“Sensationen, tryk på”…

Af Søren Pind 25

Den gamle Shubiduasang om at køre til Hillerød, købe morgenbrød og hente sin avis var engang kun rettet mod boulevardpressen. Siden dengang har tendensen spredt sig til morgenaviserne.

Jeg kom til at tænke på det, da Berlingske for tredje gang omtalte en række hovedstadsborgeres ønske om at få øget vandtrykket og fjernet kalken i vandet negativt.

Berlingske har i alt tre gange behandlet spørgsmålet. Alle gange har det været latterliggørelse eller med negativt afsæt. Ift en kampagne der har samlet så forskellige mennesker som Henrik Sass, Hans Engell, Lars Trier Mogensen, jeg selv og blandt mange flere Berlingske Tidendes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen. Over tusinde mennesker har sluttet sig til. Ikke et øjeblik har avisen taget sagen alvorligt og talt med de borgere, for hvem det faktisk er et dagligt irritationsmoment, at vandtrykket af mærkelige grunde er blevet sænket så voldsomt i hovedstadsområdet.

Man kunne have talt med Andelsboligforeningen Vanløsegaard, der forgæves har søgt dialogen med Hovedstadens Forsyning (HOFOR afviser der har været sådanne kontakter, skønt jeg med mine egne øjne har set mailudvekslingen). Det er meget vanskeligt at få vand ud af hanerne derude.

Man kunne, som Jyllands-Posten valgte at gøre det, tale med tandlæge Tine Starch-Jensen på Østerbro, der har svære problemer med vandtrykket i sit hjem i Emdrup, og samtidig, i sin klinik, skal have vandet behandlet i et særligt anlæg, fordi der er legionella i vandet som følge af den langsomme fremdrift (HOFOR nægter, at der er legionella i det københavnske vand, skønt prøver viser noget andet).

Man kunne have spurgt Seruminstituttet, hvorfor de er bekymrede over det lave vandtryk og en sammenhæng til legionella, der i fjor igen satte en kedelig rekord i Danmark.

Man kunne have talt med de borgere, der giver eksempel på eksempel på siden sæt vandtrykket op, der er ikke vandmangel i Danmark på at vandtrykket er virkelig lavt. Fra Rødovre, Vanløse, Østerbro, Nørrebro, Amager etc.

Man kunne for så vidt også have spurgt, hvordan så fremtrædende mennesker som formanden for TrygFonden, skatteministeren, Dragørs borgmester, den socialdemokratiske gruppeformand, Mandag Morgens chefredaktør, studieværten fra Det Røde Felt med mange flere havde fundet sammen om denne sag. Vi har opstillet hhv Jesper Schou Hansen og Hanne Dahlerup – to prøvede politikere fra V & S – til det on-line forbrugervalg til HOFORs bestyrelse der finder sted frem til 3/4 (se link til sidst i indlægget).

Man kunne have spurgt, om et halvoffentligt monopolselskab Politiken nyligt oplyste bedrev dyr rejsevirksomhed og aflagde betalte besøg på stripklubber, ikke skal levere ordentligt service til sine borgere?

Man kunne have spurgt, hvorfor et sådant monopolselskab gang på gang påstår, at problemerne med vandtrykket skyldes borgernes egne installationer, men ikke vil give en garanti for et højere vandtryk, hvis borgerne skifter disse installationer?

Man kunne have spurgt, hvorfor de borgere, der har brugt mange tusinde kroner – tocifret – på at gøre som HOFOR sagde, ikke har fået et højere vandtryk?

Man kunne have spurgt, hvorfor den ansvarlige borgmester i København siger, der intet vedligeholdelsesmæssigt efterslæb er på vandrør i byen, mens monopolselskabet skubber vandrørenes stand foran sig?

Man kunne have spurgt, hvorfor et offentligt monopolselskab fylder offentlighed med snak og usandheder? Med store omkostninger for borgerne til følge. Det kunne man have spurgt om.

Ikke et af disse spørgsmål har Berlingske, der gerne vil være en “borgerlig københavneravis”, stillet. I stedet har man rendt et mærkeligt monopolselskabs ærinde og talt ned og negativt til en borgerkampagne, uden at stille modparten et eneste relevant spørgsmål.

Jeg begriber det ikke. Men jeg håber, at læserne vil hjælpe os med at stemme Hanne Dahlerup og Jesper Schou ind i HOFORs bestyrelse i det valg, der for nærværende finder sted online indtil den 3. April om morgenen kl 9. Det tager 30 sekunder, man skal have sit nem ID klar. Man har to stemmer, så brug begge – de vægter lige meget. Tryk her og bliv ført direkte til afstemningssiden. Alle borgere i København, Brøndby, Dragør, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre & Vallensbæk kan stemme.

25 kommentarer RSS

  1. Af Trine Dam Kofoed

    -

    HOFORs reaktion minder om Kemorovos myndigheder. Bare nægte for i virkelighden er det borgernes egen skyld og de er bare ude på at provokere.
    Godt du tager fat på emnet, Søren Pind.

  2. Af hR.j.. haN.

    -

    Ift en kampagne der har samlet så forskellige mennesker som Henrik Sass, Hans Engell, Lars Trier Mogensen, jeg selv og blandt mange flere Berlingske Tidendes tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen.
    Skriver Pind.

    Dette sammenrend ville jeg også betragte med en vis mistænksomhed.

  3. Af Søren Nørgaard

    -

    Jeg fatter ikke at i ikke får et uvildigt firma til at måle det tryk, Det er ikke raket videnskab, heller ikke at måle trykfaldet i folks installationer før man skifter rør.

  4. Af j.. hAn..

    -

    Der kan jo være mange årsager til, at man ikke sætter trykket op.
    Måske kan rørsystemet ikke tåle det.
    I øvrigt så lyder det som om systemet er underdimensioneret.

  5. Af Søren Pind

    -

    Hvad skulle det hjælpe, når forsyningsselskabet blankt afviser at det udefrakommende vandtryk spiller nogen som helst rolle.

  6. Af j. han..

    -

    “AF SØREN PIND – 30. MARTS 2018 14:01
    Hvad skulle det hjælpe, når forsyningsselskabet blankt afviser at det udefrakommende vandtryk spiller nogen som helst rolle.”

    Det gør det heller ikke, hvis jeres forsyningsselskab har installeret boosterpumper.

  7. Af Tor Friberg

    -

    Søren Pind truer journalist på Berlingske, fordi journalisten stiller kritiske spørgsmål til at mediestøttekroner, angiveligt, bruges til at promovere Søren Pinds kandidat.
    Det er det, det drejer sig om Søren Pind.

  8. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos bloggens emne skrev jeg et sobert indlæg (incl link), der ikke blev vist. Som regel skyldes lavt vandtryk manglende vedligehold – læs rens for kalk. Jeg har selv prøvet det, og det virker. 😉

  9. Af Søren Pind

    -

    Det er der så adskillige andre, der har prøvet. Men hvis vandtrykket feks er på 2 bar, så er det ganske vanskeligt uanset du ingen kalk har i rørene. Og det er tilfældet flere steder i København.

  10. Af Jan Petersen

    -

    OK, jeg kender ikke så meget til sagen, mener blot jeg kan huske fra tidligere nyheder, at store af København (hovedstadsområdet) er plaget af rotter. Muligvis har de hygget sig med at gnave i et par vandledninger. 😉

  11. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt vil det ikke undre mig et sekund, hvis det tilsyneladende konstante vandtryk skyldes en simpel programmering fejl i det formentlig komplicerede software, der styrer vandforsyning.

  12. Af Janik Martensen

    -

    Søren Pind får en plads på første parket i Berlingske, for at plædere for højere vandtryk i KBH. Det er søren spille mig mig store ting en minister går op i at bede om på en højhellig langfredag.

  13. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Tak, fordi du tager denne sag op, for den handler jo rent faktisk om liv og død.

    Legionella smitter meget sjældent fra person til person, så stort set alle sygdomstilfælde må skyldes, at folk er blevet syge, af, at gå i brusebad, og dét er ganske enkelt ikke i orden.

    Omkring 250 personer blev smittet med legionella i 2017, og tallet har været stigende i flere år, så problemet bør selvfølgelig tages alvorligt.

    Nu mangler Venstre bare, at tage problemet med sprøjtegiftrester i grundvandet alvorligt; men dét problem må andre partier åbenbart tage sig af.

    Denne sag viser med andre ord demokratiets styrke; når ét parti kun vil løse nogle af problemerne med vandforsyningen, så er det godt, at der er andre partier til, at tage sig af de andre problemer.

  14. Af j. hAn..

    -

    Nu er det rent faktisk lidt svært, at regulere gennemstrømningen i et vandnet.
    Det afhænger af, hvor mange forbrugere som har åbnet for hanen.
    Midt om natten hvor de færreste bruger vand er der ingen gennemstrømning.

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “HOFOR nægter, at der er legionella i det københavnske vand, skønt prøver viser noget andet”

    Som jeg skrev, så blev omkring 250 mennesker smittet med legionella i 2017, og antallet af legionella-tilfælde har været stigende i nogle år.

    Hvis det var sprøjtegiftrester, der var skyld i, at 250 mennesker blev alvorligt syge hvert år, så ville Socialdemokraterne og de røde partier stå i spidsen for, at problemet skulle løses med det samme, hvorimod Venstre ville nedsætte et ekspertpanel, der havde til formål at sylte problemet, indtil alle havde glemt alt om det.

    Glem partipolitikken, og løs problemet; der er menneskeliv på spil, og problemet har intet med partipolitik at gøre.

    Desuden er dansk vandteknologi verdensførende på mange områder, netop fordi danske forskere og virksomheder finder avancerede løsninger på dén slags banale problemer, som vi kan sælge til andre lande, så der kan sikkert også tjenes penge på, at finde en ny, avanceret løsning på problemet.

  16. Af Jan Petersen

    -

    “Nu er det rent faktisk lidt svært, at regulere gennemstrømningen i et vandnet.
    Det afhænger af, hvor mange forbrugere som har åbnet for hanen.
    Midt om natten hvor de færreste bruger vand er der ingen gennemstrømning.”

    Som jeg skrev tidligere, skyldes hele problemet måske en simpel programmering fejl i det komplicerede software, der formentlig styrer vandforsyning. Program fejl er set før, men rimelig svære at finde!

  17. Af R.H. Kristiansen

    -

    Jeg er enig med Søren Pin. Lavt vandtryk gør badet længere. Kalk ødelægger installationer og koster mange penge i vedligehold og rent resourcemæssigt er det dyrt for samfundet. Kalkaflejringer skaber også vandtryksfald, netop på grund af aflejringer i, især metalrør. Vaskemaskiner, opvaskemaskiner, kaffemaskiner, vvs installationer, radiatorer/rør og vi kan blive ved, bliver ødelagt af kalk. Til gengæld tjener vvs installatører og fabrikanter på, at installationer og maskine kalker til. Det giver større forbrug.
    Grunden til at Berlingske gør nar af forslaget er:
    1. De ikke har forstand på følgevirkningerne.
    2. De ønsker måske, at fabrikanterne, entreprenørene, servicefirmaerne og håndværkerne mm. ikke skal miste arbejde og indtægt.

  18. Af R.H. Kristiansen

    -

    Rettelse Søren Pind.
    Det gik lidt stærkt.

  19. Af j. haN..

    -

    Pind.
    Fra 1998-2005 var du bygge- og teknikborgmester i København.
    Eksisterede problemet ikke dengang?

  20. Af R.H. Kristiansen

    -

    P.S. Helle Mejstrup
    Kalk ødelægger også installationer og hvidvarer i Jylland.
    Og ved du hvad Helle. Dit udsagn er meget sørgelige. Jeg bor selv på Frederiksberg og ved du hvad, vi sender ca. 10.000 kr. per person per år til udlignig i Jylland, således, at vi kan holde liv i mange områder i Jylland. Vidste du i øvrigt, at Morville en af Hedesekskabets (opdyrkning af heden) stiftere var københavner, der bosatte sig i Viborg? Dalgas stammede i virkeligheden fra en huguenotfamilie, der udvandrede til lille Danmark. Han selv blev født i Napoli. Sådan kommer mennesker, der bor i Jylland alle mulige steder fra.
    Der er virkelig behov for endnu en ny bro, ikke bare til transport, men også en mental bro fra Jylland og til Sjælland og fra Sjælland til Jylland. Jeg er hverken københavner, sjællænder eller jyde.

  21. Af Lis. s.ørensen

    -

    En nær familie ven døde forresten sidste år pga. ikke at lade vandet løbe i 20-30 sekunder før han drak af det. Må indrømme jeg selv ikke gør dette.

    Kan dette problem løses? Mange danskere dør faktisk hvert år pga. dette. Har glemt navnet på sygdommen.

  22. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos bloggens emne, en artikel på B.dk med overskriften:

    “Ekspert og fagfolk afviser Pinds kritik: Slappe vandstråler skyldes stoppede rør.”

    Jeg er faktisk meget enig. Kalk, rust og andet junk i gamle vandrør er formentlig forklaring på slap vandstråle. Men OK ikke just billigt at udskifte det stads. 😉

  23. Af Frank Andreasen

    -

    Legionella har meget lidt med vandtrykket at gøre, men afhænger af at termostaten på ens varmeveksler er sat over 57 c.

    Faktisk vil et lavere vandtryk sikre at vameforsyningen lettere kan opvarme vandet til nødvendige temperatur

  24. Af Søren W. Rasmussen

    -

    Det er meget nemt at MÅLE vandtrykket ved en vandhane: Man forbinder simpelthen en trykmåler (manometer) til vandhanen, lukker for alle andre vandhaner i huset, åbner for vandhanen og venter lidt.

    Manometeret vil vise VANDTRYKKET uanset hvor meget kalk og rust, der findes i installationens rør og hvor meget kalk og rust der findes i vandhanene perlator.

    Hvis den målte værdi svarer til Hofors opgivelse, findes problemet i huset, hvis værdien er mindre ligger – en del af – problemet hos Hofor.

    Det er vigtigt, at basere sine konklusioner på DATA og ikke på fornemmelser…

    Venlig hilsen

    dr. scient. Søren W. Rasmussen,
    forsker og blikkenslager

  25. Af Søren Pind

    -

    Helt enig. For mit vedkommende er det sket. Og trykket ude og inde er ens.

Kommentarer er lukket.