Det vulgære – et svar til Mikkel Andersson

Af Søren Pind 0

Kære Mikkel!

Tak for dit åbne brev. Du spørger mig, om jeg synes, den såkaldte Muhammed-tegning er vulgær. Det mest direkte jeg vil svare dig er det, Anders Fogh Rasmussen svarede: Jeg ville ikke have tegnet den.

Det betyder ikke, at jeg ikke mener, den har tjent et formål. Med tryk på har. Den udstillede for enhver at se, at nogen sætter religiøse forordninger over de jordiske. Og den skabte baggrund for hele det opgør og den opvågnen vi har været udsat for ift. hvad tro kan være og hvor vigtig en faktor, kultur er. Den har været et led i en kulturkamp, jeg også selv har kæmpet, blandt andet i min tid i Københavnsk politik og i mit virke som integrations- og justitsminister.

Men selv er jeg ikke meget for hån, spot og latterliggørelse. Jeg hælder mere til Helge Rodes “gladest ved det milde”. Og jeg har altid syntes, at når man har afleveret sin pointe – og den er gledet ind – behøver man ikke at træde på folk. Jeg brød mig aldrig om stodderen i skolegården, der ikke kunne finde ud af at stoppe.

En konstant insisteren på hån, spot og latterliggørelse er jo ikke morsom. Noget af det, jeg holder af ved Rokokoposten er,  at humoren er elegant, morsom, spiddende, i højdepunkter nederdrægtig – men jo ikke, som bøllen, insisterende på at råbe “se jeg er sjov se jeg er sjov se jeg er sjov”. Når den elegante sætning eller den spidse tegning har gjort sin pligt, må den gå. Som Moren. I modsat fald forandrer humoren karakter. Så bliver den ondsindet.

Hvad jeg forsøgte at sige i mine tweets var, at jeg er alvorlig omkring mit forhold til ytringsfrihed. Så alvorlig at jeg også mener, at grovkornetheder og vulgariteter må fremsiges. Men jeg vil have min frihed til ikke at blive taget til indtægt for dem.

At jeg væmmes ved overfaldet på Charlie Hebdo og fordømmer de modbydelige drab, der har fundet sted, betyder ikke, at jeg skal tvinges til at synes, at en tegning af et dyr, der voldtager Paven, er smagfuld eller fremragende kunst.

Høflighed og venlighed og storsind er de senere år gået fra at være en central borgerlig dyd til at være en lettere anløben forretning, båret af de lattervækkende “pæne” borgerlige, der angiveligt på ingen måde kan se den trussel, der hviler over den vestlige kultur.

Jeg er dybt uenig heri. Jeg elsker humor. Men at jeg skulle forsage høflighed, venlighed og storsind og erstatte det med hån, spot og latterliggørelse ville efter min bedste opfattelse skabe en større trussel mod den vestlige livsmåde.

Den frie verden findes. Den er baseret på frihed til at gøre, hvad man vil – så længe man under andre den samme ret og ikke volder skade. Den er baseret på frihandel. Og på retsstaten – på at alle er lige for loven. Den er baseret på kulturelt storsind. Ikke smålighed. Småtskårenhed. Og insisterende bølleadfærd, hvor man skriger sin “morsomhed”, der håner, spotter og latterliggør, ud konstant uden pause. Det er ganske enkelt dårlig opdragelse. Det vil jeg ikke tages til indtægt for.

Jeg håber, jeg har opklaret dine spørgsmål.

Med venlig hilsen

 

Søren Pind

Kommentarer er lukket.