København ligger som København har redt i forhold til banderne

Af Søren Pind 74

Det var surrealistisk. At se Mette Frederiksen bemærke fra S-sommergruppemødet, at hun mente, statsministeren havde været stille i forhold til bandekonflikten . At Frank Jensen stod ved siden af hende, og i samme ombæring fastslog, at i København ville man bygge endnu flere almene boliger. Jeg tænkte uvilkårligt, at nu vil han om lidt foreslå en ny alkoholpolitik, hvor drankeren får mere whisky.

For at sige det rent ud, så ligger København, som København har redt. Jeg er helt på det rene med, at det er en hård og kontroversiel udtalelse. Men jeg har været en del af københavnsk politik siden 1994. Som medlem af Borgerrepræsentationen. Som borgmester. Som medlem af Folketinget. Som minister. Så jeg mener, jeg med vægt kan udtale mig om noget, jeg faktisk kender ganske meget til.

I mit arbejde i justitsministeriet med at forberede forslaget om ungdomskriminalitet, som jeg venter, Justitsministeren kan fremsætte, hvad øjeblik det skal være, fik jeg kun bekræftet mine værste fornemmelser: Ja, den generelle forebyggelse har virket for mennesker, der ikke var særligt udsatte og sårbare.

Men når det kom til en gruppe af særligt udsatte, diagnosticerbare børn med voldelig historik, splittede familier, fremmed etnicitet og i bedste fald stærkt mangelfuld skolegang, var historien nøjagtig den, jeg førte min valgkamp til overborgmestervalget på i 2005. Nemlig at indsatsen ikke slog til. At den var splittet, halvhjertet, berøringsangst og opgivende. Og værst af alt: Systemtænkende. Hvilken kasse skal nu betale for foranstaltningerne… Hvorefter den unge faldt igennem to eller flere stole.

Det er helt uimodstrideligt, at Københavns Kommune bærer et kæmpe ansvar i denne sammenhæng. I fjor fortalte den i øvrigt personligt sympatiske Københavnske socialborgmester Jesper Christensen mig, hvordan det havde været en årelang kamp blot at få lov til at registrere, om børnene faktisk kom i skole. Og det viste sig, da det endelig lykkedes, at børn i nogle tilfælde havde været borte fra skolen i flere år – uden nogen foretog sig noget… Vi taler om det moderne Danmark…

Jeg fik i min tid som justitsminister en henvendelse fra en frustreret politibetjent, der var vred over, han halv to om natten ikke måtte gå ind i Mjølnerparken, efter nogle unge ballademagere, der havde smidt sten efter patruljevognen. Sædvanen tro bad jeg Københavns Politi om en udskrift af politirapporten. Det viste sig, at man havde syntes, to mand var for få til at gå ind. En times tid senere sendte man flere mand derud. Det viste sig – på en hverdagsnat – at en gruppe på ca 20 børn rendte rundt og smadrede lamper, smed med sten og lavede ballade. Den yngste var 7. Syv år gammel! Hvis man virkelig tror, at flere politifolk og længere straffer slår til i den sammenhæng, så siger jeg velbekomme.

I al den tid, fra 1994 til 2008, hvor jeg sad i Københavns Borgerrepræsenation, ønskede venstrefløjen inklusiv S ikke at sikre, at der var nogle som helst målelige eller gennemsigtige forhold omkring det forebyggende arbejde. Skønt historien hver eneste gang, der skete et knivstikkeri eller en voldtægt, foretaget af en af de ovenfor beskrevne unge, var den samme. Knivstikkeriet og voldtægten og drabet var en kulmination på en årelang udvikling, hvor den pågældende var gledet gennem systemerne, hvor politi, sociale myndigheder og skole hver gang kunne sige, at de i adskillige tilfælde havde været opmærksom på vedkommende – men hvor det faste – kærlige – greb i kraven aldrig var kommet.

For nej, på etnisk prægede skoler ville man ikke indberette, hvis børnene blev udsat for vold – det ville jo ødelægge samarbejdet mellem hjem og skole. Af hensyn til metodefriheden ville man ikke føre tilsyn med, om børnene kom eller ej. Af hensyn til pengene spekulerede man i, at tingene skulle tage sig godt ud, men ikke om de faktisk virkede – dvs om den unge kom på ret køl.

Det er efter min bedste opfattelse ikke et tilfælde, at disse forhold koncentreres i de store byer, hvor venstrefløjen i årevis, med sporadiske undtagelser, har haft magten. København. Odense. Århus. Snak var vigtigere end handling. Den gode hensigt var vigtigere end de opnåede resultater. Den offentlige maskine stod over, hvad der faktisk virkede.

Det har været godt for de hjem, hvor der faktisk var resourcer. Men for de egentlig svage har det været en katastrofe. Sådanne hjem som drengen på de 7 år i Mjølnerparken hører hjemme i.

For min skyld kan man godt prøve at fremstille en syv årig som en hærdet forbryder. Jeg mener, forbrydelsen er begået mod ham. Af forældre der ikke evnede opgaven og burde fortabe retten til at have børn. Af en politisk defineret kommunalbestyrelse, for hvem ideologi var vigtigere end virkeligheden.

Derudaf kom ghettoerne. Derudaf kom banderne. Derudaf kom skyderierne. En modbydelig cocktail af parallelsamfund, hvor samfundets regler ikke blev gennemtvunget, hvor arbitrær afstraffelse og had og afmagt er normen. Og et politisk korrekt orgie, hvor andre interesser stod først.

Jeg kan tydeligt huske valgkampen til Borgerrepæsentationen i 2005, hvor enhver, der ville, kunne se den udvikling, dette gik imod. De dage hvor Nørrebro stod i brand. Hvor 82 pct. af de unge fremstillede ved dommervagten var af anden etnisk herkomst. Socialdemokraterne mente dengang, at andre ting var vigtigere. Billige boliger, der aldrig kom, messede man – også dengang. Og afviste, at der skulle være særlige problemer. De pågældende politikere overbeviste københavnerne om dette budskab.

Idag kører børnene fra dengang rundt i gaderne og skyder. På hinanden. Og på uskyldige. I øjeblikket på Nørrebro og i Norvest.

Overborgmesterens svar er mere af det, der blev sagt i 2005. Flere billige boliger. Flere ghettoer. Mere mangfoldighed. Jeg tror, man skal tage en pause fra de byggerier, der nærer denne udvikling. Før vi skal have mere af det, skal vi have styr på, hvorfor parallelsamfundene dannes. Og vi skal standse fødekæden til banderne. Alt andet er uansvarligt. Men jeg ved også, at et sådant budskab vil ryste “bevægelsens” uantastelige ret til at bede Københavnerne om at bære endnu flere sociale byrder. Det er tid til at sige nej til mere eksperimenteren.

Vi ved, hvad virker. Forebyggelse, der er gennemsigtig og målelig med succeskriterier, virker. Boligpolitik, hvor man bygger privat i stedet for alment, virker. Klare enkle adfærdsregler i skolerne virker – og individuel undervisning med krav om læring. En kontant opfølgning på ethvert tilfælde af vold i hjemmet virker. Tvangsfjernelse evt med egentlig bortadoption fra spæd virker.  Se at komme igang. I stedet for at hælde whisky på alkoholikeren. Eller benzin på bålet.

I en tid, hvor alle råber “løs problemet nu!” skal man foruden politi og fængsel og kontante straffe til de forhærdede også tænke langsigtet. Og til det hører også en erkendelse af, at ja, det enkelte menneske bærer et ansvar for sin skæbne. Men politik betyder noget. Og den politik, der hidtil har været, har været en fiasko overfor disse grupperinger. Så lad os holde op med at føre den.

74 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Niels Larsen, tidligere var det ikke ualmindeligt, at europæere ligefrem satte sig på en flyver til Cairo i desperation over kedsomheden, men nu er Cairo jo heller ikke mere, hvad den var.

    Du skulle prøve at kigge lidt på den svenske video på YouTube med titlen “Skammens Skugga – Blå Ögon” om de mange voldtægter i Sverige og den svenske presses reaktioner. Man tror, det er løgn. Stor omsorg overfor voldtægtmændene, og en artikel om, at når etnisk svenske mænd voldtager, er det meget værre, end når indvandrerne gør det, for de etnisk svenske er opdraget til at vide, at de gør noget forkert! Got it? I starten en purung flickas beretning om at blive gruppevoldtaget, og at det var frygteligt at se HADET i øjnene. Som jeg skrev et andet sted, ikke lyst og ikke morskab men had.

  2. Af jan ulrik friis

    -

    Danmark har ikke langt igen under dansk flag, det ser vi nu, her taler vi måneder og ikke år!

    Det får vi alle at både se og at føle i jihad!

    Vores folkevalgte forstod aldrig situationes alvor, sov i timen, sover endnu dybt, selv nu hvor fjenden allerede står i landet, og vi danske er blevet til hån og latter!

    ” ………….rundt i gaderne, og skyder. På hinanden. Og på uskyldige. I øjeblikket på Nørrebro og i Norvest.” (jihadister)

    Time for time overtager islamisterne nu den ene danske bykerne efter den anden, fortrænger danskerne fra storbyerne fra selveste bykernen, dette er en etnisk udrensning af det danske folk vi nu alle er blevet vidne til, intet hemmeligt i det!

    Vores folkevalgte kan i timen udvise storsind og nåde, forhindre en borgerkrig bliver den regulær nedslagtning af det danske folk, men jeg ser ingen vilje at redde Danmark, ingen vilje at redde det danske folk overhovedet, tværtimod, vi kender nemlig allesammen jeres landsforræderi, som er og til alle tider vil stå som danmarkshistoriens allerstørste landsforræderi, vores undergang i et politisk spil for konventionen!!!

    Kun krokodilletårer og grædekoneri, vore folkevalgte har ikke længere en undskyldning for ikke at redde Danmark, for ikke at redde det danske folk fra en regulær nedslagtning, der findes overhovedet ingen undskyldning for jeres landsforædderi:

    /C arl E rik P edersen / 16. august 2017

    “I følge grundloven er der ingen anden institution eller magt der står over den Danske grundlov på Dansk territorium. Det vil sige at EU menneskeretskonvention heller ikke gør det!

    Hvis de Danske domstole, og regering beslutter sig til, at udvise kriminelle personer, findes der ingen hindring for dette!

    Den eneste hindring er politikere, det har misforstået deres arbejdsopgave, som er, at virke for landets bedste, og som mener sig forpligtiget til, at overholde forældede konvention fra 2.verdenskrig, selv om det er til skade for riget!

    Hvis politikerne mener, at EUs love kolligere med Danske love, skal de ikke længere være i tvivl, for på Dansk territorium findes der ingen myndighed over den Danske regering (Grundlov)!

    Så kære politikere det er slet ikke så svært, som i gerne vil gøre det til!”

    (Konservativ Reaktions blog 16 august 2017)

  3. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Blogindlægget er et pragteksempel på ansvarsforflygtigelse.

    Ifølge Søren Pind, så er det “samfundets skyld”, at muslimske andengenerationsindvandrere skyder tilfældige personer i Købehavns gader; det er angiveligt de københavns politikere, der har svigtet de unge indvandrere, som er skyld i problemerne.

    Bossen for den største indvandrerbande, LTF, er søn af en toppolitiker fra Venstre, der sad i Københavns byråd, og som selv har været sigtet for vold.

    Så det er rigtigt, at mindst én københavnsk kommunalpolitiker er medskyldig i problemerne -men det var vidst ikke dét, Pind mente…

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Desuden er det de sociale nedskæringer, som Venstre har stået i spidsen for, der er direkte skyldi, at mange, unge andengenerationsindvandrere, føler sig fristet af de mange penge, der kan tjenes på narkokriminalitet, fordi det skal kunne “betale sig at arbejde”, for håndører.

    Det burde ikke overraske en toppolitiker, at alt for mange dårligt uddannede, unge andengenerationsindvandrere hellere vil tjene kassen på narkokriminalitet, end knokle i et ydmygende McJob for håndører.

  5. Af Frank Jensen

    -

    Kære Søren Pind.

    Du trænger til at komme ud og se nogle almene boliger! For det syn på almene boliger, som du giver udtryk for i Berlingske i dag, er helt ude af takt med virkeligheden. Du skriver, at vi på grund af bandekrigen bør stoppe med at bygge almene boliger. Fordi – må man forstå – at almene boliger er lig med ghettoer, som er lig med bandekrig.

    Søren, 20 procent af københavnerne bor i almene boliger. De er ikke bandemedlemmer alle sammen. Og 20 procent af København er ikke en ghetto. Der er masser af gode, velfungerende almene boligforeninger, hvor tusindvis af københavnere bor til en husleje, der er til at betale med en almindelig indkomst.

    Ja, der er absolut problemer i nogle almene boligområder. I 60’erne, 70’erne og 80’erne skød store ensartede boligblokke med almene boliger op i og omkring de store byer. I øvrigt ikke som en særlig dansk, socialdemokratisk hobby, men over hele den vestlige verden. Mange af disse fungerer godt og har arkitektoniske kvaliteter. Men der er også områder, der har massive problemer, især fordi de tiltrak mange indvandrere og flygtninge med lave indkomster, og generelt folk med sociale problemer. Vi kender navnene: Mjølnerparken og Tingbjerg i København, Vollsmose i Odense, Gellerup i Aarhus, Rosengården i Malmø. London slås med nedslidte ”council estates” og i Paris spirer uroen jævnligt i deres ”banlieues”.

    Det er meget langt fra de almene boliger, der lige nu skyder op i København. Min største politiske ambition er at skabe en blandet by, hvor datteren af en arbejdsløse indvandrer kan gå i klasse med akademikersønnen. Derfor bygger vi ikke almene boliger i skoledistrikter, som i forvejen har mange almene boliger, og vi arbejder målrettet på at åbne de almene boligområder som Tingbjerg, Mjølnerparken og Urbanplanen mod omverdenen og bygge nye private boliger i området.

    Men i Ørestad, Nordhavn og de andre nye boligområder bygger vi almene boliger. Så mange vi kan og må indenfor rammerne af den nye planlov fra 2015. Med den lov kan vi fastlægge, at 25 procent af et nyt boligområde skal være almene boliger. De nye almene boliger er i snit 40 procent billigere end private lejeboliger. Boliger, som vel at mærke bliver ved med at være til at betale, fordi huslejen afspejler omkostningerne og ikke følger mere eller mindre vilde prisstigninger bestemt af markedet. Det giver mennesker med helt almindelige indkomster en mulighed for at bo i byen. Gjorde vi ikke det, ville de nye byområder med sikkerhed blive til ghettoer – rigmandsghettoer.

    Ja, jeg har taget mange politiske kampe de sidste år for at bygge flere almene boliger. Fordi det er den måde, vi kan sikre, at de nye københavnerkvarterer bliver mødested for mange slags københavnere: At København ikke bliver opdelt høj og lav. For parallelsamfund bekæmpes først og fremmest ved at sikre en blandet by.

    Søren, jeg ved, du holder meget af København. Men der er altså sket noget i byen, siden du forlod Borgerrepræsentationen for ni år siden. De almene boliger, vi bygger, er ikke et nyt Tingbjerg eller en ny Mjølnerpark. Det er mindre boligforeninger, der ligger side om side med private lejeboliger og ejerboliger. Det er ikke ghettoer, og det bliver ikke ghettoer. At vi pga. bandeproblemer på Nørrebro og Norvest skulle lade være med at bygge almene boliger på Teglhomen eller i Nordhavn er helt absurd. Hvorfor skal de politibetjente, folkeskolelærere og HK’ere, der har råd til disse lejligheder, betale prisen for bandekrigen?

    Så jeg vil slutte med en invitation til at komme med mig ud på Kridtholmen. Der ligger 106 almene boliger, som stod færdige i 2014 side om side med dyre ejerboliger i det attraktive Teglholmskvarter. Det er sådan, vi bygger almene boliger i dag. Og det er den slags byggeri, du vil stoppe. Jeg håber, du vil med.

    Frank

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Pind tror vel ikke for alvor på, at det er boligformen, der er skyld i bandekriminaliteten.

    Han fisker bare i rørte vande, og forsøger at misbruge situationen til, at ride en af sine ideologiske kæpheste.

    Men, hvis alle boliger var private, så viser al erfaring, at almindelige lønmodtagere skulle bruge en endnu større andel af deres indtægt til at betale for en bolig.

    Når man fører en boligpolitik, der medfører, at alle tvinges til, at bruge en større andel af indtægten på boligen, samtidigt med, at man skærer på de sociale overførselsindkomster, så skal man næmest være debil, for ikke at kunne regne ud, at det nærmest vil tvinge nogle af de fattige unge til, at ty til kriminalitet – f.eks., når det kniber med, at få råd til, at betale huslejen.

  7. Af J Ha nsen

    -

    AF NIELS LARSEN – 17. AUGUST 2017 11:27
    “I Saudi er det mest opløftende en amerikansk B-film i fjernsynet. Godt censureret.”

    Ja. Eller gå hen på torvet og overvære et par halshugninger.
    Men det gider normale mennesker kun en gang.
    I Dubai og Abu Dhabi er der et udmærket fritidsliv.

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “…det gider normale mennesker kun en gang.”

    Jeg vil nu mene, at normale mennesker aldrig går hen for, at overvære en offentlig halshugning.

    Tidligere stalinister, der kunne leve med Stalins skueprocesser, har åbenbart ikke den samme indstilling til offentlige henrettelser – men sådan er vi jo så forskellige…

  9. Af J. Ha ns en

    -

    AF JAKOB SCHMIDT-RASMUSS EN – 17. AUGUST 2017 13:34.

    JSR er nazist og ultrazionist.
    Han fornøjer sig over israels mord på kvinder og børn.

  10. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Du véd forhåbentligt selv, at dine usammenhængende beskyldninger mod mig, er løgne…

  11. Af P Christensen

    -

    Det radikales venstres Morten Østergaard foreslår at indvandrere fordeles
    ud på alle på alle FOLKEskoler.

    Dvs naturligvis ikke ud på de PRIVATskoler hvor alle
    den politiske og erhvervsmæssige elites børn selv går.
    Privatskoler som også får offentlige tilskud.

    Man skal naturligvis nødig rammes i nakken af sine egne politiske fejlskud.

  12. Af Maria Due

    -

    “I Dubai og Abu Dhabi er der et udmærket fritidsliv.”

    Er der. Jeg har altid hørt disse steder omtalt som usædvanlig kulturfattige.

  13. Af J Ha nsen

    -

    AF MARIA DUE – 17. AUGUST 2017 15:18

    Fritid er ikke udelukkende helliget kultur.
    I de områder kan det f.eks. også være dykning, tennis, golf eller sejlsport.

  14. Af Ruth Caan

    -

    Af Fr.ank Je.nsen – 17. august 2017 13:12

    Fra.nk Jen.sen, nu du absolut ønsker at bringe realiteterne ind i denne debat så er sø.rens interesse i at fjerne almene boliger mv. naturligvis blot at alle fatt.ige skal over og misbru..ges i de rige..stes udlejningssystem ligesom i UK-US..Der har de ingen lofter over gråd..ige borgerlige lejeudgifter..Det er det system Sør..en vil have indført i Danmark, og hele tanken bag ind..lægget her.

  15. Af Ruth Caan

    -

    Naturligvis er skylden for alt fattigdomskriminalitet borgerlighedens…Ingen straffe for skattesnyd i Danmark under Venstre, kun straffrihed for borgerlige vælgere.

  16. Af L. Paitersøn

    -

    @ Søren Pind. ( 2 – 2)

    Nu til håndteringen af bandeproblemet, hvortil man fortsat non stop trættende krampagtigt,
    på år 35 eller så, stor-pløre rundt i de samme termer, idet den “politiske handlingslammelse”,
    ad den vej, har fået etableret en sand “socio industri”, som den købte pressemedarbejder i et
    væk, bliver ved med at bære frem som ligeværdig modpol, uanset kompl. udeblivende effekt

    1. Helt generelt,. ser man bare at få fjernet hash fra forbuds-listen. (da alle alligevel har tilgang)

    2. Det handler først og fremmest om at få elementerne væk, og helt ud af samfundet, uanset
    overstået straf, idet straffen skal indeholde ”områdeforvaring”, hvilket IKKE vil sige hvor man
    ikke må være, men (omvendt), nemlig hvor man deraf SKAL være, da problemet ellers overgår
    til andre steder i DK, (læs: lorten kanaliseres blot ud i divideret adspredelse på øvrige borgere)

    3. Forvaringsområderne er med andre ord uden for fastlandet DK, (gerne indlandsisen), hvilke
    ligeså udgør modtage, og opholdscentre for migranter, samt postulerede flygtninge, hvilket
    kan håndteres af hviderussisk personale, da disse er ultra billige, og uden for EUs distinktion.

    Ellers handler det “EGENTLIGE PROBLEM” om at ulovliggøre Islam, samt smide de dårligste af
    sidste 20 års indvandringer ud af DK, samt etablere “LOVEN FOR NATIONAL HOMOGENITET”,
    der max. tillader 3,5% af befolkningen har denne tro´s kulturelle ødelæggende mentalitet..

    De tilbageblivende kan blive, men imod at man frasiger sig ikke alene islam, men kulturen fra
    den kant, på en sådan måde, at almen betragtet vestlig levevis, levere et samlet gennemsnit
    som svarer overens med vestliges niveau, hvad enten vi taler kriminalitetsstatistiker & anden.

    Dynamisk skat indføres, (om ikke andet i det konkrete tilfælde), hvilket reelt ophæver grund
    -lovens hindring omkring religionsfrihed, idet den dynamiske skat, overføre omkostningerne
    på de som er imod, hvilket her ikke er vilje/råd til, hvortil nødvendig flertal opstår for ændring.

  17. Af L. Paitersøn

    -

    @ Søren Pind.
    Har nummer 1 i filteret..

  18. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Der skal ikke kastes flere skattekroner efter mislykkede muslimske integrations projekter!
    U integrerede skal i stedet smide ud af landet!

    Der har været utallige muligheder for de utilpassede til at ændre sig! Dette har de ikke villet gøre, så derfor ud af vagten!
    Mvh.

  19. Af Jan Johansen

    -

    Det har du sikkert meget ret i, Søren Pind. “København ligger, som København har redt i forhold til banderne”. Så enkelt er det. Hvorfor bliver man ved med at holde hånden under de mange enfoldighedskonsulenter i kommunen? De har igennem flere år haft mere travlt med at behage potentielle uromagere end at sætte dem og deres forældre stolen for døren, og nu ser vi konsekvenserne. Det er simpelthen under al kritik, og hvis ikke Københavns Kommune snart får sadlet om, vil det gå rent ad helvede til. Det er der ingen, der kan være tjent med – hverken uromagerne selv eller de mange københavnere, der i særlig grad er plaget af de uhyrligheder, de nærmest dagligt udsættes for. Stop nu det vanvid. Ingen mennesker fortjener et sådant liv, og det gælder alle!

  20. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Nu har vi i hele Europa levet i en årrække, med trussel om terror og kriminalitet, dette kan ikke accepteres, og skal selvfølgelig stoppes!

    Og det stoppes kun ved opsigelse, af de dele af menneskeretskonventionerne der forhindrer os i at udvise muslimer fra Europa!

    Det er galimatias, at vi forsat skal acceptere, at vi skal være truet af den lille muslimske befolkningsgruppe der aktuelt er i Europa!

    Så EU s lande burde forene sig om opsigelse af alt hvad der forhindrer os i, at udvise samtlige muslimer fra Europa! Hvis vi ikke gør det, så tvinger vi kommende generationer til at leve under den konstante trussel som muslimer udgør!

    Efterhånden er de Europæiske befolkninger så rasende, at der skal en drastisk politisk ændring til, med hensyn til asyl/indvandring, og familiesammenføring!
    Mvh.

  21. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Nu sidder Europæiske medborgere, hænders vridende, og siger åh nej, ikke nu igen, med hensyn til terror angrebet i Spanien!

    Imedens stiller politikere i hele Europa sig op og taler om sammenhold, og de aldrig kommer til at vinde. Nu har vi hørt på dette vrøvl adskillige gange, uden der tages radikalt fat om problemerne!

    Medens de ene terror angreb, efter det andet, sker rundt omkring i Europa, så forsætter muslimsk indvandring/asylsøgning, familiesammenføring uhindret!

    Det er da for fanden skåret ud i pap, at vi skal af med muslimer, og ikke have flere!!!
    Hvorfor agerer politikerne ikke????

    Yderligere skal påpeges, at noget så åndsvagt som, at chefen for FNs menneskeretskommission er muslim!

    Er vore politikere total blæste oven i skallen, eller er de en flok levebrødspolitikere, der kun indehar deres arbejde for honoraret, i stedet for at gøre det arbejde, de burde gøre; nemlig øjeblikkeligt stoppe muslimsk asylsøgning/indvandring, og familiesammenføring!

    Det er efterhånden 117 gang jeg skriver dette, uden nogen som helst politisk reaktion! Ja, man føler sig fuldstændig hjælpeløs, når der ikke reageres fornuftigt politisk, på realistiske problemer!
    Mvh.

  22. Af J Ha nsen

    -

    AF CARL-ERIK PEDERSE N – 18. AUGUST 2017 11:07
    “Det er efterhånden 117 gang jeg skriver dette, uden nogen som helst politisk reaktion!”

    Enig.
    Det er noget forbandet svineri, at politikerne ikke reagerer på de udgydelser, som CEP gentager flere gange dagligt.
    Måske læser politikerne ikke Berlingske blogs.
    Man skal ikke opsøge yderligere fordummelse.

  23. Af jan ulrik friis

    -

    …….i filter cirka 12:18………..

  24. Af Jan Johansen

    -

    Søren Pind.

    Nu troede jeg ellers, at jeg havde fået bare lidt styr på, hvad der ligger til grund for bandemiljøernes voldsudøvelse og det, der er værre. Se venligst mit indlæg ovenstående, d.d. kl. 8:41, men sådan forholder det sig slet ikke ifølge en fremtrædende muslim, Hizb-ut-Tahrir-imamen, Molay Jaw. Han er tilknyttet den berygtede Masjid Al-Faruq-moske på Nørrebro i København, så han har – ifølge ham selv – styr på på den alvorlige situation i København. Han udtaler helt alvorligt, “at det er danskernes skyld, at masser af unge muslimer deltager i bandekrigen”. De kan slet ikke gøre for det, for de er “uskyldige ofre for den vestlige livsstil”. Tænk, det siger denne voksne mand – må man gå ud fra – i ramme alvor! Dermed friholder han såvel bandemedlemmerne og deres forældre for ansvar. Stakkels unge mennesker, der sådan bliver fastholdt i en offerrolle og dermed troen på, at de bare skal fortsætte med deres blodige forehavende. De har jo imamens velsignelse! Vanvittigt!!!

Kommentarer er lukket.