Standpunktstilpasning

Af Søren Pind 66

Er det frontforkortning eller et ægte ønske om at gøre noget? Jeg tænker på statsministerens imødekommelse af Venstre i går ift. udrejseforbud til Syrien. På justitsministeren der nu medgiver, at Danmark er i krig. Og slutteligen kulminerede dagen med, at justitsministeren solo for DR 1 nu kunne meddele, at regeringen ønskede et opgør med landssvigere i Danmark efter straffelovens regler herom.

Læsere af denne blog vil huske, at jeg to gange tidligere – her og her – har beskrevet, hvordan regeringen hånede Venstre for at stille sidstnævnte krav ifm udsendelsen af danske styrker til Irak i kampen mod ISL. Beskrev, hvordan de radikale, forsvarsministeren, SF alle  hånede os for at have den holdning, at det faktisk var landsforræderi at støtte Danmarks fjender, det være sig i råd eller dåd. Ja Udenrigsministeren belærte mig endog om, at der slet ikke fandtes noget i straffeloven, der hed landsforræderi (nej, det hedder landssvigeri, sandt – men pudsigt nok brugte justitsministeren i går selv udtrykket landsforræderi). Nu er alting nyt, forstår man.

Om det er debatten om Grimhøj, den forfærdelige tragedie i Paris eller det nært forestående folketingsvalg, der har ændrer regeringens og venstrefløjens holdning får stå hen. Noget andet er og bliver helt afgørende:

Agter regeringen at pålægge anklagemyndigheden inden for en kort fremtid at rejse prøvesag? Det være sig mod de mange syrienskrigere, der er kommet hjem, og som repræsenterer det faktum, at Danmark er et af de lande, der relativt set har sendt flest krigere – fjender af Danmark – til Syrien? Eller mod de mennesker, bl.a. i Grimhøjmoskeen, der har understøttet Danmarks fjender?

Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om andet end en standpunktstilpasning. Tilpasset det tilstundende folketingsvalg. Og så kender vi dem igen. Man siger et. Og så snart valget er overstået, gør man noget andet.

Så kom nu i gang. Eller, som jeg skrev sidst, gå af, og overlad stolen til nogen, der vil og kan gøre noget ved den gift, regeringen frit har ladet sprede sig i det danske samfund.

 

 

66 kommentarer RSS

  1. Af Jørn Christensen

    -

    Godt at I mu vil gøre noget ved sagen.
    Det skulle I måske ha gjort i de 10 år hvor I sad på magten or what?

  2. Af Jørgen F.

    -

    …jeg tager det med – det var ganske enkelt en fornøjelse at følge minutterne op til marchen i Paris.

    Til at starte med kan man kun lige ane statsministerens lyse lokker i baggrunden. Men støt og selfie-sikkert får hun maset sig frem i forreste række til Cameron lige inden ‘paraden’ starter.

    “Hi – i’m the primeminister of Denmark – home to me, Hamlet and other princes who crosses any bridge to get what we want.”

  3. Af Søren Pind

    -

    @Jørn Christensen: Hvad var det, vi ikke gjorde? Det var lidt svært at retsforfølge Syriens-krigere dengang… Landsforræder-paragrafferne fordrer også, Danmark er i krig. Det er først i går, Justitsministeren har erkendt, at det er situationen.

  4. Af Jørn Christensen

    -

    Syrienskrigerne er blot en lille del af problemet. I virkeligheden har sagen rod i de islamistiske moskeer som fx Grimhøj, og den moske har været der i mange år – også under jeres regime.
    Iøvrigt var flere af syrienskrigerne rejst allerede inden vi var i krig med IS og var på det tidspunkt vel ikke landsforrædere men blot almindelige galninge som kæmpede for deres religiøse (og utiltalende) sag.
    Jeg synes ofte at I fra Venstre har travlt med at klandre regeringen for sager som I kunne ha grebet ind i mens I havde magten. Jeg kan da godt nævne et lille område som ejendomsvurderinger som har ramt rigtig mange.
    Bagklogskab klæder ingen.

  5. Af Søren Pind

    -

    @Jørn: Ejendomsvurdering? Hvad har den med bekæmpelse af terror at gøre? Ingen tvivl om, at selv den borgerlige regering begik forsyndelser. Men ift. udlændingepolitik og fundamentalisme synes jeg faktisk, vi gjorde, hvad vi kunne.
    @Jens Jørn: Jeg mener ikke, vi umiddelbart skal stramme reglerne – men bruge dem vi har, herunder reglerne om landsforræderi i straffeloven. Kun hvis de ikke rækker – hvad ikke har været prøvet endnu – skal vi se på stramninger. Så jeg tror, du har misforstået, hvad jeg har sagt.

  6. Af Jørn Christensen

    -

    Hvis jeg skal være ærlig så kan jeg faktisk ikke huske hvad I gjorde, men når du siger det så passer det jo selvfølgelig. Jeg kan dog huske at I forsøgte at gøre det vanskeligere for flygtninge og indvandrere at få del i de sociale midler men det var vel primært for at please DF. Men nu må vi jo se hvad I kan få igennem hvis I får chancen.
    Det er altid nemmest at råbe højt når man ikke selv har magten. Det har vi jo set tidligere også med den nuværende regering i opposition. Lur mig om I ikke bliver ligeså bovlamme som i de 10 hvor I sad. Men som du plejer at sige på din FB: Hvis ikke I er tilfredse så kan I jo bare lade være med at stemme på dig 🙂 God dag.

  7. Af Erik Larsen

    -

    Du “svinger lidt” Søren, men lige her er jeg ret så enig med dig og jeg føler mig helt, helt sikker på at når SF og S pludselig begynder at kunne se det fornuftige i de stramninger vi borgerlige, demokratiske danskere har ønsket i mange år, så er det kun og kun p.g.a. at valget nu er nært forestående og HVIS de ikke lige nu forsøgte at bare “nærme sig” en kraftig stramning/ændring af deres vege indvandrerpolitik m.m. – så ville f.eks. DF nok tage yderligere 5-10% af deres vælgere. Så de går nu i gang med løfter som danskere med forstand nok trods alt ikke tror holder. That’s it!
    (engelsk af Vestagers yndlingssætning).

  8. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    Godt indlæg Søren Pind

    – men, så vidt jeg husker, foregik den sidste, egentlige borgerkrig her i DK ( bortset fra 3-årskrigen 1848 – 1851 med Sydslesvig og Holstein ) imellem tilhængere af Christian d. II og den kommende konge Frederik d. III i 1500 tallet.
    – Følgelig, er den danske retsplejelov slet IKKE “gearet” til at behandle den nuværende situation, idet hverken omtalte eller Grundloven fra 1849, for den sags skyld i “deres vildeste” fantasi kunne forestille, at danske politikere – engang i fremtiden ville være så stupide at lukke muslimer ind i hundredetusindevis og dermed skabe grundlaget for en massiv religions-& borgerkrig i dette, indtil 1983, så dejlige HOMOGENE land.
    Derfor, bliver i OGSÅ nødsaget til, at indføre helt nye love for at kunne “hamle op” med det vanvittige scenario, som I politikere har skabt grundlaget for, og som det kun er et spørgsmål om kort tid inden eksploderer i et nyt holocaust for det danske folk, hvis interesser i er valgt til at varetage – hvilken måde at varetage folkets interesser på – ikke sandt?
    Derfor og især derfor er al tale om at “man skal finde juridisk grundlag” for at lukke – f.eks. “Grimhøj-bulen” komplet latterlig.
    Op med humøret Pind og “på med vanten” – vi skal have gennemført en lang række helt nye love, der, definitivt, gør op med stupiditet, ignorance m.v. bundende i komplet historieløshed samt massiv jubelidioti.

  9. Af K.Larsen .

    -

    Er vi i krig med IS, er der den militære straffelov § 28 nr. 1-5:
    “For krigsforræderi straffes med fængsel indtil på livstid den, der forsætligt under væbnet konflikt eller under truende udsigt hertil for at gavne fjenden eller skade det danske militære forsvar

  10. Af Benny B

    -

    Bedre sent end aldrig!
    Men. konvantionerne Søren.
    Konvntionerne.

  11. Af K.Larsen .

    -

    Når Islam slår folk ihjel for at ytre sig, var det måske en idè at svare igen, ved at forbyde Koranen i samtlige vestlige lande ?

  12. Af søren rasmussen

    -

    Søren Pind – godt du er på banen igen. Hvor f…. var du henne?

    Det er nu at du, venstre og DF skal vise politik og ikke fnidder.

    Jeg ved at det i/du er oppe imod er et burokratisk magt liderligt slam ad dimensioner. også EU…., konventioner etc.

    Bær over med Mette F. – hun er ok men har ikke magten endnu. Hun er på vej.

    Men tro mig vi vælger kan godt gennemskue den ægte varer. Det er vælgerne der er ‘håndværkere’ i dette samfund.

    Vi forventer handling. Ikke kun underholdning og polemisk fnidder som i kan lade EL og de radikale om.

    Jeg er oprigtig bange på de kommende generationers vegne. Muslimer, Islam eller Islamister er et fedt. Vi bør vise vejen for resten af den vestlige verden. – ikke kun før et valg men for good. Kriminelle skal jages her, der og alle vegne.

    Se Les France…..

  13. Af Søren Revser

    -

    Ejendomsvurderinger, boligbobler, brune kuverter fra bankmafiaen og rabiate udmeldinger om at loven ikke er lige for alle, er blot et lille udpluk af ting som gør dig Søren Pind aldeles utroværdig.

  14. Af Niels B. Larsen

    -

    Så længe politikerne lader sig styre af konventioner og bløde paragraffer fremfor at anvende fornuften til at skabe love som følger den vil der ikke ske afgørende ændringer.

    Tiden er ikke til at tale. Den er til at handle med fornuften.

    Hvis ikke der er lovhjemmel til at forbyde Hizb ut-Tahrir, lukke Grimhøjmoskeen, smide dens imamer ud af landet og forhindre syrienkrigerne i at vende tilbage, så skab den lovgivning. På trods af konventioner, som skader landet og dets evne til at slå igen mod de rabiate muslimer.

  15. Af Søren Revser

    -

    De Danske politikere er endog meget glade for ethvert emne som kan aflede opmærksomheden fra, at de har begået grov økonomisk kriminalitet og beviseligt har stjålet millioner af kassen via bla. den boligboble de selv skabte. Og regningen er langtfra betalt endnu.

  16. Af Kim Olsen

    -

    Tak Søren Pind fordi du ikke bruger det misvisende navn hellige krigere.

    Syrienskrigere kan gå, men kontanthjælpskrigere eller tilrejsende voldsmænd fra Danmark er mere retvisende navne.

  17. Af Kim Kaos

    -

    Jeg håber at det snart vil blive gjort noget ved problemet så vi en gang for alle kan få gjort det helt klart at man er en ussel landsforræder når man drager udenlands og støtter f.eks. ISIL

    Straffeloven kap. 12 giver mulighed for op til livstid – men det er jo nok for meget at håbe på – men billigt skal det ikke være og deres statsborgerskab skal tages fra dem og efter endt afsoning så er det ud af klappen.

  18. Af Søren Revser

    -

    Og så er der finanskrisen skabt af Christiansborg sammen med finansmafiaen.

    I allerhøjeste grad landsskadelig virksomhed, og tilmed ulykker vi nu på tiende år stadig slås med.

    Det har absolut ingen konsekvenser haft for de ansvarlige – Hvorfor Søren Pind?

  19. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg citerer Søren Pind (via Facebook): “Fik et svar vi har ventet på hele dagen i Folketinget ved at spørge den radikale ordfører i salen om han deler justitsministeren synspunkt om, at landforrædere skal dømmes. Det mente han ikke. Mageløs regering denne… Det er og bliver kun ord og skønmaleri. Så kom dog i gang, journalister!”

    Man må vel herefter kunne betegne folk, som fremover stemmer radikalt, som landsundergravende elementer?

  20. Af Erik Larsen

    -

    Niels B. Larsen – ja, du har ret Jelved, Vestager, Niels Helveg med flere, burde kunne dømmes efter landsforræder -regler. Det er jo præcist dem der har lavet det danske samfund om på en måde der er meget, meget farlig.

  21. Af Hans Hansen

    -

    Er Standpunktstilpasning det samme som holdningstilpasning? Har det noget med ideologi at gøre? Jeg siger blot, at det ikke bliver dig jeg stemmer på, selvom jeg er enig i din kritik af Grimhøj. I politikere er alle ansvarlige for at smide skatteydernes penge ud af vinduet, i deltagelse af krige såvel som indflydelse på indvandring af salafister. Det er ikke nok, og det er ikke godt nok.

  22. Af Jan Petersen

    -

    Jeg synes, det er helt fint og på høje tid, hvis lovgiverne selv tager den lovgivning, der allerede findes, for seriøs. Og hvis Pind’ indspark om “landssvig/landsforræderi” har haft indvirkning herpå, så tillykke med det 🙂

  23. Af John Laursen

    -

    Danmark og det danske folk har et stort problem med masseindvandring og disse landsforrædere som kræver en løsning og jeg er ikke i tvivl om at vi alle sammen med de rette politikere ved styrepinden, dvs. de politikere med pæren i orden og viljen til at løse disse problemer, kan klare dem.
    Med pæren i orden og viljen til stede vil der også kunne blive fundet en vej til en løsning.
    Hvis der overhovedet i den situation vi står i skal være indvandring til vort land skal det da være fra vestlige lande. Altså en kvalitativ og ikke en kvantitativ indvandring.

  24. Af Jan Petersen

    -

    @ John Laursen

    Din idé om …… “en kvalitativ og ikke en kvantitativ indvandring” …….. er der uden tvivl mange, der er helt enig i. Men det vil være uforenelig med FN-flygtningekonventionen, som ikke arbejder med begrebet “kvalitative” flygtninge. Så for at komme tilbage til den gode gamle helt normale kvalitative indvandring kræver det, at Danmark opsiger FN-flygtningekonventionen. Og om f.eks Pind er enig i det, er jeg langt fra så sikker på?

  25. Af Ole Pedersen

    -

    Jeg synes det er ulækkert når en politiker som Søren Pind prøver at fiske i rørt vande, lige efter terroren i Paris. De demokratiske kræfter i Danmark bør i stedet stå sammen om at bekæmpe muslimsk fascisme, højreorienteret had mod muslimer og anti demokratiske kræfter.

  26. Af Hans Hansen

    -

    Problemet er blot, at det er gentaget i en evindelighed. Politikerne, ikke blot i Danmark og europa, hvor lande som Frankrig og England er forhenværende kolonimagter, har påtaget sig ansvar for deres kolonimægtige islamistiske diktaturer.

    Det problem har Danmark ikke, så der er ingen grund til at gentage Frankrig og Englands tåbeligheder. Svenske politikere har knald i låget, så de bør helt skippes, men for dansk vedkommende, så spørg jer selv om årsagen til at Polen ingen problemer har med islamiske psykopater?

    Hvorfor har polakkerne ikke det? Svaret blæser i vinden, mens danske politikere er faldet i ideologisk tornerosesøvn. Var der nogle der tænkte ideologisk ineffektivitet?

  27. Af Niels B. Larsen

    -

    Det er jo forholdsvis enkelt at forhindre katastrofen i at blive større.

    Europa skal blot lukke for adgangen for mennesker fra MELAF-området – uanset årsag til deres ønske om at komme hertil, da det er fra de områder mennesker, som er uintegrerbare og rabiate, som oftest kommer.

    (MELAF = MELlemøsten og AFrika)

  28. Af John Laursen

    -

    @ Jan Petersen kl. 20. 43

    Ja, du har ret i at en kvalitativ indvandring kræver at Danmark opsiger FN – flygtningekonventionerne. Det er så hvad der kræves af os som danskere og samfund for at løse problemet – så lad os da gøre det der kræves. For vor egen skyld og for de næste generationer af danskeres skyld.
    Man kan ikke være sikker men mon ikke Søren Pind forstår nødvendigheden af at Danmark opsiger disse håbløst forældede FN – flygtningekonventioner som havde en helt anden baggrund og et helt andet sigte dengang de blev lavet.
    Søren Pind virker som en politiker med både pæren i orden og viljen til at løse problemet, så hvis vi vælgere bakker op om en opsigelse af disse utidssvarende FN – flygtningekonventioner så vil politikere med pæren i orden og viljen til en løsning nok gøre hvad de kan og lidt til, for Danmark og danskernes skyld.

  29. Af Jan Sørensen

    -

    Ja, det er det rene valgflæsk, Søren Pind. Snak, snak, snak, og ingen handling.
    Heller ikke fra din – Venstres – side.
    I har da aldrig nogensinde gjort noget ved problemet, men blot videreført den socialdemokratiske laissez faire politik, som marionetdukker, ført af den magelige embedsmandsstand, i jeres regeringstider. “- Jahh, meen, det siger loven jo”.
    Ja, men så lav den da for h…… om, så den passer til år 2015. – Ikke noget bavl om landsforrædere og nødretslove. Det holder jo ikke en meter i byretten.
    Og så vidt jeg husker, var Venstre selv med til at skrive invitationerne, dengang i tresserne. På opfordring af arbejdsgiverne. Kan du ikke huske det? Nåhh nej, dengang var du jo ikke født.

  30. Af Michael Pedersen

    -

    Det er simpelthen for tyndt, selv Pind ved at ingen tager flyet fra Kastrup til Damaskus med håndgranater i kufferten. Det er lidt ligesom at ville forbyde folk at hoppe på tungen fra Roskilde til Ringsted. Fuldstændig ligegyldigt, ingen gør det alligevel. Er det det Pind kalder handlekraft, i bedste fald er det barnligt.

  31. Af Thor Arentoft

    -

    Som det har udviklet sig og blevet i Danmark, er det min absolutte opfatning at Christiansborg er blevet overflödig; og kan spares bort.
    Det politiske “drev” og den politiske debat, der danner grundlag for den politik der föres i Danmark, er jo et spejlbillede af den debat og de meningsmålinger medierne bringer.
    Der findes efterhånden ikke längere politiske partier, hvor man på forhånd kan vide sig sikker på, hvilken politik man får, hvis man stemmer på et parti.
    Partierne har begrenset sig till nogle få politiske kärne-spörgsmål, og anpasser iövrigt deres politik efter meningsmålingerne.
    Vi kan spare bort den politiske legestue på Christinansborg; og lade etaten styre og stille i overenstemmelse med meningsmålingerne, som en expiditionsregering.

  32. Af Frank Andreasen

    -

    Tænk hvis et menneske havde ladet sig besnakke af Pinds båltaler om at Assad skulle bekæmpes, og havde taget action og var rejst derned for at følge “Føreren” råd.

    Ham vil Pind nu straffe i hoved og r€v. Ikke siden ww2 og Frikorps DK har man set større bluffnumre fra politisk hold.

  33. Af Frank Andreasen

    -

    Tænk hvis et menneske havde ladet sig besnakke af Pinds båltaler om at Assad skulle bekæmpes, og havde taget action og var rejst derned for at følge “Førerens” råd.

    Ham vil Pind nu straffe i hoved og r€v. Ikke siden ww2 og Frikorps DK har man set større bluffnumre fra politisk hold af.

    Jeg tvivler altså på at den mere begavede del sf vefolkningen, falder for sådanne bondefagerkneb.

  34. Af Preben F Jensen

    -

    Hvis man vil rejse til Syrien, kan man jo starte med at rejse til Tyskland, Polen eller Sverige. Så hvordan forhindre nogen i at fortsætte til Syrien eller ISIS-landet?

    Der står noget i straffeloven om at man ikke må medvirke til at bringe Danmark under fremmed herredømme. Det er jo en paragraf som kan bruges til lidt af hvert!

  35. Af JJ Pedersen

    -

    Det er farligt for politikere at udarbejde en ny lov på baggrund af en enkelt episode.
    Justitsministeren, håber jeg, er den opgave voksen.

  36. Af JJ Pedersen

    -

    Venstre har spredt gift i det danske samfund igennem en lang årrække. Blandt andet er Danmark gået ind i en udokumenteret krig, som vi nyder godt af via diverse trusler. Justitsministeren sammen med resten af regeringen skal nu forholde sig til det. Forhåbentlig kan de ansvarlige modstå dannelse af paniklove, der rammer hele vejen rundt, som knivloven gjorde. Mange uskyldige mennesker er blevet straffet på grund af knivloven, men spørgsmålet er, om loven har haft anden virkning. Vi har set mange knivoverfald siden.

  37. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt, som apropos til ordet “standpunktstilpasning” så jeg lige en meget interessant video på youtube omkring Charlie Hebdo sagen og nedskydningen af en betjent. Gå selv ind og google “charlie hebdo shootings censored video” og bedøm så, om det mon var det et skud i hovedet fra en AK-47, der dræbte betjenten?

  38. Af P Jensen

    -

    Vi har et problem som tit overses: vores retssystem er så slapt, at selv grove voldsforbrydere, mordere og terrorister som regel hurtigt kommer på fri fod igen, efter en dom.

  39. Af Per Andersen

    -

    Det er usmageligt og hyklerisk at socialdemokraternes formand nu så pludseligt vil gå i demonstration for ytringsfriheden og imod islamisk terrorisme. Gjorde socialdemokraterne måske noget for at forsvare Kurt Westergaard og Jyllandspostens ytrings- og pressefrihed da de blev udsat for massivt pres og trusler fra fanatiske islamister og muslimske diktaturstater uden demokrati og pressefrihed? Absolut INTET! Men føre sig frem som de sidste dages hellige, nu hvor det er comme il faut , det kan man som socialdemokrat.

  40. Af Frank Andreasen

    -

    @ Per Andersen

    Hvad gjorde Fogh under JP-krisen?

    Det samme som Thorning.

    Der er så også forskel på drabsforsøg og drab på 12 – det burde ikke være svært at forstå.

  41. Af kim jørgensen

    -

    Hr Pind.
    Hvor mange kriminelle udlændinge fik Kv regeringen smidt ud af landet i 10 år de havde til at vise handle kraft, og hvor mange har denne regering fået sendt ud i de 3 år de har haft magten?

  42. Af JJ Pedersen

    -

    Skriverier som denne blog er medvirkende til at øge giften i Europa. Vi ved alle, at dialog og samtale er vejen frem til at løse konflikter.
    DF’s arbejde på at stramme lovgivningen og forstærke den negative tendens i Danmark med ubehagelig talt til hinanden er endnu mere gift i det danske samfund og Europa.
    Det står mere og mere tydeligt, at der er to sider i denne sag. Den ene tror på noget, og den anden tror på noget andet. Det er selvfølgelig i orden, men det er ikke i orden, at jeg hele tiden vil have den anden part til at tro det samme som mig.
    Når vi ser en stramning i Europa relateret til terror, så skyldes det udelukkende, at samtalen er hørt op.
    Når vi ser på Hebdo og tegningerne, så er det en måde at holde spejlet op for hinanden og måske tænke igen, men ved en optrapning giver det ikke selvrefleksion, men refleksion og aggression.
    Ondet i denne sammenhæng er absolutisme, ortodoksi og selvretfærdighed, der altid vil afføde aggression og stupiditet.
    Hvis man sammenligner Dansk Folkeparti og Islamisme, så er der ord til forskel, men set udefra er grundholdningen den samme.
    Når jeg er imod ortodoksi, absolutisme og selvretfærdighed, så skyldes det, at det giver lukkede og eksklusive samfund, der ikke har plads til andre. Det er ikke samfund, som mennesket som naturvæsen vil kunne indpasse sig i uden store omkostninger.
    Når Angela Merkel i Tyskland siger, at der skal være plads til alle, er det et godt udgangspunkt.
    Vi har set det i Jugoslavien, katolikker og muslimer levede fredeligt dør om dør, men pludselig slog de hinanden ihjel. Samtalen var ophørt.
    Kære venner, den nuværende optrapning og konflikt kan kun løses ved dialog, samtale, forhandlinger og fredelig sameksistens.
    Lovgivning er optrapning, der kun fører til øget optrapning og konflikt. Det kan i værste fald ende med en total krig i Europa, en krig, som kun de færreste ønsker.
    Lad os bruge oplysning, undervisning og samtale. I fredeligt samvær holde spejlet op mod os selv og hinanden, så vi undgår den værste radikalisering, absolutering, ortodoksering etc.

  43. Af Preben F Jensen

    -

    JJ Pedersen……

    Du er måske en velmenende person, men du er ihvertfald meget naiv hvis du tror at man altid kan snakke sig til rette. Hvis totalitære banditter vil have dit land, dit hus, din kvinde eller dine værdier, gider de slet ikke høre på dig.

  44. Af Frank Andreasen

    -

    nogle af de mest totalitære i dét danske samfund, der samtid har reel magt – er DF.

    Totalitært forstået som viljen til at bestemme hele vejen rundt i borgernes liv.

    Eksempler er: paraboler, ytringsufrihed.

  45. Af Niels B. Larsen

    -

    JJ Pedersen

    Du er ganske givet et velmenende menneske, men du er naiv ud over alle grænser.

    Hvordan har du tænkt dig, at vi skulle kunne tale os til rette med folk som tegner-morderne, al Qaida, IS – eller blot Erdogan i Tyrkiet for den sags skyld?

    Når man står overfor den slags fanatikere falder alle ord på stenet grund og al indsats er spildt.

    Folk som Erdogan kan man fryse ud af det gode selskab; de øvrige møder man med en storm af ild.

  46. Af Thomas Nielsen

    -

    Søren Pind er godt nok ivrig efter at overtage et eller andet ministerkontor. Så ivrig at han må citere sig selv: “…som jeg skrev sidst, gå af, og overlad stolen til nogen, der vil og kan gøre noget ved den gift, regeringen frit har ladet sprede sig i det danske samfund.”
    Budskabet er dejlig klart: Den siddende regering, som har tre et halvt år på bagen, har simpelthen ansvaret for at den islamistiske “gift” frit har kunnet sprede sig i landet. Det følger deraf af den foregående regering, som havde magten i tre gange så lang tid bærer intet ansvar? Og derfor må vi hurtigst muligt overlade magten til lige præcis de samme mennesker, som i 10 år gjorde…. ja, hvad?
    Hvad gjorde I, Søren Pind, helt konkret, punkt for punkt, i de ti år I, tilmed støttet af DF, havde magten, for at forhindre den situation vi nu befinder os i?
    Og hvad er det den siddende regering modsat ikke har gjort, som I gjorde?
    Jeg glæder mig til en seriøs blog over det tema, i stedet for varm luft, og selvretfærdig bragesnak i en situation hvor en ægte statsmand ville tale om vigtigheden af at stå sammen og arbejde sammen til landet bedste.

  47. Af Krister Meyersahm

    -

    Idéen med at fratage danskere passet og nægte “udrejsetilladelse” til bestemte lande er uigennemførligt. For jvnf. dansk lov, Menneskerettighedskonventionen, protokol 4, art. 2, har enhver frihed til at forlade et hvilket som helst land. Det er jo i øvrigt en latterlig idé – tror nogen på, at en udrejseaspirant vil oplyse sit reelle rejsemål, vel vidende at passet så inddrages?

  48. Af Lars Mortensen

    -

    @Thomas Nielsen: Hørt-hørt! Et godt skriv, du har lavet. Glæder mig til “punkterne” 😉

  49. Af Søren Majgaard

    -

    @J.J. Pedersen,
    Mon verden ville have undgået anden verdenskrig, hvis vi havde haft dig og ikke Chamberlain til at føre samtaler med Hitler om sameksistens ,dialog, eller hvad du nu fortæller, at vi bare kan gøre for at forhindre konflikter.
    Eller medgiver du, at general Colin Powel har ret i, at man ikke skal begynde at prøve den samtale uden at have overbevisende styrke. Nu var det jo bare sådan, at den styrke havde Hitler. Så du kender resultatet. Kunne du have bøjet Stalin rundt om din lillefinger? Jamen bravo. Pol-Pot måske? Og sådan kunne vi have repeteret historien uden at dine overtalelsevner havde barslet med dine lovede resultater. Men måske Olsen Bandens meritter i film nr 2, hvor en socialrådgiver – Gitta Nørby – med dialog forsøger – tilsyneladende med held at overbevise Egon om, at han skal blive et ordentligt menneske, da forbrydelse aldrig betaler sig.. Det har de jo også bevist endda refereret af CNN, at det virker , vel at mærke når man bruger skatteydernes skattekroner til at købe forbryderne til at gå med på spøjen ( ligesom at begå bankrøveri uden at forsøge, eftersom bureaukraterne gør det for dem.)

  50. Af K.Larsen .

    -

    BREAKING NEWS. Jihadisk drab i Europa.
    I dag i går og i morgen, er de flygtninge vi giver asyl for forfølgelser, lige så ærlige som de borgere der gider høre på deres politikere.
    At overholde Grundloven , der ikke har Koranen, som et retsligt anliggende, er ikke at forbyde noget eller noget.

Kommentarer er lukket.