Vive La France – vive la Liberté

Af Søren Pind 60

Den slog mig: Denne mærkværdige insisteren på, at de tragiske begivenheder i Paris nærmest havde fundet sted i Danmark – ja, at den var vores. Som grådige arvinger ved et tomt bord oplevede jeg spørgsmål fra journalister, kolleger og medier. “Ku det ske i Danmark?”, “Genoptryk Muhammed-tegningerne” og mere i den du’r.

Den hastighed, hvormed vi fortærer den daglige dosis skandaler og mord har ramt vores egen selvforståelse. Den rammer vores empati, vores medfølelse og vores sanser for andet end os selv. “Mig, mig, mig” syntes hele seancen at skrige til  mig. En partilederrunde? I Danmarks Radio? Og tragiske terrormord i Paris? Hvorfor? Hvad skal det til for? Er vi blevet så overfladiske, at vi ikke kan sørge eller mærke – men bare vil sætte os selv i scene hele tiden?

Når jeg spørger, er det måske fordi, jeg har min helt egen personlige føling med den frankophone kultur. Jeg har været så heldig  – og det var held – at have forældre, der også ønskede at prøve andet end den lige slagne vej. I fem vidunderlige år af min barndom boede vi i den fransktalende del af Schweiz, en lille by der hed Aigle for enden af Lac Lémant. I den sammenhæng blev jeg introduceret til det franske sprog, tegneserierne, humoren og sangen – den vemodige kærlighed med den lille store crooner Charles Aznavour. Omgivet af Citroen, Renault, Peugot, Simca og hvad ved jeg. Det er en gave.

Så meget desto mere føles det fattigt kun at se debatten og forespørgslen handle om “hvad med os” og Jyllands-Postens tryk eller ej og PET og… Der er mennesker, der er myrdet ryggesløst. Familier der har mistet. Og ikke mindst så – som den franske ambassadør François Zimeray, et begavet, dannet og intellektuelt funderet menneske, sagde den aften, vi stod ved ambassaden for at vise vores medfølelse: Det er selve den franske kultur, de har angrebet. Det er smilet, retten til at le ad alt, retten til at gøre grin med alt. En central del af vores galliske kultur.

Europa er et kontinent, der er forskelligartet i al sin mangfoldighed. Modsat populistisk konsensus er Europa og EU ikke ensrettet, men forskelligartet. Og der findes ting, der er særskilt franske. Charlie Hebdo er en af dem.

Lad os se det, som det anslag disse forbandede terrorister altid øver: Et anslag mod de synligste symboler på frihed og selvstændighed det enkelte sted. Om det er World Trade Center i Amerika, der med hele sin vibreren stod som alt essentielt af, hvad der var amerikansk. Om det er en jysk avis i Jylland, der insisterer på, at her er ordet frit – så dansk som noget. Eller det er et fransk magasin, der i pagt med oprøret i 1968 i Paris´ gader og hele den franske historik insisterer på, at intet er helligt og alt kan – ja skal siges. Så fransk som noget.

Vel var vi alle franskmænd forleden. Men vi skylder de faldne, vi skylder Frankrig at huske, at det nu står tilbage. Såret. Og Rasende. Vi må ikke stjæle den vrede i vores moderne “mig mig mig” tilværelse. Vi skylder i stedet at udvise solidaritet, medfølelse og – ja – blot et øjebliks andagtsfuld stilhed og efteranke. Før livet – og den tid, der altid er en del af de franske vemodige chansons omdrejningspunkter – uafvendeligt går igen og efterlader det skete.

Leve Frankrig siger jeg. Og leve friheden.

asterix

60 kommentarer RSS

  1. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Eva Madsen – 10. januar 2015 16:52

    Jeg er enig.

    Det er IKKE vores opgave at sørge for ordnede tilstande udenfor Europa.

    Det er IKKE vores opgave at overtage deres befolkningsoverskud.

    Det er IKKE vores opgave at modtage deres forhutlede flygtninge.

    Det ER vores opgave at få Europa til at fungere på europæernes betingelser – og at være ligeglade med, hvad omverdenen mener om den sag.

    Og det er politikernes forbandede opgave at få indvandrerne og flygtningene til at acceptere vore værdier – eller at få smidt dem, som ikke vil acceptere dem ud af Europa!

  2. Af E rik Larsen

    -

    Netop set i TV-2 – er at franskmænd siger nu er det nok, vi rejser til Canada eller USA, lad os komme væk fra et land der ikke kan forstå hvad der foregår!!!
    Og det er både unge og ældre og ældre, der som jeg siger, at der er ikke nogen form for sikkerhed længere i Danmark, Frankrig, Tyskland, Norge eller andre lande mere. I Sverige er det jo godnat. I politikere forstår jo intet. Eller også gør I, men tænker så kun på jer selv!

  3. Af Kristian Andersen

    -

    Det mest uhyggelige er de debattører der mener at fascister som Front nationale er vejen frem. I er i sandeheden anti-demokrater og farlige individer!

  4. Af Thomas Kiær

    -

    Det slog mig, at spørgsmålet: “ku’ det ske i Danmark?” er mindst lige så relevant som dine barndomsminder fra Schweiz.
    Situationens alvor taget i betragtning.

  5. Af Thomas Kiær

    -

    Sagt i forbifarten (hvis vi skal dvæle ved det francophone): Det hedder Front National, ikke *Front Nationale.

  6. Af søren rasmussen

    -

    Der er flere der har angrebet dig Søren Pind for at sludre om islam problemet frem for at handle.

    Jeg ved ikke om jeg har læst dig forkert.

    Hvis du er til noget så er det fandeme nu du skal komme på banen. Lars Lykke ligeså.

    Vi vælgere kan bærer over med meget snavs. – men hvis i ikke kan handle når der skal handles så har vi et problem venner. Så er i ikke pengene værd.

    Vi har levet med en svag regering der på det økonomiske område har kørt relativt ok. Værdipolitiken har været en skandale.

    Det største problem vi har i hele den frie vestlige verden er Islam. Islam skal fjernes fra vores samfund. Den er ikke længere. Det har den radikale røde regering intet gjort noget ved.

    Jeg forventer lovforslag her og nu ikke retorisk glasur på en vrede der er opstået grundet fejhed og penge/magtliderlighed hos nuværende regering. – det er ved at være sidste omgang for handling.

    Konventioner er til for at gøre samarbejde bedre. Ikke til at smadre den oprindelige befolkning og kultur.

    Se eller gense deadline her til aften. Her så vi nogle fornuftige tænkende JP skribenter på banen kontra en fornægtende islam forståelse og dumhed som jeg……….., jeg mangler ord.

    Sov godt Pind.

  7. Af E rik Larsen

    -

    Meget trist Søren – selv den mail gik ikke igennem.
    Send mig en mail , så skal jeg sende dig nogle billeder fra showet.

  8. Af Ursula Overgaard

    -

    OPRÅB TIL DANSKE POLITIKERE!
    Terrorgruppen Boko Harams hidtil største terrorangreb er nu sket i det nordlige Nigeria. – Mindst 16 landsbyer er brændt ned til grunden. Op mod 2.000 civile frygtes dræbt; ligene flyder i gaderne efter den ekstrem islamistiske bevægelse Boko Harams terror. Ifølge BBC fortsætter Boko Haram myderierne. Børn og kvinder råber efter hjælp.

    Hæren i Nigeria har ikke det rette udstyr og våben, for at kunne slå ned på de mange hundrede bevæbnede terrorister fra Boko Haram. Boko Harams fremmarch i den nordlige del af landet har siden 2009 kostet over 10.000 mennesker livet og sendt mindst 1,5 millioner mennesker på flugt.
    Terrorgruppen holder fortsat hundredvis af skolepiger i fangenskab, som blev bortført i april sidste år.

    POLITIKERE! Hvorfor er verdens reaktion på de 17 grusomme mord i Paris så fundamental forskellig fra de tusinder af mord i Nigeria udført af terrorforganisationen Boko Haram?

    Hvad agter I – danske politikere – at foretage jer i forbindelse med denne tragedie?

  9. Af Sune Lund

    -

    Søren, du har en helt unik skarphed i politik. Jeg opdager at jeg ikke blot er enig med dig, men også overrasket over sammenhænge jeg ikke selv har bemærket igen og igen. Dette siger jeg selv om jeg ikke stemmer på Venstre. Du er min yndlingspolitiker, ikke mindst på grund af dit mod.

    Godt set at medier, borgere og politikere benytter dette til selviscenesættelse. Men det er desværre menuen for tiden, godt hjulpet på vej af sociale medier. I virkeligheden er det vel lidt paradoksalt at skrive en kritisk kommentar på en blog om andres selviscenesættelse…

    Charlie Hebdo er en direkte forlængelse af ånden i det franske oprør med deres overstyrende borgerlighed fra 60-erne, ligesom man oplever i f.eks. filmen la grande buffet. Men alligevel er vi nu alle taknemmelige for deres arbejde, på trods af vores tidligere meninger om socialistisk satire. Der er intet som en ydre fjende til at samle folket, og jeg er helt enig i at det er på tide at ære de faldne og udvise altruistisk solidaritet.

  10. Af Jan Andersen

    -

    Problemet er, at disse terrorbegivenheder fjerne opmærksomheden fra det reelle problem, at Europa bliver koloniseret. Man forveksler immigration med kolonisering.

    Det man kalder gettoer, er ikke blot et kvarter i en by, men hele byer, og hele landområder der bliver koloniseret, med egne skoler, eget sprog, egen økonomi, egne domstole, egen lovgivning. Flertallet følger “domstolene”, som er Imamerne, det udtrykker muslimer gang på gang. Var det ikke for terrorhandlinger, og ungdomsbander der ikke kan dy sig for at hævde deres område, er det faktisk en rolig kolonisering der er sket og sker af Europa – Europa overtages reelt uden der løses et skud.

    Problemet løser ikke sig selv ved integration over tid, men vokser tværtimod i takt med antallet og størrelsen af disse kolonier vokser i Europa.

    Det er den reelle trussel, kan ikke stoppes, og har reelt intet med terrorisme eller militante at gøre – det er slet og ret en kolonisering af Europa, en opløsning indefra af Europa. EU får ingen eller begrænset indflydelse i fremtidens Europa. Der er intet at gøre herfra, kun at afvente og følge koloniseringen vokse.

    ALEA IACTA EST

Kommentarer er lukket.