Tro dem ikke – de gør det igen (om regeringens udlændingepolitik)

Af Søren Pind 58

I går kunne Berlingske fortælle, at De Radikale nu ikke længere vil modarbejde en “stram udlændingepolitik”.

Det er altså vel at mærke den udlændingepolitik, der nu betyder, at flygtninge og indvandrere aldrig i større tal er kommet til Danmark – og det egentlige problem: Andelen af mennesker fra lande, hvor integrationsopgaven i Danmark bliver særdeles vanskelig, er eksploderet, siden Thornings og Vestagers regering trådt til. I dag er andelen af mennesker fra ikke-vestlige lande i Danmark næsten 300.000 og med regeringens kraftige lempelser i udvisningsregler, statsborgerskabsregler og regler for asylansøgere, vil dette antal stige til nye højder.

Nu kunne man sige, at var der tale om læger og ingeniører og mennesker der kunne og ville, så var integrationsopgaven ikke så vanskelig. Men sagen er, at regeringen har gjort op med “snobberiet” i dansk udlændingepolitik, og i landets kommuner og regioner leder man nu med lys og lygte efter nye indkvarteringsmuligheder til mennesker, med sår på krop og sjæl, kommet hertil fra de værste konflikter i verden – som regeringen i øvrigt mente, der ikke var nogen grund til at engagere sig i. At man dels kan gå til ondets rod, og få standset det humanitære vanvid, dels for penge, vi i dag bruger i Danmark, kan hjælpe ti-fold så mange i nærområderne, indgår ikke i regeringens politik.

Men bi lidt. For det er værre endnu:

Hvad var det egentlig, regeringen sagde, før den blev regering? Er der grund til at tro Christian Friis Bach, når han nu lover, der ikke vil ske yderligere lempelser?

Man kan f.eks. erindre sig, hvad der skete med integrationsministeriet. Tag denne artikel fra Politiken, hvor Socialdemokraterne garanterer, at man ikke vil lukke det. Ikke desto mindre, da regeringen blev dannet, røg ministeriet.

Tag spørgsmålet om udvisning af de kriminelle udlændinge, som jeg tidligere intensivt har behandlet her. Også der ændrede regeringen efter valget reglerne, skønt man selv havde stemt for dem, og garanteret man ikke ville røre dem.

Ligeså er statsborgerskabsreglerne blevet ændret, så det nu er blevet langt nemmere, at blive statsborger. Og blot forleden kunne man læse, at Karen Hækkerup nu vil lempe på reglerne for, hvem der skal tjekkes af PET, førend der kan tildeles dansk statsborgerskab. Kunne det tænkes, dette sker for at dække over den uholdbare situation, at Danmark i dag jævnlig giver mennesker, PET vurderer, er til fare for Rigets sikkerhed, statsborgerskab? Og kunne det tænkes, dette sker, for at lukke diskussionen om ministerens sindelagsskifte, hvor hun førhen mente, at sådanne konventioner, der medførte sådanne resultater, skulle laves om?

Regeringen har jævnligt givet sådanne politiske lunser til Enhedslisten på udlændingeområdet, og det vil ikke ændre sig, radikal melding eller ej.

Regeringen prøver at lukke alle huller nu. Et valg nærmer sig med andre ord.

Denne gang må befolkningen så gøre op med sig selv, om man vil acceptere, endnu engang, at blive talt usandt til. Om man vil lade sig tage ved næsen. Om man vil se til, at Danmark på grund af en bevidst politik holder op med at være Danmark.

Der er intet område, der så tydeligt illustrerer regeringens løftebrudskultur som udlændingepolitikken. Man sagde et og gjorde noget andet. Nu er man bekymret for resultaterne. På grund af en mere eller mindre bevidst kampagne rettet mod Lars Løkke Rasmussens person (historien vil vise om min mistanke om bevidst undergravende muldvarpearbejde er rigtig) nærmer muligheden for regeringen sig for at kunne snige sig igennem.

Om det siger jeg: Tro dem ikke. Politisk vil regeringen lempe yderligere. Den vil ikke holde sine løfter. Det så vi sidst.

Derfor må danskerne gøre op med sig selv, om vi skal gøre os til dommere, baseret på pressens forsimplede referater over en – politisk anerkendt og visionært dygtig – enkeltpersons personlige forhold. Eller om det centrale spørgsmål er, hvilken politik en regering fører, og om man kan stifte lid til den. Om personlig moralisering sagde en klog mand for 2000 år siden: lad den, der er ren, kaste den første sten…

Når det derimod kommer til det politiske, står sagen sådan: Får denne regering lov at fortsætte, vil udlændingepolitikken, der sikrer Danmark bliver ved at være Danmark, yderligere blive undergravet. Og politik vil blive skånselsløst løgnbaseret. Går-den-så-går-den kulturen vil være i centrum for hele den politiske diskurs og det politiske arbejde. Folket vil selv have valgt en politisk kultur, hvor løgnen vil være et accepteret og intimt instrument. Med det falder demokratiet fra hinanden. Kræver folket ikke sandheden, er den der heller ikke.

Jeg skal ikke diktere den enkeltes valg. Men stillet overfor det forekommer 9 rejser efter et regeringsgodkendt regulativ og hvor reglerne faktisk blev lavet om og nogle jakkesæt købt til kampagnebrug af et politisk parti at være et fattigt grundlag at lade en sådan regering fortsætte på. Tro dem ikke, siger jeg. Det er et hus, bygge på usandhed, og et sådant hus bør ikke bestå.

58 kommentarer RSS

  1. Af nik omok

    -

    Hvad med Søren Pind og co arbejdede for ægte demokrati (læs direkte demokati) fremfor at agitere for krige og svindel ? Hvem har “valgt” disse snyltere ?

  2. Af Mads Timo

    -

    Det er jo ren Fogh det der. Jeg gider ikke engang lytte til jeres løfter mere, da jeg slet ikke er i tvivl om i alle sammen lyver hvis det er til egen vinding. I burde være foregangsmænd/kvinder for nationen, men jeres lille lukkede magtelite har efterhånden lukket sig så meget om sig selv, at det ikke virker til at i har nogen som helst føling med hvad danskeren på gulvet tænker. At du gerne vil feje foran de yderst velklædte formands’s dør, er jeg helt på det rene med, men at gøre løgnen til noget der kun forgår på den ene fløj er ganske enkelt forkert. Fogh’s kotrakt-politik var måske ganske genial, da man bagefter kunne fortælle befolkningen at nu havde man gjort alt det man lovede inden valget. Det eneste i glemte at fortælle under hans periode, var at der ikke var nogen masseødelæggelses-våben i Irak. Men det var jo også kun almindelige danskere der blev dræbt dernede, fordi løgnen endnu engang kom jer på borgen til gode.

  3. Af Erik Larsen

    -

    Hvem spørger jeg, HVEM kunne overhovedet drømme om at tro på hvad de radikale siger og i øvrigt har sagt de sidste over 40 år??? Ja, hvis jeg skrev hvilke tåbelige mennesker der kunne finde på det og beskrev dem nøje kom mit indlæg slet ikke med!!
    Men måske er nogle personer/danskere dog nu vågnet efter de sidste mange løftebrud der kom efter valget i 2011.
    Så egentlig kan man jo blot grine over at de “dummer” sig igen, igen.

  4. Af John Laursen

    -

    @ Søren Pind

    Synes du at din blog bliver bedre af at censurere?

  5. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Venstre forsvarer retten til at gå maskerede rundt og skræmme andre mennesker, og har ikke forstået, at der kan gemme sig både mænd og kvinder under burkaen, og at den ligesom tørklædet bruges som en politisk manifestation og er nyttig til kvindeundertrykkelse og kriminalitet.

    Tror Venstre, at I ved alt, og har i så travlt med at sige det samme og passe jeres twit og facebook, at I ikke får læst nogle bøger, der kan gøre jer klogere?

    Læs popfessor emeritus Mehdi Mozaffaris bog om islam, der klipper ud i pap, at islam er en højpotent politisk religion. Beregnet til at være en høvdings og overdommers værktøj til at svinge magtens sværd og udvidde dens område.

    Der er ingen undskyldning for politirkernes dumhed, og Venstre har allerede halvvejs tabt næste valg og fortsætter i samme spor. Det er menneskeligt at fejle, men idioti at insistere på at gøre det.

    I fjoller rundt i jeres egen utopiske boble og sanser ikke, at I er langt på vej til at tabe næste valg, fordi I ikke har fat i virkeligheden.

  6. Af Rasmus Vestergaard

    -

    Helt enkelt: I er ikke dygtige nok i Venstre.

    Liberal er blevet et af de hyppigste skældsord i Berlingske, og det er samtidigt blevet umuligt at forsvare jer.

  7. Af hr j christensen

    -

    En stemme på Helle Thorning & Margrethe Vestager er en stemme på hit put tarier og alle de andre islamiske diktatur organisationer, Osama bin ladens efterfølgere. Jeg kunne blive ved. Men hvad ingen gider snakke om så er det også en stemme på den jødiske synagoge. Den forhadte gammel kommunismen og meget mere af den slags.
    Så helle og margrete kan stå i deres ynglings rolle og personligt uddele Dansk Statsborgerskab
    til alle. Og sole sig i deres løngagtige ansøgninger.

    Det ser ud til at den eneste måde man kan forhindre at venstrefløjen åbner grænserne for fuld drøn og smadre demokratiet er at sende alle tilbage med tilbagevirkende kraft.

    Samtlige verdens kulturer er bukket under for tilstrømning af lykkejægere. Så heller ikke vores demokrati og oplyste vestlige kultur kan overleve.

    Men ved at indføre retningslinier som at tidsbegrænse indvandringen også for de tilsyneladende tilpassede kan man udsætte undergangs katastrofen.

    Så stem rigtigt ved næste valg.

  8. Af Erik Larsen

    -

    Ja, du har desværre ret Rasmus Vestergård!
    Ufatteligt at Venstre er blevet et “venstre-socialdemokrati”!!
    Tænk, de har også lige været med til at afskaffe HÅNDVÆRKERFRADRAGET der var noget af den mest fornuftige opfindelse politisk i de senere år.
    Masser af arbejde, masser af job, efterspørgsel efter håndværkere igen, mindre sort arbejde o.s.v. o.s.v. Utroligt, at et parti der vist nok kalder sig borgerligt kan gå med på det. Tænk, Dansk Folkeparti bliver det KLART største parti ved næste folketingsvalg – selvom de har 95% af presse og medier uretfærdigt imod sig hele tiden.

Kommentarer er lukket.