Sass, Sohn, Sikkerhedsrisiko…

Af Søren Pind 166

Retorikken er der. Thorning insisterer. Bredt samarbejde. Ny åbenhed. Hen over midten. Væk med blokpolitikken. Det er den besked, vi – måbende – har lyttet til. For vi har ikke mærket meget til det. Men nu er chancen der for at bevise, at det hele er mere end blot ord og snak.

Sagen er den, at alle tre regeringspartier – betingelsesløst – før og under valgkampen garanterede vælgerne, at den ny arbejdsform i Folketinget bl.a. skulle indeholde en mindretalsgaranti, der medførte, at 2/5 af Folketinget skulle kunne fordre en undersøgelse af et givent forhold. Socialdemokratiet. Det Radikale Venstre. SF. Thorning. Jelved. Søvndal.

I dagens udgave af Jyllands-Posten rettes øjensynligt velunderbyggede anklager mod regerings erhvervsminister, Ole Sohn, for at udgøre en sikkerhedsrisiko. En sikkerhedsrisiko, der følger af hans benægtelse af at have modtaget ulovlige midler, fra en fremmed fjendtlig magt, det hedengangne Sovjet, trods adskillige udsagn om det modsatte fra eksperter og kendere af sagen. Dermed, siger eksperter i efterretningsvæsen, har det nuværende russiske regime, via de dokumenter der må forventes at ligge i russiske arkiver, en klemme på den danske minister. Med de relationer, der er  imellem vore lande, bl.a. byggeriet af en stor olieledning gennem dansk territorium, er det en alvorlig sag.

En pikant detalje er PETs tidligere operative chef, Hans-Jørgen Bonnichsens udsagn. Han mener, i følge avisen, at sagen er alvorligere end Sass-sagen: “I forhold til Sass Larsen-sagen og vurderingen af hans sikkerhedsrisiko, så er Sohns forhold … et større sikkerhedsproblem”.

Så sagen skulle jo være enkel. Kan den danske regering leve med, at disse forhold ikke undersøges og afklares? Det burde man anse for umuligt. Kan S, SF og De radikale samtidig løbe tilbage på de klokkeklare udsagn om, at et mindretal i Folketinget kan gennemtrumfe undersøgelser, når de udgør 2/5 af Folketinget? Det burde anses for umuligt. Det burde under alle omstændigheder en gang for alle afklare, at Thornings snak om bredt samarbejde og en ny arbejdsform i givet fald er – ja, så være det sagt – løgn og latin.

Rigsretssagen mod Alberti afklarede i sin tid en helt bestemt ting: Nemlig at statsministeren – dengang JC Christensen – har skal føre et tilsyn med sine ministre. JC Christensen fik, hvad man kan kalde en påtale af rigsretten for at have tilsidesat netop det. Skønt frikendt var det en del af dommen, at han havde svigtet sit tilsyn. I statsforfatningsretten er der siden refereret hertil som statsministerens tilsynsforpligtelse.

Forelagt denne overvældende dokumentation er statsministeren altså med andre ord retligt forpligtet på at undersøge disse forhold. Men hun kan naturligvis blæse på det. Hvorfor? Fordi en rigsretsssag kræver 90 mandater. Og hun kan satse på, at disse 90 mandater aldrig manifesterer sig. Men er det klogt? Er det klogt, når man har lanceret sig som det store brede samarbejdes hvide ridder på den høje hest? Og hvad siger de radikale? Disse folkestyrets selvudnævnte forsvarere – gælder det virkelig, som Henrik Dahl anførte, at bredt samarbejde bare betyder at de radikale er med, og at åbenhed blot er når de radikale bestemmer? Eller har de fagre ord egentlig mening?

Indtil videre har DR valgt at ignorere denne sag. Som Dorthe Krogsgaard, studieværten i P1 morgen skyndsomsts konstaterede her til morgen, så er Ole Sohn sikkerhedsgodkendt af PET, så Jyllands-Posten må have pustet sagen lidt op. Jaså… Det er sandelig en kritisk indstilling overfor magten. Og det er samtidig forkert. PET sikkerhedsgodkender ikke. Det gør statsministeren. PET forelægger udelukkende informationer. Beslutningen er Thornings. Hvad PET har indstillet om Sohn ved vi af gode grunde ikke. Men ansvaret er Helle Thorning Schmidts. Hun burde leve op til det ansvar, og foranledige, at enhver tvivl om, hvorvidt en dansk minister udgør en sikkerhedsrisiko, bliver fjernet en gang for alle. Der påhviler statsministeren en moralsk forpligtelse. Og en retlig.

166 kommentarer RSS

  1. Af Rune Nielsen

    -

    De akrobatiske parti manøvrer vil jo ingen ende tage, Sass og hans lille verbale tæskehold vrider og vender sig for at slippe ud af det greb pressen har omkring dem. Nu er der væltet et nyt lig ud af det rødekabinet, og fantasifulde yoga øvelser for at blive smidig nok til at slippe for den sag nærmer sig det sundhedskadelig.

    Hver gang man åbner sin pc og surfer ind på en dansk avis side, kan man læse om nye hjernevridende tiltag for at demontere dansk erhvervsliv. De onde onde kapitalister som kommer om natten og suger alt blodet ud af de stakkels borger, alt imens en kvinde suser rundt i en tysk leasings bil betalt af hendes mands “ikke skattesag” en højer hånd til samme kvinde som har en “ikke rocker sag” og nu en venstrehånd som har en “ikke kommunist sag” næste gang blive er et ben som har en “ikke fradrags sag” Nåe nej sådan en er der også!! vi hold blikket stift rettet mod skærmen i denne spænende saga!

  2. Af Martin Larsen

    -

    Jeg er p.t. i Los Angeles og har skrevet nu 2,3 indlaeg der ikke er kommet igennem? Why?

  3. Af K. Andersen

    -

    Hvad med også at spilde skatteborgernes penge på Brian Mikkelsens fortid i lommen på Apartheid regimet i Syd Afrika? Eller Søren Espersens månedlige løncheck fra Israel?

    Og hvori ligger forskellen i “egnet til at være minister” en tidligere Statsminister der begik fusk i Skatteministeriet eller en tidligere Statsminister der skrev under på bilag med falsk navn?

    Hvad med at begynde at bruge dit krudt på at få Danmark på ret kurs end dette danefæ af en heksejagt?

  4. Af Torben Krogh

    -

    – det forrige indlæg skal lige tilføjes til den sidste sætning: –pga. en pengedonation fra 80èrne!

  5. Af Sass, Sohn og Søren | Cecilie Thorup

    -

    […] med at trække på smilebåndet, da jeg læste hans overskrift på en klumme i Berlingske: “Sass, Sohn, sikkerhedsrisiko..” Et fint lille forsøg på et rim. Det er da […]

  6. Af Flemming Hansen

    -

    Bøh

  7. Af Flemming Hansen

    -

    Det er jo et uløseligt Catch 22, Søren her stylter op for Ole Sohn. Så længe han ikke står frem og siger, at han har løjet og faktisk har modtaget penge, så udgør han en potentiel sikkerhedsrisiko. Men skulle det komme frem og blive bekræftet, at han personligt har taget imod penge fra Sovjet…ja så er han ikke en risiko for statens sikkerhed længere…men han er ganske givet heller ikke minister ret længe. Og hvad er ifølge Søren den eneste oplagte vej ud af denne gordiske knude? Det er såmænd nedsættelsen af en undersøgelseskommission, hvilket naturligvis i sig selv er stærkt miskrediterende for den undersøgte.

    Det er jo retorik på et foruroligende plan.

    Og hvor dybt stikker så Sørens bekymring på vegne af det danske demokrati og rigets sikkerhed? Det giver han selv et klart svar på i en af hans kommentarer ovenfor:

    “Jeg mener, sådanne undersøgelser vil kunne misbruges og skabe unødig mistillid. Og samtidig være en mærkbar formindskelse af regeringens mulighed for at regere.

    Det forandrer ikke, at de tre partiledere har anført, at det er den form for demokratisk virke, de vil have, vi skal have. Og da denne sag er stærkt relevant i denne sammenhæng, så må det jo prøves, om det bare var snak. Eller de rent faktisk mener, hvad de siger, på trods af, de nu er magten…”

    Sort på hvidt står det: Det er rent drilleri! Og drillriet er endda ifølge Sørens egen vurdering skadeligt for regeringens mulighed for at regere…midt i en svær økonomisk krise.

    Umiddelbart ser det altså ikke kønt ud. Det ligner mangel på respekt for folkestyret, vælgerne og de udfordringer landet og regeringen står overfor.

  8. Af Thomas Elkjær

    -

    Kære Søren.
    Som jeg husker Bonnichsens udtalelsesr, så var hans holdning, at Sass Larsen ikke udgjorde nogen sikkerhedsrisiko, og det sætter jo din sammenligning med Ole Sohn en smule i relief.
    Og selvom Ole Sohn måske har været karrig med sin egen rolle i DKP, så har han taget kraftigt afstand fra Sovjetuninonen og stalinismen, og han forsøgte unægteligt at ændre DKP, så lad nu sagen hvile og kom videre og brug din tid på nutidens politik.
    Og bed så lige Berlingske om at ændre din titel … Så vidt jeg husker er der kommet en ny rettighedsminister.

  9. Af Rune Nielsen

    -

    Hmm om Sass ikke udgør nogen sikkerheds risiko gør ikke sagen bedre.

    Hvis man svare tilbage på en sms hvor en borger er blevet truet -og det blev han.

    Så lugter det godt nok slemt, problemet er jo at vi ikke kan få hele sagen frem i lyset. Der kommer lidt her og lidt der, som heller ikke er helt sandt.

    Hvis det bare har været en samtale med en bekymret far på en cafe, så skriver han nok ikke tilbage på den måde vel!

    -og hvis Sass modtog denne yderst mærkelige sms så ville et normalt menneske se på den og WTF! slet slet slet.

    Så have der nok ikke været noget på den historie, ja jeg spørger bare.

  10. Af Arne A

    -

    der er noget råddent i danmark. FE og den tidliger regering det stinker så langt væk kom nu frem det hele FE det har Henrik Sass Larsens fortjent.hvis der er noget at komme efter så forvel men hvis der ikke er noget at komme efter så er det justistmord af vko og embedsmand.sorry

  11. Af Arne A

    -

    der er noget råddent i danmark. PET og den tidliger regering det stinker så langt væk kom nu frem med det hele PET det har Henrik Sass Larsens fortjent.hvis der er noget at komme efter så forvel men hvis der ikke er noget at komme efter så er det justistmord af vko og embedsmand.

  12. Af Torben Riis

    -

    En nytteløs opfordring?

    Må jeg opfordre Hans J. Bonnichen til for én gangs skyld at holde mund med at udtale i sagen om Sass, indtil han kender noget mere til facts.

    På den anden side ved han måske noget, som vi andre ikke ved og burde derfor fremlægge det, i stedet for at opføre som et barn, der savner opmærksomhed

  13. Af S Rasmussen

    -

    Henrik Sass Larsen er frustreret over daglige rygter og vil have PET til at lægge hans sag frem.

    Det er forståeligt men med den fantastiske opbakning fra ledelsen i han eget parti så kan han kun være stolt af det hæderkronede socialdemokrati?

    Der var en gang et parti.

  14. Af alf hansen

    -

    Naturligvis har transparens noget helt afgørende at sige i et demokrati som det danske. Derfor er det ligeså imperativt, at såvel offentlighedsloven som Forvaltningsloven yder offentligheden vilkår, som gør det muligt for dens repræsentanter at agere overfor myndighederne. Så det nytter simpelthen ikke noget, hvis man konsekvent udelukker PET fra et revisions-forhold. Med eksemplet omkring Henrik Sass Larsen puster PET selv nu yderligere til dén mistillid, som er blevet et demokratisk problem omkring Tjenestens virksomhed.

    Det drejer sig aktuelt om aflytninger af Folketings-politikere, men tillige om Tjenestens samarbejder med udenlandske efterretningstjenester som den syriske og den libyske under det forrige regime. Og de problemer, som DK har fået med overholdelsen af konventionerne.

    Men tillige er der en række af dispositioner bagudrettet, der handler om retsstillingen her til lands. Som konstant retter søgelyset mod PET. Eller rettere Tjenestens perspektiver for sin virksomhed, samt den åbentlyse mangel på for en fornuftig kontrol med PET, hvad enten den skal være rent parlamentarisk, eller burde have en anden karakter, som indbefatter dén ekspertise, som PET selv frabeder sig. Det kan man med rette stille spørgsmål til. Altså dels beskaffenheden af PET’s perspektiver, dels rækkevidden af de konsekvenser, som Tjenesten afstedkommer. Hvad forestiller PET’s ledelse, at deres rolle skal være – og hvorlænge skal offentligheden vente på, at politikerne (Regeringen) træder fornuftigt i karakter og sammen med sin offentlighed for korrigeret betingelse for PET’s virksomhed?

    Men idet der foreløbigt fortsat kommer nye problemer i denne sammenhængs kølvand, kan man som offentlighed jo nok lade sig forbløffe i den kommende tid. Men det forekommer ganske nødvendigt, at det danske demokrati får foretaget en rettidig revision af Tjenestens forhold. Der er simpelthen altfor mange usikkerheder i sammenhængen omkring den demokratiske tilstand og den retning befolkning ønsker at deres demokrati bevæger sig i.

    Vi glæder os med andre ord til at få anliggendet grundigt belyst – og senere behandlet…

  15. Af Torben Riis

    -

    Henrik Sass Larsen er i følge DR-radio fortørnet over, at PET ikke advarende ham mod at pleje omgang med rockermiljøet.

    For en gangs skyld forstår jeg HSL.

    Socialdemokratiet har fra tidernes morgen forsøgt at overlade det personlige ansvar til staten, så PET har simpelthen ikke gjort deres arbejde ordentligt.

    På den anden side kan HSL jo have lært et og andet i processen f.eks. hvordan man effektivt holder styr på en gruppe uregerlige folketingsmedlemmer, så lidt ros skal PET da have.

  16. Af Mikkel Madsen

    -

    Rusland har en klemme på os?! Det er da nærmere OS, der har en klemme på Rusland (“bestikker/bestak I virkelig udenlandsk partier til at danse efter jeres pibe?”)- hvis der er nogen som helst klemme i noget som helst, der handler om nu afdøde statskonstruktioner !!

Kommentarer er lukket.