Mødre får også sønner

Af Søren Pind 79

Scene 1 Står på toget fra provinsen, på vej til København. En smuk attraktiv kvinde lyser op da jeg træder ind i kupeen. Politik har sine skyggesider – men der er også goder, vi falder i snak. Hun er højtuddannet, og har et ansvarsfuldt job. I begyndelsen af 30erne. Sindbilledet på den nye stiletfeminisme. Og dog alligevel. Som timerne går og samtalen bliver dybere, viser det sig, at hun ikke rigtig kan finde den – lykken. Vi aftaler en drink, jeg får aldrig rigtig gjort noget ved det. Men samtalen bliver hos mig.

Scene 2 “Han vasker vores tøj”. Ordene gav genlyd. Hun er smuk som en drøm, stærk – og hjemme er det altså manden, der vasker. Pigen er i samme aldersklasse. Jeg tænkte, om det bare var mig, og spørger rundt omkring. Grænsen ved tøj-vask går ved omkring de 30. Mænd over 30 vasker ikke tøj. Mænd under 30 gør. (Det muntreste svar jeg fik – han var 43 – på mit spørgsmål om, hvem der vaskede tøj hjemme hos dem var “Det ved jeg da virkelig ikke”:-) Et led i kastrationen tænker jeg – med fare for at blive kaldt hulemand – det tager jeg så med.

Scene 3 Jeg holder – sammen med Mads Christensen – foredrag for foreningen af kvindelige jurister i Danmark. Temaet er den moderne mand. Foran mig sidder de der atter – de smukke, veluddannede, begavede og ressourcestærke kvinder – i sluttyverne til midttrediverne. Da jeg kommer hjem ligger der en mail i min facebook-boks. “Kære Søren Pind. Tak for dit foredrag… Nu vil jeg give min mand lov til at have sit hifi-anlæg og sin sportsvogn i fred”. Hun mente sin tak alvorligt – i det hele taget mente hun det hele alvorligt… Jeg skrev tilbage til hende, at det netop var symptomatisk for hende og hendes generation, at hun brugte udtrykket “give lov til”. Hun svarede skamfuldt – og havde denne gang forstået pointen…

I den nye bog “Kvinden og æblerne” beskrives, hvordan rollerne er vendt om. Den moderne kvinde i parforhold har i sit hjem omdannet manden til beta-han, og sig selv til alfa-hun. Reden er lavet, og passet, af ham. Hun danser på bordene ude, når det passer hende. Og spiser hjemme. Når det passer hende. Forleden kunne man på Berlingske Tidendes forside læse, at det nu er moderne for unge par at holde ferie hver for sig. Sandheden er vel snarere, at kvinden er begyndt at gøre, hvad manden altid har gjort.

Når man er far til to sønner, spekulerer man naturligvis over disse ting. Og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af alle de, der tegner dommedag foran os. Kvinder får jo også drengebørn, og vil også deres bedste – budskabet om ikke at pakke drengebørn ind og kontrollere alting er jo lige så stille ved at trænge ind (blot en skam det ikke endnu gælder for deres mænd…). For en sikkerheds skyld spurgte jeg min coach, der er en fremragende psykolog, om han mente der var noget at bekymre sig om. Han kunne fortælle, at uanset, så vil det altid være sådan, at kvinde skal tages, og manden skal tage. I hvert fald biologisk. Han berettede om en undersøgelse, hvor der i langt størstedelen af kvinders underbevidsthed optræder voldtægtsfantasier. Det sætter manden og kvinden overfor hinanden. Det kan vi ikke lave om på. Sagde han, altså… Jeg lyttede til den kloge mand, og tænkte på, hvordan den moderne mand dog er blevet opdraget til at være så pæn. Renskuret. Frygtsom. Men som præsten sagde i dag i kirken, i sin prædiken om Skøgen, Jesus og Simon farisæeren, så har Satan skabt pænheden. “Den Satans pænhed”.

Er manden selv skyld i det? Hmm. Jeg konstaterer, at der mange steder er en latent mangel på lykke, både hos den ene og hos den anden, og at man derfor afsøger hele tiden, uanset hvilket stand man er i. At vi i 80erne brød lande- og økonomigrænser ned har åbenbart også haft kulturel betydning – selvfølgelig.

Sidst jeg skrev om det, skrev jeg om den overraskelse, der indtræder hos mange kvinder, når jeg tager fat – som i fat – i en dans. De starter som en grovsmed og vil føre – men smelter helt når man tager igen og fører. Som en mand skal. De nyder det.

Siden fyldte jeg 40, og Mads Christensen skrev, i den bog han forærede mig: “Det er aldrig for sent at sige Hold kæft, kælling!!!

Jeg mener nok, det kan siges noget blidere og har også en anden stil. Imidlertid giver jeg som sagt ikke meget for dommedagsprofetier. Ja – den ikke-begavede, bløde eller kedelige mand går svære tider i møde. Den kloge også, fordi han slet ikke har været forberedt på den socialiseringsproces og emaskulering, han gennemgår i det moderne samfund. Manden der ikke formår at lære at sige fra og trække grænser – for første gang i nogen generationer uden at der ligger latente voldstrusler bag – får ingen let gang på jord. Men med Newton ved vi, at al aktion medfører reaktion. Ingenting står stille.

Mandens fortælling skal atter fortælles. Indtil midten af forrige århundrede bragte en far sin søn ind i mandens verden. 1968 satte en stopper for det. Fra stenalderen og frem havde initieringen som mand ellers været en del af historien. Nu fortæller Carl Mar og Mads Christensen så deres version af mandens historie. De to er Jerry Lee Lewis og Bill Haley. Nu venter vi bare på Elvis.

Snart ruller nye udgaver af “Hjælp min kone er skidesur” over skærmen. Jeg koncentrerede mig lidt om, at kvinden slet ikke har vænnet sig til den altomfattende frihed, hun selv har tilkæmpet sig. Det bedste billede jeg kunne komme på, var bonden der sætter sine køer på græs, og lidt muntert betragter deres noget aparte optræden første gang de kommer ud. Men det skal man måske være fra landet for at forstå…

Scene 4 Middag med Lise Nørgaard i Skovshoved Sejlklub. “Lise, uanset, er der så ikke den grundlæggende forskel, at manden vil tilbede sin kvinde, mens kvinden skal beundre sin mand, for at de bliver lykkelige?”, spørger jeg. Den kloge gamle dame, der har gennemlevet næsten et århundrede bl.a. i forretningsudvalget for dansk kvindesamfund, tænker lidt, og svarer “Jeg tror ordet er agte“…

79 kommentarer RSS

  1. Af alex pedersen

    -

    Kære Søren
    Politisk er vi lige så langt fra hinanden som en mand er forskellig fra en kvinde. Men jeg deler dine synspunkter i dit indlæg. Måske er der en ny trend på vej rent politisk. Den stærke feminisering de senere år kan måske blive grundlaget for et mandeparti…(selvom en del betonfeminister jo nok ville kræve kønskvotering LOL)

  2. Af Keld Keldsen

    -

    Man kan jo lige overveje om vi har fået en stærk feminisering eller vi har fået en svag maskulinisering. Efter min mening er der ualmindeligt mange tøsedrenge og plærerøve. Jeg forstår godt at kvinderne gerne vil have en rigtig mand, men desværre begår de her en fejl overfor det det næste kvindekøn.

    Drenge opdrages i dag til at være feminine. Her har kvinden fået for megen magt. Drengene pakkes ind i vat og bomuld af deres mødre. Specielt enlige mødre har dårlig samvittighed overfor deres børn. Drengene og pigerne opdrages af det feminine køn, som forsøger at beskytte dem mod alt ondt, hvilket betyder at drengenes modstandskraft ikke udvikles, som det skal hos et individ, som med vold og magt vil overleve og bestemme over andre og ikke giver op for bollemælk. Mænd, vis hvem der bestemmer hvor skabet skal stå og vis drengene hvordan en rigtig mand opfører sig. Vent ikke på din huns tilladelse.!

  3. Af A. J.

    -

    Keld Keldsen:”Drengene og pigerne opdrages af det feminine køn…” Det er da vel gud ikke kvindernes skyld? Jeg er så træt af at høre om mænds brok over at kvinder feminiserer drengebørnene og dominerer i skolen og børnehaven, og at der alt sammen er kvindernes skyld. Men hvor er I mænd så henne? Så GØR DOG NOGET SELV og vis dog lidt interesse i jeres egne drengebørn hvis I virkelig synes de er så feminiserede. Tag dog del i opdragelsen eller bliv lærer eller pædagog. Gør dog noget i stedet for at brokke jer. I årevis har kvinder taget sig af opdragelse og det tungelæs med børn mens mænd har været ude på arbejdsmarkedet og bare stået og set til, og nu brokker I jer så over at kvinderne har taget magten med børnene. Kom dog selv ind i kampen!

  4. Af Karsten Aaen

    -

    Og hvad har tøjvask, støvsugning og det at gøre rent at gøre med at at være mand eller kvinde? Ingenting! Udover at denne verden forventer, at kvinden gør et og manden gør noget andet. Før 1970 (cirka) forventede denne verden også, at kvinden lavede mad – også selvom hun slet slet ikke brød sig om det, eller måske slet slet ikke kunne det.

    I dag kan mand godt lave mad, og passe børn, også uden at blive anklaget for være bøsser – i hvert fald i Danmark. [I USA er der visse stater, hvor det at mænd laver mad eller interesserer sig for dansk eller skuespil anses for at være – nå ja bøsset…].

    I 1970erne tog vi dette opgør i Danmark; man kan godt som man gøre rent, lave mad, og passe børn mm. uden automatisk at blive anset som bøsse. [Men åbenbart ikke begynde på syge-plejestudiet som mand uden selv at tænke på, om man(d) nu bliver anset som værende bøsse…]

    Og jeg vil altså ikke tilbage til tiders maskulinitet, som netop handler om at manden bestemmer alt, og at kvinden og husstanden bare skal føje mandens luner i et og alt. Måske drømmer Søren Pind i al hemmelighed om at leve i Kaj Holger æraen i 1950erne?

    Jeg gør ikke, muligvis fordi jeg har levet den – bare i 1970erne og i 1980erne – da jeg var ung.

    Mht. kvinder mm. – der er ingen der har bedt mænd om at være karklude, ej heller er der ingen der har bedt mænd om at lade være med at sige deres mening om dette eller hint til deres koner eller kærester. Til gengæld må det være helt klart, at når man(d) vælger at indgå i et forhold, enten som mand eller kæreste, indebærer dette nogle forpligtelser. Man(d) kan altså ikke rende på værtshus 5 gange om ugen, spille fodbold i weekenden, og så tro, at ens kone eller kæreste bare er med på den.

    Det handler om at manden er sig sit ansvar bevidst, især når der tale om børn i forholdet. Men selv når der ikke er, må manden tage sin del ansvaret og slæbet i hjemmet. Og det indebærer altså også, at han tager opvasken, støvsuger, vasker tøj, laver mad og passer børn.

    Og mht. hifi-anlæg og sportsbiler og andre af de ting som af Søren Pind og Mads Christensen anses for at være dybt maskuline, bl.a. at ræbe, løbe i mudder (hvis I da gør det), mener jeg (som mand) bestemt ikke, at det er noget mænd har patent på at gøre. Det er noget, som denne verden forventer, at mænd gør – ikke at kvinder gør. Og ja, i dag kan kvinder netop gøre alt det, som mænd kan. Og thank god for det.

    Et andet problem er der dog der: Mange kvinder vil i dag tilbage kaj Holger-typen af en mand, dvs. en mand som kan sætte grænser for dem og sige fra. Og som måske arbejder og arbejder hele tiden. man har totalt, både fra kvindernes, mændenes og samfundets side overset at der findes en anden maskulinitet, den legende maskulintet. I dag er denne maskulinitet kun tilladt for mænd at fremvise på f.eks. en fodboldbane, eller ved at glade for at f.eks. at spille computerspil – ikke for at vinde, men for at ilden i maven, gløden, kan komme frem. Det er manden, som løber, fordi han ikke kan lade være med det. Eller manden som skriver, fordi han ikke kan lade være med det – eller maler.

    Dette er den kreative mand (som desværre ofte i dag, som jeg ser det, portrætteres som værende bøsse i medierne) som har et projekt, han brænder for. Og som tør stå ved denne kreativitet og unikhed. Igen, ikke for at vinde hæder og ære – men fordi han simpelthen ikke kan lade være med f.eks. at male eller skrive.

  5. Af Keld Keldsen

    -

    @A. J., du har da ret for en stor del. Mændene lader kvinderne bestemme. Du skal selv tage magten ellers er de nogle skvat. Feminiseringen foregår også i skolen og fritidshjemmene. Lærerne og pædagogerne har såååå megen forståelse for drengene at alle synes du skal have det bedre. Halvdelen af drengene har damp. Det kureres med psykologi eller lign. En par slag i r…. med en spanskrør ville kurrere damp lynhurtigt.

    Når ungerne er frække overfor far, så skal de straffes og ikke præmieres. Der er for mange samtaler om deres uopdragenhed. Når en hund bider er den bedste opdragelse et slag over snuden hurtigt efter bidet. Nu misforstår mange mig sikkert og tror at jeg går ind for vold. Det gør jeg ikke, men man kan godt korpulert straffe uden at mishandle børn og hunde. Vågn op mænd, smøg ørmerne op og ungernes bukser ned. Børn skal ses men ikke høres. (Ref. diskutioner om børn andetsteds, som man gerne vil undgå på ferier, restauranter mv.)

  6. Af Bo Christensen

    -

    Skævvridningen fortsætter. Jeg kan intet genkende i dette “kvinden har overtaget”
    Kvindelige feminister og journalister har udråbt sig selv til at være for stærke til mænd, og nu er mænd som bl.a. Søren Pind hoppet med på vognen og ser det som sandhed.
    Det er faktisk disse mænd som jeg ser som de svage mænd.
    Her i mit jyske hjem fungerer tingene sikkert som mange andre steder….opgaverne bliver delt med overvægt af det indendørs arbejde til “mor” og udendørs til “far”. Men da far hygger sig når han slår græs bliver det ikke talt med af mor. Så ligger man øre til lidt brok om at man laver for lidt og så går livetvidere. :o)
    Men stop nu med at tro mænd er svagere end taberkvinderne bare fordi nogle feminister har fået rigelig taletid.

    Til slut en ros til Søren for faktisk selv at deltage på bloggen. Alt for mange bloggere ligger kun et indlæg ud, og svarer derefter aldrig. Det er sgu for nemt.

  7. Af Marie Bach

    -

    Kære Søren,
    Jeg er glad for, at du minder om den store forskel på de to køn – noget som lægevidenskaben længe overså (kvinden som en mindre udgave af manden, ja klart…).

    Det ændrer ikke på, at så længe vores “nutidige” debat henfalder til grove generaliseringer om køn, så er Elsa Gress stadig relevant. Det burde ikke være sådan, men jeg mener, spørgsmålet er godt: “Hvorfor kommer vi ikke videre?” Og jeg synes, at det er direkte forfriskende at overveje individer, hvilket giver plads til den uendelige variation, som er virkeligheden blandt mennesker.
    Tænk, hvor meget man ville gå glip af, hvis man kategoriserede og satte folk i bås pga. køn?

    Du må komme med bedre argumenter, hvis jeg skal holde op med at se dig som menneske først – også som mand;-)

  8. Af Niels P

    -

    @Bo Christensen

    Det er et sjovt og godmodigt indlæg, du har. Det med udendørs og indendørs arbejde lyder bekendt. Også det med at man lægger (døvt) øre til mange milde bebrejdelser. Mildhed, godmodighed og lidt døvhed, mon ikke det er det, som får mange ægteskaber til at holde? …

  9. Af Helge Nørager

    -

    Hr Pind, jeg ved de er travl mand.
    men en opfordring, hvilket vil tage ca 4-5 minutter af ders værdifulde tid.
    Måske de en dag har tid/lyst/nysgerrighed.
    Til at lytte til Hr. Jhonny Chash´s sang.
    Man in black.

    God week-end og håber jer alle alt vel.

  10. Af Helge Nørager

    -

    Jhonny Cash, Man in black.
    beklager stavefejl.

  11. Af Helge Nørager

    -

    PS. Kvinder er det eneste som, får en mand til at smile.
    Kvinder er livets glæde, for mænd.
    Kvinder er egenligt grunden til alt vi mænd gør….

  12. Af A. J.

    -

    Keld Keldsen: Du er HELT FORKERT på den med de der slag til børnene for det resulterer ikke i respekt til forældrene men for frygt. Børn skal vise respekt for de voksne men de skal sgu ikke frygte dem, så det er en meget skidt og gammeldags løsning du har der.

  13. Af Alex Nielsen

    -

    Som før nævnt 01.19 –I Lise Nørgaards MATADOR udviklede alle kvinderne sig til stærke og selvstændige kvinder– mens ALLE mændene sjovt nok endte som sølle pjok, på nær modstandsmanden Sprogø–

    Har i dagens løb talt med flere mænd om MATADOR–ingen af dem havde tænkt over at KVINDER blev vist som HELTE– og at MÆND blev vist som TABERE–

    De mente dog at Lise Nørgaard bevidst havde lavet denne enorme forskruede virkelighed–måske pga nogle dårlige erfaringer med mænd–en slags kvinder der hader mænd–

    AT DR lavede føljetonen–og måske endda havde bestilt denne kønskamp, med kvinderne som VINDERE–viser hvorledes TV mediet kan bruges til subtilt, at hjernevaske og manipulere mennesker til at følge adfærdsmønstre, som systemet finder behag i–ja lidt af det gamle DDR og Nordkorea– forstås–

    Lad os kalde det DR FEMINISME– statsbetalt serie om kvinder der vinder–og mænd der taber–betalt af skatteborgerne i Danmark–

  14. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Alex Nielsen – 01:13

    Sådan har jeg slet ikke tænkt serien Matador – men et slags historisk billede, ‘erindrings-dokument’, over en tids-epoke, der igen kan ligne andre epoker, med andre deltagere – udviklinger/indviklinger i tid og rum, der også ligner forhold i vore dage.

    Og og ned – i samfund og privatsfæren.

    Kvinder var jo mere ‘på vej’ da, så ikke unaturligt at vise det, såvel som der var krig og krise/r etc.

    Lise Nørgaard var jo ung i en tid, hvor det var mere udsædvanligt, at kvinder førte sig frem på et arbejdsmarked, og samtidig ikke mente, at ‘hvad fatter gør, er altid det rigtige’, så naturligt nok at ville have en mulighed for at udøve sine evner.

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Alex Nielsen – du ses ligefrem at være lige så ‘overfortolkende’ som spindesiden nu, med Hanne Vibeke Holst.

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Apropos – kvinder og drømme om voldtægt, så vil det – udover at handle om den enkelte kvinde til hver en tid, den enkelte kvindes historie – også handle om selve indholdet af en drøm! Det væsentligste for kvinden – men også for videregivelsen af den slags materiale!!!

    Så – den slags kan ikke slynges så letbent ud, som Søren Pind gør det her: Kvinder vil gerne voldtages, så det gør vi så ..omend jeg nok tænker mig, at det ikke var hensigten fra SP’s side.

  17. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ligedan – Søren Pind:

    Det er meget få kvinders underbevidsthed, såvel som mænds, der egtl. er det, du kalder undersøgt!!!

    Så – varsomhed her.

    Det kunne svare til, at man havde observeret, at visse mænd har voldtægts-fantasier overfor kvinderi deres drømme og så slutte, at:

    Mænd (alle)vil gerne voldtage, ud fra din formulering omkring ‘emnet’ her i forholdet til kvinder.

  18. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    Jeg opfatter Birgit Hviid Lajers usammenhængende ord (07:37 og 42) som (en form for) VOLD! Men jeg ville pokkers nødigt tage hende på dem…

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    G L-J – den så ‘kendte’ terrorist!

    Igen må jeg opfordre dig til at holde dig væk!
    Det ord – er jeg sikker på er dansk for dig!
    Til at forstå! BHL

  20. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    Igen må jeg opfordre dig til at holde dig væk… (17. august 2010 kl. 08:23).

    Ærgerligt – når du nu står så godt til hug!

    gl-j

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Da en fin indrømmelse af din gentagne chikane -dine udfald om ikke at forstå, svarer nemlig til ‘Godda’ mand Økseskaft’ – så fint for din egen skyld, at du nu har forstået budskabet: Hold dig væk! BHL

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mit indlæg var til G L-J.

  23. Af Bo Strandqvist

    -

    @Alex Nielsen
    Ja, og hvad med “Huset på Christianshavn”, som Lise Nørgaard også skrev flere episoder af. Den koleriske, neanderthal Flyttemand Olsen. Den nervøse tøffelhelt dyrehandler Clausen. Det moderbundne pjok til vicevært Meyer… Tue var der sikkert også noget galt med. Men Emma i Rottehullet. Se det var en rigtig kvinde!:-)

  24. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Mit indlæg var til G L-J” (Birgit Hviid Lajer, 17. august 2010 kl. 10:33)

    Hvilket?

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    G L-J – 16:54 – Tjah .. ‘borte tit, tit ..

  26. Af Posten med den gule cykel

    -

    Hvorfor kan vi mennesker dog ikke se ud over de aller mest simple grupperinger…

    Hvorfor arbejder vi helst med 2 grupper, når vi skal anskue verden… “dem og os”, “mand eller kvinde”, “dansk eller fremmed ???

    Det skaber en unuanceret debat.

    På trods af at jeg er Mand (og jeg skriver det GERNE med stort M) er jeg helt sikker på at jeg har mere til fælles med en succesrig forretningskvinde midt i 30’erne end jeg harmed en omsorgssvigtet Brøndby fan, med hang til voldelige agressioner.

    Hvorfor skulle jeg så stigmatisere denne kvindelige forretningskvinde med en uvæsentlig rubrik “kvinde”?

    Debatten bliver unuanceret… hendes køn har stort set kun en sexuel relevans… det er det eneste område hvormed der med garanti er en forskel på os.

    Vi kan måske begge lide samme musik, have de samme holdninger, dele de samme grundlæggende værdier.

    Jeg kan være en slapssvans, som lader andre mennesker træde mig ned i mit eget hjem, eller hun kan være en stærk person, som har brug for et kvalificeret modspil for ikke at ende med at domminere…

    Det har ikke en skid at gøre med at jeg er Mand og hun er Kvinde…. der er både stærke og svage mænd, der er både stærke og svage kvinder… det er ikke påvist at det er kønsbestemt… men det giver en meget forsimplet og unuanceret debat…

    og så lige til sidst… som underholdende element er det da ENORMT skægt at tegne billedet af den slappe mand, som altid får det sidste ord i hjemmet (Undskyld!) og den stærke kvinde som først knækker sin mand og derefter bliver så træt af han at hun går ud og boller med en mandschauvanistisk håndværker…

    men jeg tror bare ikke på at det har noget med køn at gøre… det handler om personlighed

  27. Af Keld Keldsen

    -

    Kære Søren, det med børn og kvinder interesser mig ikke en døjt. Det interesserer mig mere at du bevilger masser af penge til Pakistan. Disse penge er også mine og jeg vil ikke støtte muslimer og ismalister, og slet ikke i lande med a-våben. Den rigtige løsning er en reduktion af befolkningen til et bæredygtigt niveau. Det forhindrer du og FN i misforstået menneskekærlighed.

    Hvorfor får vi ikke en debat om dette emne. Er det fordi I ved at vi er imod regeringens og EU misforbrug af skatteyderpenge for at virke god for omverdenen.

  28. Af Sten Rosager

    -

    Zeki_L_ Sadic_
    15. august 2010 kl. 14:12

    Tænk en gang! Jeg ved ikke i skrivende stund, hvordan jeg overhovedet har kunnet undgå dette indlæg, som jo er virkeligt HØJ HUMOR, måske endda ironisk- og eller dybt sarkastisk.

    Søren Pinds største fejl som menneske, knøs og politik-i-lære er jo netop, at han overskred fornuftens grænse, da han steg på toget og timer kom ind “med firetoget” til Køvenhavnstrup.

    Denne umodne knægt har lige så lidt viden om politik som Lille Lars fra Græssted, og havde det ikke været for hans “smarte” spectacles, så havde han i betydeligt grad let kunne forveksles med FADBAMSEN equals Lile Lars fra Græsted.

  29. Af peter henning

    -

    Du har sat godt gang i debatten. men svarene er en tynd kop te.Det vigtigste problem kan jeg ikke finde og det er uddannelse. Iflg. FN kan omkring 1/6 af verdens befolkning = 1 milliard ikke læse og skrive.Kan man gennemføre vestlig demokrati hvis man ikke kan læse og skrive ? Hvad var grundlaget for at vi i vores fattigste periode – nok havde den stærkest kulturelle fremgang. 1813 gik staten bankerot.Kongen sagde – nu er vi blevet fattige,lad os ikke gøre os dumme.1814 fik vi lov om alm skolegang for alle. 1848 stod der 15-20,000 foran Christiansborg og ønskede en grundlov.Mon ikke der var så mange fordi de havde gået i skole.
    At lære og læse og skrive er forholdsvis let. Det er de videregående uddannelser der koster.
    Lad os starte en kampagne på nordisk basis. I vores muslim forskrækkede land – vær ikke bange for muslimer lærer via koranen.1814 lærte vi det via katekismus og salmevers. Muslimer er jo i grunden ligeså materialistiske som os.Derfor bliver de her og bliver langsomt integreret.Hvis vi var lidt venligere så ville det gå meget hurtigere. Kom igang hurtigt – så er du også fri for debatten om det såkaldt frie marked.
    Snart fredsvagt foran Chr.borg i 9 år. Du kan komme forbi og snakke med os.ph årgang 1930

Kommentarer er lukket.