Pas nu på børnene

Af Søren Pind 218

Jeg fik et modbydeligt deja-vu forleden aften, da jeg sad og så TV avisen. Lyden af “vi voksne kan også være bange”, kvalmen fra skrækken over om atomkrigen kom efter de afsindigt skræmmende billeder af et udslettet London, hele den forfærdelige massepsykose der greb Danmark i 70erne var pludseligt hos mig.

 Og så blev jeg gal. Rigtig gal. Og ked af det.

Scenen var et klasselokale. En femte-klasse. Hvor nogle såkaldte – selvudnævnte – klimaambassadører var ude. De fortalte børnene om, hvordan jorden “græd”. Hvordan den havde “ondt i maven”. Og hvordan onde mennesker – måtte man forstå – transporterede varer hele vejen fra Kina og til Danmark med CO2 udledning til følge, for at vi så kunne bruge dem her. Mærsk tænkte man uvilkårligt.

Speakeren, Kim Bildsøe, kunne fortælle de danske seere, der overså denne mentale børnemishandling, at de pågældende “ambassadører” rejste land og rige rundt, og gjorde det u-lønnet. Det var sådan nogen, vi i ungdomspolitik dengang i 80erne med jargon kaldte “kommuer”.

Jeg lagde en kommentar ud på facebook om denne afskyelige propagandisering overfor børn. Og snart væltede eksemplerne ud af læserne. Eksempler på små børn, der er blevet skræmt og bange – i deres skoler. Børn, der tror jorden går under snart. Og at det hele ikke er der mere, når de bliver voksne.

Det er så vigtigt, at klimadagsordenen gribes an med omtanke. Skræk og angst skaber kun en massepsykose. Og den volder skade på de børn, der skal vokse op.

Lad os starte med at slå en ting fast: Jorden går ikke under. Og slet ikke i morgen. Ja, under nogle givne forudsætninger, er der udfordringer for menneskeheden. Men menneskeheden evner at løse dem. Det har menneskeheden gjort før. Og det vil den gøre igen. Sammen kan vi gøre en forskel – men skrækslagne mennesker evner ikke noget. Skræk lammer og gør afmægtig. Frygten er det eneste, vi som bekendt behøver at frygte.

Det er modbydeligt, ulækkert og lumpent at berøre små størrelser med et budskab om sorg, undergang, smerte og død. Simpelthen modbydeligt. Voksenproblemer skal man lade voksne om.

Disse mennesker, der som dommedagsprædikanter skaber skræk og rædsel, er også farlige på anden vis. De angiver nemlig, at ting kun kan løses på en måde. Det næste skridt er, at demokratiet ikke er tilstrækkeligt til at løse det eneste rigtige. Det vil enten motivere mennesker til at gøre oprør mod demokratiet. Eller, endnu værre, instituere et system, hvor demokratiet erstattes af et socialistisk eller fascistisk diktatur.

Er dette et klimaskeptisk indslag i debatten? Det har intet med det at gøre. Det er et indlæg, der tager uskyldige børn i forsvar fra propagandistiske skrækskabende påstande. Fra en der selv kan huske 70erne vanvittige sindssyge. Der gjorde børn fortræd. Men selv den kolde krig overkom vi. Og også dette vil vi overkomme. Indenfor demokratiets rammer.

Som jeg fik at vide for tre år siden – og ja, nu bliver nogle af de antireligiøse læsere sure igen, men det var en fantastisk prædiken, det var i Kastelskirken, sagt af sognepræst Gyritte Madsen – “Derfor er et overgreb, der tager livsmodet fra et barn ikke bare moralsk forkasteligt, nej, det er det samme som helligbrøde. For barnet bliver ved med at udlevere sig selv til livet, også til dem, der plager det, og forbryder sig imod det”.

Så sandt. Så stop det. Nu.

218 kommentarer RSS

  1. Af Lars Mortensen

    -

    Hej Birgit,
    jeg kan da langt hen ad vejen være enig i princippet om, at vi skal passe på ikke at stjæle børnenes barndom.
    Men denne regering har jo ikke for en 10øres tiilid til andre mennesker, så alt er efterhånden fedtet ind i tidskontroller, rigide målbeskrivelser, kultur-, idræts- og andre kanoner, så det, der engang var friheden til at vælge, i dag nærmest er en facitliste på god og rigtig natur, god og rigtig litteratur m.m. De sovjettiske 5årsplaner kan næsten gå hjem og lægge sig,- så meget styres der. Individets frie ret blev begravet i slutningen af 2001!
    Og så skal vi da ikke glemme, hvad der ville ske, hvis vi (jeg er lærer)nu ikke fulgte de udstukne læseplaner. Så kom hr Haarder og hr Pind da for alvor op af stolene.
    Hvis Hr Pind for alvor mener noget med sit indlæg, så ser jeg med glæde frem til hans næste besøg på talerstolen, når fokkeskoleloven skal drøftes, for det hele starter der.
    Og så skal jeg da anstændigvis rette mig selv. Der er dog en endog meget stor tillid til fødevareindustrien,- der jo kan nøjes med selvkontrol. Landbruget har næsten det samme,- her er blot slet ingen kontrol. Resultatet af dette taler nu for sig selv: Elendige varer i butikkerne og følsom natur der pløjes op.

  2. Af Jens Langkilde

    -

    Godt, Søren Pind, at du tager fat på emnet skrækkampagner ! Det ser ud til at “klimaet” i lang tid fremover vil legitimere mængder af ubehagelige
    politiske indgreb, sidst EUs forbud mod glødepæren. For at holde gang i disse indgreb er det nødvendigt med fortløbende stød i dommedagsbasunerne. Mon ikke disse skrækkampagner får store utilsigtede virkninger på befolkningens tillid til objektiv infomation ? Og så er “klimaet” jo ikke det eneste område der leverer materiale til offentlig gru og rædsel, sundheds-området producerer angst i massevis med det store partikelhysteri, som dagligt kan ses på TV altså også af børn. Råt for usødet sender sundhedsministeren blødende, overskårne hjerner og hovedpulsårer, som bliver malket for gulligt fedt ud i æteren. Hvis klimaet ikke slår os ihjel så gør rygerne det, mens vi ligger underdrejet af en influenza, som er ophøjet til panepidemi. Er det ikke en ringe trøst, at regeringen lover os tre års længere levetid i det rædselskabinet ?

  3. Af Lars Mortensen

    -

    Skal man græde eller le?
    Mens klimaproblemerne slås hen som skrækkampagner, dommedagsprofetier, modbydelig og børnemishandling lukkes næsten hver anden dag en grundvandsboring. Dagligt fiskes i beskyttede naturområder, oldtidsminder pløjes væk (for altid!), sådan at vi kan fremstille endnu mere, vi ikke har brug for eller vi ikke kan få solgt. Billederne på nethinden af tomater der køres direkte på lossepladsen, frugt- og bærhøst der høstes direkte ned på jorden etc. sidder der endnu. Så de ubehaglige indgreb, der desværre nok ER nødvendige, de lader vente på sig. Præcist som så meget andet ubehageligt under O-VK lader vente på sig.
    Arbejdsmarkedsreformen er blot ét eksempel på en nødvendig, udskudt reform. Til gengæld har man sat fokus på de virkeligt store ting. Dem, der virkelig batter. Dem, O-VK kan overskue. Dem med signal- og symbolværdien: Kamphunde og burkaer.
    Man græmmes.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Lars Mortensen – 8. nov. 09 – 13:00

    Det starter før folkeskolen, det starter endog før fødslen – og du skriver, at du er lærer, så ved du også, at du/I modtager de rene, allerede små personligheder i både børnehaveklasse og l.ste klasse!

    En stor såkaldt programmering er allerede sket her, så hvis forældre og politikere var mere og anderledes OBS på børnene her, så ville vi
    få flere kreative og selvstændige individer, der ikke ville finde sig i hvadsomhelst – og slet ikke i rigide og smålige systemer og deres skalten og valten med os efter forgodt-befindende.

    Men den store TREND nu er jo MEDITATION, en slags frikvarter kalder nogen det. Det er så med til at opretholde fortrængningen og kan så gentages igen og igen, alt efter den enkeltes behov.

    Så – sådan kan vi holde til det, holde et samfund vedlige, fremfor ikke at se, hvad egentlig forebyggelse drejer sig om.

    Det er ikke kun, når vi er blevet syge – for så ikke at blive syge igen.

    Det handler nemlig om selve ‘udgangspunktet’ for resten af livet: Harmoni, tryghed, tillid og respekt i/for barnet/barndommen.

    Egentlig efterhånden ‘VRØVLEORD’ på linje med Akrabadabra eller hvad det nu hedder .. ikke en hujende fis forstår, endsige FATTER hvad det drejer sig om – og er heller ikke interesseret.

    KUN – hvis vi kan indføre VOKSENTING allerede i 3-års-aldren og helst da før for barnet!

    Hverken erhvervsliv eller politikere har fattet NOGETSOMHELST AF ‘DET HELE’ – DVS også de sindets rørelser i den tidlige barndom.

    Det er her ‘det sner’ – hvis man virkelig vil sætte ind og undgå mange af de sygdomstilstande, vi slås med – både fysisk og psykisk. Og dermed økonomisk, samfunds- og i sidste ende velstandsmæssigt! Mvh BHL

    PS! Og lærerne ville få det nemmere – børnene ville af sig selv være mere interesseret i andet end terperi, fordi dit og dat SKAL læres.

    Det er som bekendt ‘lysten, der driver værket’ – MEN vi er rigtig, rigtig gode til at fratage børn også lysten, dvs evnen bliver således beskåret.

    Nåh – nok om det. Der sker som sædvanlig ikke en hujende fis alligevel! Mvh BHL

  5. Af Lars Mortensen

    -

    Helt enig med lysten, der driver værket.
    Deprimerende derfor også, at “fjumreåret”, som en betragtelig del af de unge brugte til at modnes naturligt og finde egne ben og egenretning, er barberet væk. Ligeså ærgerligt, at der så samtidigt mangler små 7000 praktikpladser og at unge, der ikke “er i gang” skal spankes økonomisk.
    Det må vel være derfor, at overskriften på denne side er noget med “…Friheden…”.
    men det sidste var vist et sidespring.

  6. Af Espern Snare

    -

    Har lige set tv-avisen, hvor et stakkels, sagesløst barn på 5 år modtog en valgpjece fra Oplandslisten i Suldrup. Må vi så høre Søren Pind skabe sig over det?

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Lars Mortensen –

    Ja, fjumreåret – det følger samme TREND som alt muligt andet i forhold til et arbejdsmarked, som fx efterlønne, når det her tjener, at man vil mindske for megen arbejdskraft, så det ikke ser så sort ud på statistikkerne også.

    Unge mennesker trænger til en pause, når de har gået i skole uafbrudt i 10-13 år – vel at mærke efter at hve været nærmest på arbejde i diverse vuggestuer og børnehaver, hvor de er blevet jaget ud af deres senge som meget små. med far el mor på cykel også mørke vintermorgener ml 7-8, hvor de samtidig på grund af stress udsættes for langt flere infektionssygdomme fx end nødvendigt for deres helbred.

    De er langt mere modtagelige, og ikke kun fordi børnene er så tætte og lettere smitter.
    Er man svækket af stress og træthed, så er der altså visse mekanismer, der træder i kraft – og sygdom bliver nemmere resultatet.

    Så et ungt menneskes første 18-19 leveår er faktisk præget af lange og trange arbejdsdage, og så fedter man med en periode i puberteten, hvor igen så meget skal ‘læres’ og indfanges af den unge, vel at mærke inden de igen skal være på et arbejdsmarked de næste 40-50 år!

    Vi voksne ligger, som vi har redt – de unge gidre naturligvis ikke tage sig af os, når vi bliver rigtig gamle!

    Så – der mangler et perspektiv her, kunne det forekomme mig!

    Min søn, da han studerede, kunne på et tidspunkt kun beholde sit deltids-job, hvis han sagde ‘ja’ til 20 timer. Han var heldig at kunne ’sælge’ nogle af timerne til anden side uden problemer; men da han skulle have en ny og bedre computer (nødvendighed), så skulle han samtidig betale SU tilbage, fordi han var kommet lidt over grænsen for lovlig indtjening da – så lån til computer sammen med dyre undervisningsbøger og -materialer.

    Ja – sådan er der så meget; men heldigvis er grænsen for indtjening for erhvervsarbejde siden blevet forhøjet – uden at SU nødvendigvis skal tilbagebetales. MEn ganske urimeligt da – og for at kunne beholde et job ved siden af sit studium! Ak ja .. Mvh BHL

  8. Af Anja Jensen

    -

    Espern Snare

    8. november 2009 kl. 19:44
    Har lige set tv-avisen, hvor et stakkels, sagesløst barn på 5 år modtog en valgpjece fra Oplandslisten i Suldrup. Må vi så høre Søren Pind skabe sig over det?

    @så er spørgsmålet så bare hvor meget en 5årig kan læse 😀

  9. Af Rasmus Thomsen

    -

    Søren Pind.

    Der er tre hovedargumenter, der ikke bare gør dine indlæg om dette emne usagligt, men også forkasteligt!

    Jeg håber du har mere end 90 sekunder til at læse nedestående indlæg inden du svarer.

    Første argument:

    Du bygger dit udfald på et alt for tyndt grundlag – jeg vil påstå et forkert grundlag.

    Grundlaget er et 90 sekunders TV-indslag over et undervisningsforløb på to undervisnings timer. Dette gør, at du ikke får det centrale præmis for projektet med. Der netop er at formidle viden om klimaet og klimaforandringerne, med baggrund i de seneste IPCCC rapporter, på en måde der er let forståelig for børnene, SAMT! at snakke om hvilke løsninger vi som mennesker har for at imødegå udfordringerne. Derfor er disse undervisningstimer udviklet især i samarbejde med klimafagfolk og folkeskolelærer.

    Dette “klimaambassadør projekt” er en del af et samarbejde med bl.a. NØRD (programserie på DR) og undervisnings bogen NØRD.
    En overordnet dagsorden for de to undervisningstimer som klimaambassadørerne lyder som følger:
    – kort intro med en klodefilm, der skaber en dialog/interesse med/fra børnene
    – hvorfor vi har brug for drivhuseffekten og hvorfor en for stærk drivhuseffekt kan være skadelig
    – hvordan transport er med til at øge drivhuseffekten og hvad vi kan gøre for at løse dette
    – et praktisk indslag, hvor børnene selv får lov at bygge et luftpudeskib og dermed selv oplever, hvordan vi (mennesket) kan bygge/ tænke os til løsninger på de udfordringer vi får stillet på en sjov og lærerig måde.

    I øvrigt har bogen Klima NØRD (som er en del af baggrunden for undervisningen) af fagfolk fået denne anmeldelse der kan læses på: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=59821&ResultSetId=48414468
    hvor et uddrag lyder:
    “Hvordan kan man undervise i klima uden at skræmme børnene? Hvordan kan man konkretisere de mange faglige begreber, der dukker op, når man snakker klima? Og hvordan gør man emnet nærværende?
    Det nye materiale “KlimaNØRD” giver gode svar på alle tre spørgsmål.”

    Det var det første punkt – kontakt mig endelig, hvis du vil have mere information om projektet inden du skriver dine næste indlæg om os “Klimapædofile” – undskyld klimaambassadører.

    Andet argument:

    Uvidenhed – ikke viden fører til angst. Angst er frygten for det ukendte. Derfor vil jeg på linje med en række fagfolk fortrække en god konstruktiv dialog med børnene om, hvad det er de voksne snakker om og hvad vi kan gøre ved. Fremfor alternativet, hvor vi fortier så meget som muligt overfor børnene og de så skal gå og føle angst over det, der alligevel vil finde vej til deres ører om klimaforandringerne – for noget finder vej!

    Du må endelig sige til, hvis du efter at have sat dig lidt mere ind i projektet finder, at det ikke er en god konstruktiv dialog.

    Tredje argument:

    Det er hverken kommunisterne eller levn fra Sovjet, der har sat klimaet på dagsorden i folkeskolens curriculum, men bl.a. dit eget parti. Dertil er det ikke dommedagsprofeter, der har afsat midler til formålet på finansloven, men regeringen og Dansk Folkeparti.

    Ovenstående gør efter min mening, at du farer frem på et alt for tyndt grundlag og derfor fremstår som usaglig.

    Det der gør det forkasteliget er, at du er en offentlig person der bl.a. i egenskab af at være udenrigspolitisk ordfører for et regeringsparti har en hvis gennemslagskraft som meningsdanner. En lidt højere standard og lidt mere viden, i ikke bare et men flere blogindlæg, er vel ikke for meget at forlange før du til sværter et projekt.

    Jeg vil faktisk mene en undskyldning er på sin plads og jeg vil for fremtiden gerne være fri for, at blive kaldt “kommuer”, “dommedagsprofet”, “propogandist” m.v. eller få insinueret, at jeg er “klimapædofil”, “fascist”, “socialist” eller udøver mental voldtægt af børn – PÅ ET SÅ TYNDT OG UOPLYST GRUNDLAG!

    Oplysning er som bekendt en hjørnesten i demokratiet!!!

    Venlig hilsen
    Rasmus Thomsen
    Klimaambassadør

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, sæt nu børnene aldrig opdagede sligt!

  11. Af Lars Mortensen

    -

    Det skal børnene nok opdage,- om ikke andet, så når det er for sent. Det er jo det, der er bevæggrunden for det hele: At næste generation ikke får et strudselignende forhold til klima- og miljøproblemer. De løser nemlig ikke sig selv, mens man taler om andre ting! Der skal handles, ikke tales udenom, som O-VK gør i disse år.
    De nu sløjfede vandboringer kommer aldrig tilbage. Den mishandlede natur, der er lagt under plov kan ikke gendannes, den skov, der burde genplantes kan dog nå det endnu. Men den dag, hvor vi skal (med streg under skal) drikke vand af flaske og ikke kan tage en tår fra vandhanen rykker nærmere for hvert år der går uden handling.
    Alvoren i det, der lyder som en slidt floskel, nemmlig at vi kun har verden til låns af vore børnebørn, er tilsyneladende ikke gået op for O-VK. Her er dagens profit åbenbart stadig vigtigere end at verden eksisterer i en brugbar udgave om en generation eller to!

  12. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Oplysning er flere ting – og i det lille klip, der refereres til, så spekulerer jeg i hv f på, hvad der yderligere har været fortalt, fordi det ikke er uvæsentligt, at en lille pige kommenterer med, at ‘verden ikke går under lige nu, først om mang, mange år’ – så..

    Og – desuden eksporterer vi også fra Danmark –
    bruger energi, så der er allerede sat ind og vil fortsat blive det, af voksne.

    Børn skal nok i de senere aldersklasser finde ud af det, når de er i stand til at følge diverse informationskilder!

    Børnene, de mindste og de mindre, kan kun lære at lade være at lade hanen løbe, når de børster tænder og huske at slukke for el. fx.

    Børn tages trods alt med til mark/dyr, skov og strand og får fortalt om naturen som sådan, både af insitutioner og familie.

    Hvad skal børnene stille op med oplysninger omkring de ting, de selv bruger til daglig, fx mobil-telefoner og PC’er også i skoler – uden at få skyldfølelse over dette.

    Jeg tror næppe, at vi får afskaffet mobil-telefoner – ligesom mænd også gerne vil have det sidste nye, så .. det starter dér, så børnene har gode identificeringsbilleder, der ikke bare smider væk ..og ligedan så med PC’er og TV-apparater..

    Ferieture, smykker, møbler, tøj, køleskabe – allehånde tekniske hjælpemidler iøvrigt ..
    biler, motorcykler, fly, militær ..rigtig noget for små hjerner ..

    Det begynder med de voksne .. og jeg forstår godt vreden over evt. ødelagt natur, der ikke kan genoprettes.

  13. Af Jeppe Strandberg

    -

    Søren Pind… Du har været stille siden du d. 6. november for anden gang tog Peter Lund Madsens “Fuldstændig enig.” frem som et af dine stærkeste kort.

    Siden har dine ‘modbloggere’ vundet så meget terræn, at man må spørge om de ikke også har vundet diskussionen – eftersom der ikke er kommet værdige modsvar til mange af de gode, saglige argumenter der er lagt på bordet.
    Hvis du har sat dig ordentligt ind i tingene nu, og alligevel skulle have fornuftige fyldestgørende modsvar til grundige indlæg fra bl.a. Emilie Hvidtfeldt, Mads Stenbjerre og Rasmus Thomsen, så er det nu, de skal frem.

    Ellers var det – for at følge op på nogle af indlæggene ovenfor – måske på sin plads med den undskyldning for graden af sårende, usaglige fordomme du fik sendt af sted i det afsindige, overdimensionerede angreb på CONCITO og ikke mindst dets unge klimaambassadører?

    Hvis du ellers (stadig) er enig i ytringsfrihedens og folkeskolens budskaber, så kan du jo sætte en modkampagne, der fortæller børnene om at det hele nok skal gå, som du siger ovenfor, i sving, ikke..?

    Med venlig hilsen
    Jeppe Strandberg

  14. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Undskylde!?

    For at påpege en overdocering af børn!?

  15. Af Jeppe Strandberg

    -

    Nej, “for graden af sårende, usaglige fordomme du fik sendt af sted i det afsindige, overdimensionerede angreb på CONCITO og ikke mindst dets unge klimaambassadører”.

  16. Af Jeppe Strandberg

    -

    Men det er selvfølgelig ikke noget, man kan forvente, at han vil komme med.
    Det er jo en for Søren Pind helt normal retorik at føre i kampen om stemmer.

  17. Af Erik H.

    -

    Naa, Jeppe, goer det ‘ondt i maven’?

    Soeren Pind’s udfald var helt paa sin plads overfor disse kvalmende, virkelighedsfjerne venstrefloejs aktivister.

    Folkeskolen skal ikke vaere skueplads for en flok studentikose aktivister, som bliver noedt til at manipulere med sagesloese boern naar argumenterne ikke er gode nok til at overbevise voksne intelligente mennesker.

    Kan Gustav og de andre klimatosser ikke proeve at overbevise os andre med midler om deres sag i stedet for.

    Du forstaar nok Jeppe, at konsekvensen af en politisk folkeskole bliver at foraeldre der ikke gidder hoere paa den slags pladder hiver deres boern ud af skolen og ind i en privat skole. Og saa faar vi jo naeste tudepunkt hos socialisterne om hvordan det skaber ‘ulighed’.

    Enten saa holder vi politik, for det er klimadebatten, helt ude af folkeskolen eller saa lev med en andenrangs undervisning naar velbemidlede foraeldre finder bedre tilbud.

  18. Af » Hvad skal vi med dommedagsprædikanter og klimabenægtere? - blogs.berlingske.dk

    -

    […] åbenbart tilhører Thor Pedersen-fløjen i Venstre, har tidligere forfærdet beskrevet, hvordan børn skræmmes i klimasagens hellige navn, og resultatet af dette vanvid kan jeg hermed bekræfte. Men utåleligheden i klimadebatten handler […]

Kommentarer er lukket.