Jeg er ikke kommet for at stifte fred – et par ord om tolerance og en gudstjeneste søndag i Tingbjerg

Af Søren Pind 359

Tro ikke, jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor.

I denne tid, hvor ordflom om “brobygning” og “klimaklokker” og hvad ved jeg fylder den offentlige debat er det efterhånden på sin plads at spørge: Hvem sagde det ovenstående? De fleste kender svaret. Jesus. Matthæus, 10,34.

I denne mærkelige tid, hvor kristendommen og med den Folkekirken skal spændes for først den ene, siden den anden politiske vogn, er det i al stilfærdighed godt at erindre sig. For det første: Jesus afviste hver eneste gang han blev spurgt, at lade sig koble til politik. Hver gang. Der er ikke et eneste eksempel i nye testamente på, at manden på noget tidspunkt lod sig spænde for en dagsaktuel politisk vogn. Den romerske besættelse af Israel. Beskatningen af jøderne. O.s.v. Ikke et eneste eksempel – men derimod masser på det modsatte, Mit rige er ikke af denne verden. Dernæst: Kristendommen er ikke en religion, der siger alt er lige. Kristendommen er ikke en religion, der relativerer. Kristendommen er ikke en brobygningsfilosofi. Kristendommen hævder, at den er sandheden. Intet mindre.

Denne – enkle, men også enorme – erkendelse skulle nogen af de, der i Folkekirken forkynder evangeliet, respektere. Tag domprovst Anders Gadegård, som jeg forleden diskuterede forjagelsen af tingbjerg-præsten Ulrich Vogel med, i Deadline.

Her sagde den gode domprovst, at Vogel meget gerne ville tilbage, fordi han ville virke som brobygger. Brobygger… For det første – er det en opgave for en luthersk-evangelisk præst? Brobygger mellem hvad? Religionerne? Det giver i sagens natur ikke rigtig mening… Og man må så også sige, at et indlæg af tidligere socialborgmester Pelle Jarmer (S)  i Politiken peger i stik modsat retning.

Jarmer peger på at Vogel skulle være intolerant og derfor selv var skyld i de angreb, han har været udsat for. Et skammeligt indlæg, intet mindre. Desværre er det endnu ikke tilgængelig på nettet. Men det er rystende. Og forstemmende, at Socialdemokratiet øjensynligt repræsenterer sådanne standpunkter. Jarmers bidrag slutter med ordene: Det bedste, folkekirken i den øjeblikkelige situation kunne gøre, hvis den ønsker at løfte med i et af samfundets allertungeste problemer, ville være at udvise større begavelse end hidtil. Find et andet sogn til Tingbjergsognepræsten og find en integrationsbevidst ny sognepræst til Tingbjerg.

Der er et sted, kristendommen og Islam kan mødes – og så naturligvis ikke. Det er i de to religioners påstande om at være sandheden – det kan de i sagens natur ikke begge være. Det har Jarmer tydeligvis ikke begrebet. Hans kritik går blandt andet på, at Vogel øjensynligt ikke betragtede kirken som et medborgerhus, men et kristent rum. Han åbnede det altså ikke for dette eller hine integrationsprojekt. Nej, selvfølgelig ikke. Hvad skulle det have at gøre der? Det samme med Gadegårds læbeoverløberi om brobygning. For hvad for en bro kan bygges på to vidt forskellige fundamenter, hvor ned og op betyder det stik modsatte?

En mere integrationsbevidst sognepræst? Overhovedet ikke. Det er ikke hans opgave. Tværtimod vil jeg sige.

Det forstemmende er, at også Mjølnerparkens talsmand, Mohammed Aslam, bruger dette synspunkt til at angribe Vogel og forklare, at forjagelsen, angrebene og chikanen er hans egen skyld. Se for nemheds skyld Uriaspostens glimrende sammenfatning af sagen her. Men ellers, når det bliver tilgængeligt, gense gårsdagens udgave af Deadline. Det er forstemmende, skrigende til himlen, rædselsfuldt.

Disse mennesker legitimerer angrebene på en luthersk-evangelisk præst med, at han har provokeret ved ikke at være tolerant – d.v.s. stifte fred – med andre religioner og kulturer end sin egen. Forfærdeligt. Og mærkværdigt, at disse synspunkter ikke har vakt større forargelse og opsigt. For det første, fordi vi har religionsfrihed i Danmark. For det næste, fordi han jo i sagens natur ikke kan gøre kristendommen og islam til to sider af samme sag. Selvfølgeligt ikke.

Der skal i det danske samfund være plads til forkyndelse – også i Tingbjerg. Derfor går jeg til gudstjeneste i Tingbjerg Kirke på søndag. Jeg håber mange med mig. Det kan ikke være rigtigt, at en præst, der har passet sit virke, skal efterlades på denne måde.

359 kommentarer RSS

  1. Af Marianne Mandoe

    -

    @ Anja Jensen
    Hvad man gør i England har intet at gøre med om religion hører til i politik i Danmark.
    Desuden er de Sjaria-domstole der eksistere i England MORALSKE domstole der løser konflikter mellem folk af samme religion. De må ikke behandle kriminelle sager. Lyt lige til den en gang til DE MÅ IKKE BEHANDLE KRIMINELLE SAGER.
    Dvs. at Sharia-domstolene i ENgland mere fungere som mediatorer. Og begge parter skal være enige om at Sharia-domstolen skal have noget at skulle have sagt. Ellers må de heller ikke gå ind i en sag.

    Så klap lige den hysteriske hest du har sat dig op på. Den engelske form for Sharia-domstol er en Europæisk Sharia. Ikke en mellemøstlig.

    Men vi bor ikke i England. Vi bor i Danmark. Og Danmark er et sekulært land. Altså hører religion ikke hjemme i politik.

  2. Af Anja Jensen

    -

    Marianne Mandoe

    oz i danmark, men her er det kun mennesker der tror på sharia der har lov til at blande politik og religion. Bare spørg asmaa og ham den lille fætter vims fra Mjølnerparken 😀

  3. Af Marianne Mandoe

    -

    Anja Andersen.

    Det ville være rart hvis du rent faktisk læste hvad man skriver.
    At kræve at du skal forstå, endsige tage stilling til det er nok for meget forlangt. Men læs i det mindste.

  4. Af Anja Jensen

    -

    Marianne Mandoe

    Du mener ikke Asmaa og Mohammed Aslam har noget med politik at gøre ?

  5. Af Christian toffini

    -

    Til: Marianne Mandoe.

    Skal og vil ikke blande mig i din diskussion,
    men dog sige, at du simpelthen smidder en
    hjemmelavet konstruktion ind ad bagdøren, når
    du hævder en “Europæisk Sharia” udgave.

    En sådan findes ganske enkelt ikke.. slut.

    At UK, blandt mange ulykker i labour´s tid,
    bl.a. har tilladt light udgaver af sharia,
    har såldes intet med en Europæisk ver. at gøre.

  6. Af Niels P

    -

    I flere indlæg optræder den urigtige påstand, at Danmark er en sekulær, dvs. verdslig, stat. Påstanden optræder igen og igen, som var den et slags mantra for disse indlægs skribenter. Lad mig derfor en gang for alle slå fast:

    Danmark er ikke en sekulær stat. I Danmarks Riges Grundlov, kapitel 1, §4 hedder det nemlig:

    Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

    Det er et faktum. Dertil er at tilføje:

    Kristendommen har været vores følgesvend i over tusind år. Lidt romantisk kan man sige, at den civiliserede de vilde vikinger og samlede Danmark som nation. Men dens etik og ikke mindst fortællinger er i det moderne Danmark stadig en altafgørende faktor. Kristendommen gennemsyrer alt i Danmark. Både hvad vi føler og tænker, og de handlinger, vi fører ud i livet. Således er den også til stede i politik. Hvilke eksempler skal man komme med? – der er jo så mange. Det er vel ikke en tilfældighed, at, inden Folketinget åbner efter sommerperioden, deltager Folketingets medlemmer i en gudstjeneste. Et andet eksempel er, at der sidder teologer i Etisk Råd. Og da politikerne ofte følger rådets anbefalinger, er kristendommens ansigt altså også synligt i vores lovgivning. Mange af de stemmer, der deltager i den løbende debat, der foregår i vores samfund, har også et kristent ståsted. Som det levende demokrati, Danmark er, diskuterer vi hele tiden, hvor vi kommer fra, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Og hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Også i den samtale optræder ord af Jesus og Paulus, af Luther, af Grundtvig og Kierkegaard …

    Og sidst og ikke mindst så samles vi i kirkens rum, når vi som nation er ramt eller vores eksistens er truet. Kirken er det naturlige samlingssted. Når der er sket en stor ulykke, hvor mange er omkommet (det kan være en flyulykke eller en ulykke som den, der skete på Roskildefestivalen), bliver der holdt en gudstjeneste, hvor præsten taler for alle. Og i de uvisse timer under og efter terrorangrebet den 11. september 2001 søgte folk spontant mod kirkens rum.

    Jeg synes, at den løsning mht. til kristendommens rolle, vi gennem historiens gang har fundet i Danmark, er udtryk for den gyldne middelvej. Vi har både hjerne og hjerte, fornuft og følelse, tro og viden. Jeg håber, at det fortsætter sådan.

  7. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “Den engelske form for Sharia-domstol er en Europæisk Sharia” – ‘europæisk sharia’, min fod! Så har vi hørt dén med 🙂

  8. Af Carl-Erik Pedersen.

    -

    Der findes i vor kultur, og civilisation, ikke noget der, der på det närmeste forbinder os med Islam!

    Derfor vil jeg slå fast med syvtommersöm, at muslimer der vil väre i Danmark, må rette sig efter Danske normer og lovgivning! og at dette ikke er til diskussion!

    Vil muslimer der er bosiddende i Danmark, ikke rette sig efter dette, skal de ikke väre i Danmark, og det er noget Den Danske befolkning bestemmer! Vär ikke i tvivl om dette, for vi bestemmer selv, hvem vi vil omgåes med! Og hvem vi vil have som gäster i vort hjem Danmark! dette er også en menneskeret!!!

    Med venlig hilsen, Carl-Erik. Pedersen.

  9. Af Henrik Jørgensen

    -

    Søren, så må du vist på banen igen…

    Sognepræst Asser Skude er blevet chikaneret ud af sit sogn af kriminelle elementer.

    NU hvor det er blevet kotume, at du med flammende sværd og oprejst pande drager i krig mod de, der hindrer kirkens fri forkyndelse, må det også være på tide, at du arrangerer en støttegudstjeneste for Asser.

    Men det gælder måske kun slemme muslimer og ikke slemme rockere?

Kommentarer er lukket.