Nixon, Reagan og Mao

Af Søren Pind 121

Forleden erindrede en god bekendt mig om den fantastiske scene i Oliver Stones “Nixon”. Han står, kort før sin afgang, og betragter det store portræt af John F. Kennedy. I den fortættede scene ser han op og bemærker: “Når de ser dig, ser de hvad de gerne vil være. Når de ser mig, ser de, hvad de er…” (Ironisk, i betragtning af, hvad virkeligheden var…)

Dette dilemma imellem ideal og virkelighed – imellem venstre- og højrefløj – har ofte givet sig udtryk i forskellige dikta: F.eks. dette vanartede at hvis man ikke er venstreorienteret som ung har man intet hjerte. Hvis man ikke er højreorienteret som gammel har man ingen hjerne.

Mig har det altid undret, at den fornuftsmæssige erkendelse åbenbart først skal komme, når man ligger på gravens rand.

I denne rus af idealisme og følelser sker der ofte mærkværdige ting. I ekstremme tilfælde farlige ting. Hvem husker ikke venstrefløjens hyldest af Mao i 70erne. Denne historiens største massemorder blev løftet op af såkaldte idealister – Knud Vilby, Ebbe Kløvedahl Reich, sågar Anker Jørgensen – og rost for, hvad han havde gjort for Kina og kineserne. Verden over gik venstrefløjen helt i koma over denne store rorgænger, der havde vist vejen. Man så den samme fascination omkring Stalin – Stalin der gav befolkningens masser håb og tro på fremtiden, mente venstre-idealisterne. Man ser det også i Lykketofts hyldest til det gammelkommunistiske Cuba. For de, der måtte have lyst, kan jeg henvise til Bent Jensens fremragende bog Stalinismens Fasciniation.

Omkvædet er det samme hver gang, uagtet virkeligheden: Jamen de ville jo det gode. Og det var jo for en ædel tanke. Så blæse være med resultaterne i bedste fald ikke er der, i værste fald er forfærdende og menneskefjendske. De humanistiske idealer bliver – ikke overraskende – til inhumane rædsler for de, der udsættes for sværmerierne.

Der er en grundlæggende indstilling i den politiske debat, der også fremkom for nylig under den meget ophedede debat om Brorsons Kirke. Nemlig denne at venstrefløjen grundlæggende består af gode mennesker, der i modsætning til andre vil det gode, hvorved hensigten retfærdiggør midlet. Til gengæld er mennesker, der mener noget andet – og f.eks. forsvarer noget så banalt som den private ejendomsret og retsstaten – ondsindede og nederdrægtige mennesker, der skal dynges til med påstande om løgn og ondskab.

Uden sammenligning er det bemærkelsesværdigt, at bare dette at ville det gode er nok. Altså, hvis man ligger til venstre i det politiske spektrum, forstås… Tag i modsætning hertil den største amerikanske præsident i det 20 århundrede, Ronald Reagan:

Han havde en drøm om at afskaffe alle atomvåben i verden. Det kan være overraskende for nogen, at Reagan hadede atomvåben – men det er nu engang et historisk faktum. Hans politiske indsats var gennem årene båret af målet om afskaffelse af den nukleare fare. Og han udsatte sig selv for stærk kritik fra sine rådgiver og fra politiske allierede, bl.a. Thatcher, for denne tilgang.

Reagan vandt den kolde krig – og skabte forudsætningen for fredsaftaler og reduktioner i de nukleare arsenaler.

Alligevel valgte man at give den sovjetiske diktator Gorbatjov Nobels fredspris i 1990. Alene. Skønt der massevis af gange er blevet givet til to personer – bemærkelsesværdigt engang både til de israelske ledere og den tidligere terrorist Yasser Arrafat…

Reagan er formodentlig den mest populære “borgerlige” amerikanske præsident i nyere tid. Han frelste verden fra truslen fra Sovjet. Han genrejste troen på kapitalismen og skabte det største økonomiske opsving i en så godt som ubrudt periode på næsten 30 år. Han åbnede verden igen. Men ikke Nobel-prisen – den er i stedet gået til mennesker som Jimmy Carter – den vel uden sidestykke dårligste præsident i anden halvdel af den 20 århundrede. Den tidl. amerikanske vicepræsident Al Gore – manden der prædiker klima og katastrofe, men selv forbruger energi som et selvstændigt atomkraftværk.

I sandhed: “Hvad de gerne vil være. Og hvad de er”. Det gode for de borgerlige i denne sammenhæng er, at når folk træder ind i stemmelokalerne stemmer de oftest efter, hvad de er. Og “de” er Nixons tavse flertal. Ikke mindst i den hjemlige andedam må det sandt for dyden give bekymring fra Helle T og ud.

PS: Har jeg hermed sagt, at pres. Obama ikke fortjener Nobels Fredspris? Nej, jeg har ikke nævnt ham med et ord. Her er enhver – som man da også kan se af den offentlige debat – salig i sin tro. Se i denne forbindelse denne kommentar fra Ruth Marcus. Og dertil min yndlingsblogger, Peggy Noonan.

121 kommentarer RSS

  1. Af Søren Pind

    -

    @S. Nielsen: Det gamle Venstre… Det må i givet fald så være det før Uffe Ellemann-Jensen og Fogh. UEJ skrev f.eks. den 7/7 2006 at Ronald Reagan – som i sin tid af danske politiske ledere (blev) kaldt »en skydegal cowboy« og »en tredjerangs filmskuespiller«. I dag er det alment erkendt, at Reagan vil gå over i historien som en af sit lands helt store præsidenter.

  2. Af Bjorn Sorensen

    -

    @S. Nielsen
    Du er en fanatisk idiot som ikke kan kende forskel paa op og ned. Du bringer intet af vaerdi til debatten, kun en masse galde og din mund er en skraldespand.

  3. Af t. petersen

    -

    Ronald Reagan vil ikke gå over i historien som en stor noget som helst – hverken en stor skuespiller, en stor begavelse eller en stor præsident.

    Han vil først og fremmeste blive husket for hans to store fejltagelser, nemlig at han forvekslede Sovjetunionens undergang med selv den kommunistiske ides undergang, og st han gennemførte de regionale amerikanske liberaliseringer, der i dag er årsag til den nuværende verdensomspændende økonomiske krise.

  4. Af S. Nielsen

    -

    Bjørn Sørensen
    Du skriver:
    “Du er en fanatisk idiot som ikke kan kende forskel paa op og ned. Du bringer intet af vaerdi til debatten, kun en masse galde og din mund er en skraldespand.”

    Jeg skal love for, at du bibringer noget til debatten 🙂

  5. Af Søren Pind

    -

    @S. Nielsen: Du har altså et problem med dine udsagn:

    Først påstår du, at skuespillere og forfattere blev henrettet som følge af McCarthyisme. Det var forkert.

    Så påstod du, at Reagan havde (personlig) andel i at 418 mennesker blev kørt igennem systemet. Det var også forkert, og du har ingen dokumentation herfor.

    Så påstod du, SAG – det fagforbund Reagan var formand for – blev ødelagt. Det er ikke sandt – det levede (og så vidt jeg ved lever) i bedste velgående.

    Du siger Reagan havde andel i McCarthyismen. Så vidt jeg kan se, kom McCarthy først til langt senere end Reagan afgav vidneforklaring til kongressen – nemlig i 1947.

    Med din standard for hvad løgne er, synes jeg du står temmelig ringe i denne sammenhæng. Og derfor har jeg ikke noget behov for at fortsætte debatten.

  6. Af t. petersen

    -

    Nu er Søren Pind ikke en, der kan kritiserer andre for at lyve.

    Jeg afslørede selv Søren Pind her i Berlingske i grovkornede løgne om, hvad Brithe Rønn Hornbech havde skrevet, og Kirkeasyl gik ind for.

    Ja, ja Pind – er moral godt er dobbeltmoral åbenbart dobbelt så godt.

    SVAR: Det er og blive en løgn, at jeg talte usandt om kirkeasyl. Jeg lader denne kommentar stå, men fjerner i øvrigt flere af denne form for bemærkninger.

  7. Af Tom Vilmer

    -

    Jeg vil give Søren Pind fuld ret i, at Ronald Reagan kunne have fået Nobels “fredspris”. Med tanke på de øvrige udømte krigsforbrydere, som de norske politikere har valgt at hædre… Når en hærchef uden handlinger som Obama kan, så hvorfor ikke Reagan. Selv om Reagan faktisk fik sit land dømt for krigsforbrydelser ved Den Internationale Domstol i Haag i sagen om USAs støtte til contraerne og mineudlægningen i Nicaragua.

    Søren Pind kaster sig her til sidst vellysteligt over et tilfældigt offers let overspillede oplysninger. Mccarthys liste over 418 forfattere er velkendt for alle alle andre end Søren Pind. Se fx efter “The American Library Association”, der fortæller om følgerne af “Information Guide 272” som “banned all book, music, and paintings by “controversial persons, Communists, fellow travelers, et cetera”.
    Ronald Reagan var absolut en aktiv hjælper for Mccarthyismen, men hans møde i 1947 var ganske rigtigt før selveste Joseph Mccarthy tog førergreb på komiteen, hvad det så end rager historien.

    Til gengæld nægter Søren Pind som sædvanligt at forholde sig til de modsvar, der rammer plet. Lige som nævnte Bent Jensen plukker Søren Pind enhver form for historisk eller anden kontekst fra.
    Fx rammer Søren Pinds bagkloge angreb på Mao som nævnt af mange i lige så høj grad Poul Hartling (V) og diverse andre borgerlige regeringsledere fra en tid, hvor Mao generelt blev omtalt i endog meget positive toner.

    Hån gerne de andre naive drømmere Søren Pind, men prøv om du kan udvise selvstændighed nok til også at skose din egen tidligere partiformand for sin hyldest til “denne historiens største massemorder”. Og husk på mere hæderlig vis at få ham med på din hade-liste fremover, tak.

  8. Af Bjorn Sorensen

    -

    Efter sovjetunionens fald er det kommet frem fra arkiverne at Stalin havde 529 meddelere i den amerikanske centraladministration.
    Skulle man sidde det overhoerigt eller gjorde McCarthy bare det beskidte arbejde og ryddede op i de hjemlige forraedderes raekker fordi man vidste at informationerne sivede ud til Stalin.

  9. Af S. Nielsen

    -

    Søren Pind
    Åbenbart skal du have det ind med skeer som en anden besværlig skoleelev og jeg har det sgu som skolelæreren, at jeg ved ikke om det er værd at spilde tid på at forklare dig det.
    Mccarthyismen startede allerede INDEN den fik sit navn efter Joseph McCarthy.
    Ronald Reagan var blot en af kommunistjægerne, der også indbefattede din anden store helt Nixon og så som sagt Joseph McCarthy, der gav navn til en af de sorteste perioder i liberalismens og den amerikanske historie.

    “Efterkrigstidens kommunistjagt i USA fik navn efter senator Joseph McCarthy, der slog sig op på denne sag; men senatorens virke lå fra 1950 til 1954, mens jagten gik for sig fra slutningen af 30’erne og til efter senatorens exit fra den politiske scene”

    Igen må jeg konstatere, at DU ikke adskiller dig overhovedet fra de mennesker, der faldt på maven for Stalin og Mao. DU har blot valgt “helte” i den modsatte ende af det politiske spektrum, men med lige så umenneskelig ideologi, som den ideologi de bekæmpede.
    Resultatet er nøjagtig det samme for de mennesker, der bliver ofre for din fanatisme.

  10. Af S. Nielsen

    -

    Søren Pind
    Det bliver morsomt, når du om 35 år skal udsættes for kritik af dem, som der er børn eller ikke engang er født i dag og blive angrebet for at falde på maven for ideologer, akkurat som du angriber en generation, som du heller ikke var gammel nok til at forstå

  11. Af Søren Pind

    -

    @S. Nielsen: Og så tager vi det en sidste gang: Hvor har jeg givet udtryk for, at Nixon er en helt?

  12. Af S. Nielsen

    -

    Hvorfor i h…… sætter du ham så sammen med Reagan i overskriften?????
    Din bemærkning om ham i Oliver Stone-filmen er jo hverken fugl eller fisk.
    Det eneste positive, som jeg kan se ved Nixon-æraen er hans kontakt med Kina, hvilket åbenbart havde en stor politisk betydning for ofrene for kulturrevolutionen

  13. Af Søren Pind

    -

    @S. Nielsen: Jeg håber sandelig ikke, at dit næste postulat så bliver, at fordi jeg også har sat Mao samme med Reagan i overskriften er han (også) min helt…! Nej, Nixon er en fascinerende figur, en mørkets figur, men ikke en figur jeg bryder mig om.

  14. Af Rønne Rasmussen

    -

    Her er endnu en ironisk bemærkning til historien: USA (og dermed kapitalismen) skabte atombomben. Sovjetunionen (og dermed kommunismen) kopierede atombomben, hvorved våbenkapløbet og terrorbalancen blev en realitet. Når (bemærk: jeg siger ikke “Hvis”!) nu en gang tredje verdenskrig bryder ud – hvilken af de to ismer skal så bære ansvaret? Svaret er: Kan det ikke være lige meget? På samme måde er det med mange af de andre ting, du opregner, Søren Pind.

    I dag er antallet af sultende i verden nået op på 1 milliard mennesker. Stillet overfor nøden i verden vælger den vestlige verdens mennesker enten at fraskrive sig ethvert ansvar eller de forsøger at ændre tingenes tilstand. En stor del af de førstnævnte vælger at stemme borgerligt – en stor del af de sidstnævnte vælger at stemme til venstre for midten. Kan du, Søren Pind, slet ikke forstå de sidstnævnte? Kan du slet ikke forstå ønsket om at gøre verden bedre – selv når politikerne fører os bag lyset? Det har jo gennem historien vist sig, at der var slyngler på både højre- og venstrefløjen.

    Jeg anfægter ikke det, du siger, når du hævder, at Mao og Stalin var slyngler. Men jeg siger, at det er naivt af dig at tro, at den kolde krig er forbi. Kommunismen hersker stadig i både Kina og Rusland, omend under dække af at være kapitalistisk.

    Den nuværende økonomiske krise har vist, at kapitalismen hverken er usårlig eller ren lyksalighed, og det vil ikke vare længe, før de kommunistiske lande i overmod smider masken og starter tredje verdenskrig – fordi de tror, at vi er svage og degenererede, kun optaget af underholdning og vores egen lille verden, i hvilken f.eks. de 1 milliard sultende ikke indgår. Har de ret?

    “What goes on up, goes on down,” sagde Shakespeare. Rom blev trods sin overlegenhed invaderet af barbarer igen og igen indtil der romerske imperium gik i opløsning. Netop fordi USA er den sidste supermagt, er den på samme måde udsat for at blive udfordret – igen og igen ud fra devisen: Hvis man kan slå USA, kan man vinde hele verden.

    Løsningen er ikke at pege fingre ad venstrefløjen – det er barnligt og umodent – løsningen er i stedet at tage ansvar for, at verden er, som den er – og tage arbejdstøjet på og begynde at ændre den. Du har sikkert ret i, at socialismen ikke er løsningen – men kapitalismen gør jo intet for f.eks. at standse sulten, så den duer heller ikke. Der må være en vej…

  15. Af Bjørn Sørensen

    -

    @Rønne Rasmussen
    …de forsøger at ændre tingenes tilstand…
    Tror du virkeligt at det kun er venstrefløjen som kan redde verdens elendighed. Mig bekendt er alle socialistiske tiltag en total fiasko. Hvordan forklarer du så at siden vi indførte den basalt socialistiske velfærdsstat er den sociale elendighed er vokset,vold og kriminalitet er firedoblet. Vi ved jo at venstrefløjen sidder på den offentlige sektor. Kan du forklare mig hvorfor disse velmenende menneskers indsats er så totalt fejlslået. Forklar mig hvorfor venstrefløjen er en total fiasko for det er åbenbart ikke nok med gode intentioner.

  16. Af Rønne Rasmussen

    -

    Bjørn Sørensen:

    “Mig bekendt er alle socialistiske tiltag en total fiasko.”

    Tag Batista’s Cuba lige før og lige efter at Castro og Che Guevara tog magten. En stor mængde analfabeter lærte at læse og skrive, og der kom gratis lægehjælp til alle. Det samme er i øvrigt sandt for den revolution, som Khomeini foranstaltede i Iran. Revolutionerne var ikke forgæves – i hvert fald ikke i den første tid efter revolutionen.

    I en mere moderat udgave er Danmark et rigtigt godt eksempel på, at socialdemokratisme har gjort underværker: Tag Danmark fra Stauning og frem – velfærdssamfundet er en succes, som andre stater forsøger at efterligne – danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden. Men det kan du jo ikke vide, hvis ikke du tager ud i verden og foretager sammenligninger med andre landes befolkninger – så din uvidenhed på dette punkt er undskyldt.

    Men min pointe er i øvrigt ikke, at socialisme er bedre end kapitalisme. I virkeligheden søger jeg en gylden middelvej – eller i hvert fald en tredje vej. Faktisk har jeg flere pointer.

    – Der er en pointe i, at revolution er uundgåelig, hvis forskellen mellem rig og fattig bliver for stor – jævnfør f.eks. tiden op til den den franske revolution. Det er simpelthen en naturlov.

    – Vi har alle jævnfør kristendommen ansvar for hinanden, og så er det lige meget, hvilken “isme” vi lever under eller tror på. Og en hvilken som helst indsats for næstens ve og vel – privat eller offentlig – vil i sidste ende blive belønnet, hvis ikke her, så i det hinsidige.

    – I (både du og Søren Pind og 99% af Danmarks befolkning) er blinde og naive, hvis ikke I kan se, hvor det bærer hen i øjeblikket med Rusland og Kina i forhold til vores verden: Så snart Hillary Clinton og Barack Obama har indgået en freds- og nedrustningsaftale, som luller alle i søvn, starter kommunisterne 3. verdenskrig – alene fordi vi stoler på dem og ikke længere har paraderne oppe. Der vil simpelthen komme et punkt, hvor det bliver for fristende. I politik er det et ikke ukendt fænomen, at man indgår en aftale, som man ikke agter at overholde.

  17. Af Bjørn Sørensen

    -

    @Rønne Rasmussen
    …er Danmark et rigtigt godt eksempel på, at socialdemokratisme har gjort underværker…
    … velfærdssamfundet er en succes, som andre stater forsøger at efterligne – danskerne er det lykkeligste folkefærd i verden…
    Hvis nu den danske model var en holdbar model, så forstår jeg din entusiasme, men du kan ikke overbevise mig om at en model hvor over halvdelen nasser på de produktive er holdbar i længden. Jeg forstår da godt hvorfor der er mange lykkelige i DK når de får forærende en levestandard som de ikke har ydet til. Hvordan gik det med Konen med Æggene, hun knejsede ned nakken og så faldt hendes drømmeverden til jorden. Hvorfor tror du at Japan, Tyskland og Sverige nu har ligget økonomisk underdrejet i 15-20 år uden tegn på at det vender. De er allesammen velfærdssamfund men dynamikken er gået fløjten. Hvorfor tror du at danskerne har den laveste arbejdsindsat. Tror du virkeligt at landet med det højeste omkosningsniveau vil komme uskadet over krisen. Det gør jeg ikke tvært imod, jeg forventer en meget svær tilpasningsproces for nu er der en hel del der skal til at lave noget. Den offentlige sektors la-la verden, alt dens spild af resourcer og manglende resultater, ja ligefrem faldende kvalitet kan vi ikke lukke øjne, ører og mund for i det uendelige. Det danske velfærdssamfund er i forfald. Men hvornår tager de sig sammen og gør noget ved det, det vil tiden vise. Jeg har i årevis set det måtte komme, men desværre er alt for mange danskere i pagt med de tre aber som holder sig for øjne,ører og mund, eller er det fordi de ikke vil save den gren over de sidder på.

  18. Af Rønne Rasmussen

    -

    Bjørn, du har stirret dig blind på penge. Hvis du vidste, at du skulle dø i morgen – ville du så overhovedet skænke din økonomi en tanke? Nej, vel? Man kan jo ikke tage penge med sig over på den anden side – men det, man tager med sig, er alle ens gode oplevelser sammen med andre mennesker – alle de smil, al den glæde og al den latter, man har deltaget i og været med til at sætte i gang.

    At det ikke er helt tosset, hvad jeg siger, fremgår af følgende artikel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1238674.ece. Af artiklen fremgår det, at Rusland er parat til at bruge atomvåben, selv i små konflikter. “Carpe diem” – grib dagen! Lev i dag, som om den var din sidste – ellers er jeg bange for, at du snyder dig selv for alt det gode, som livet kan tilbyde.

    Bjørn, hvor må dit liv dog være trist – jeg får sådan en medlidenhed med dig.

  19. Af Rønne Rasmussen

    -

    Bjørn, nu hvor juletiden nærmer sig, synes jeg, at du burde gå på biblioteket og låne Charles Dickens’ “En julehistorie” (på engelsk: “A Christmas Carol”). Så vidt jeg ved, fås den også på DVD – og nogle biblioteker vil i så fald have den. Den handler om en vis Ebenezer Scrooge, der ligesom dig tror, at penge er det vigtigste i verden…

  20. Af Bjorn Sorensen

    -

    @Rønne Rasmussen
    Det er da ogsaa rigtigt, oekonomi er noget borgerligt sludder, for pengene gror paa traeerne og traeerne vokser ind i himlen.
    Haleluja

  21. Af bulwogb bulwogb

    -

    Bujapah zidiga, ohizo jonogic upeqi pe, lef irumosafin anaru obamife camadej!!!

Kommentarer er lukket.