Forventeligt

Af Søren Pind 113

Så kom det, der var sørgelig forventeligt. Endnu en eskalering i den lange række af eskalationer, vi har set mellem AK 81 og indvandrergrupperinger. Denne gang en eskalation, hvor det var rockerne, der overfaldt uskyldige unge med indvandrerbaggrund.

I forbindelse med diskussionen om mine forrige to blogindlæg fremgik det bl.a. at en del af kritikken gik ud på, at der i hvert fald ikke var tale om en race-krig – dette vulgære ord, men never the less. Det ovenstående overfald har ydermere fået visse debatsegmenter til, i det gamle blogindlæg, at anføre, at jeg nu da tydeligvis er helt galt på den, når jeg har bedrevet et indlæg under overskriften “Hvad nu hvis Jønke har ret?”

Er det nu sandt? Ikke overhovedet. Nærmest tværtimod.

Sagen er den enkle, at min titel handlede om det farlige i at overlade definitionen af sandheden til rockerne og AK 81. Jeg står ved, at jeg mener, sjakalmanifestet er djævelsk velskrevet. Og at beskrivelsen  af disse hærgende børn og unge med voldspsykopatiske tendenser svarer til mange menneskers opfattelse af virkeligheden. Det blev da også illustreret af blot en af de mange personlige beretninger, jeg modtog, under debatten. Man kan fornægte det alt, hvad man vil – disse grupperinger findes. De fylder meget. Netop blandt unge er der – f.eks. i dommervagten – en enorm overvægt med anden baggrund end dansk. Det er virkeligheden. Den virkelighed kan man og skal man ikke overlade til mennesker med stærk kriminel baggrund af definere. Ikke på vilkår. Mark Twain mente, at sandheden  er det kostbareste vi har. Derfor burde man omgås den sparsommeligt…  Jeg har den tilgang at den dog i hvert fald er så kostbar, at man ikke skal overlade den til tvivlsomme dybt kriminelle grupperinger.

Det ovennævnte overfald i Hellerup er blot endnu et tegn på, hvor galt det står til. Samtidig med at offentlige myndigheder benægter, at der finder en racekrig sted sker der altså overfald på uskyldige mennesker, i dette tilfælde med indvandrerbaggrund. Hmm. Hvad mon et passende politisk korrekt ord egentlig er for, at hvide overfalder mørklødede (uskyldige) et vice versa? Måske læserne har et klogt bud?

For min skyld kan man sagtens blive ved ved hjælp af anråbelser, forargelse, og kritik og stempling af budbringeren, at fornægte realiteterne. Men derved fjerner man sig fra almindelige menneskers virkelighed. En virkelighed, der allerede i 2005 blev illustreret af, at i løbet af et år har 31 % af de københavnske folkeskolebørn oplevet tyveri, 8 % røveri, 16 % for vold og 26 % for trusler om vold. Vold er dermed øjensynligt en realitet for 9000 børn i den skolepligtige alder i København. Årligt.

Man må vel egentlig sondre. Bandekrigens kerne handler uden tvivl om alt det, bandekrig altid først og fremmest handler om – nemlig territorium. Det er essensen. I dette begreb ligger penge, prestige og magt.

Men det egentlig problem ved bl.a. sjakalmanifestets farlighed er, at det jo forholder sig til netop de ovenanførte ting i udkanten af bandekrigen. Det, der finder sted blandt børn og helt unge. Og som var mit oprindelige ærinde – men hvor ramaskriget jo unægtelig skabte et andet afsæt.

Når 9000 børn årligt i København lider under vold – og når man ser på, hvordan dommervagtens klientel er sammensat – tegner der sig et klart billede. Kombinationen af de ældre grupperingers adfærd og kamp om territorium stillet overfor de unges adfærd overfor hinanden peger alle på den mest modbydelige cocktail. At påstå det her kun handler om penge er latterligt. Simpelthen. Latterligt…

Og så længe dette ikke anerkendes, så længe vil problemerne ikke kunne løses. Tag berlingskes forsidehistorie fra forleden, om en far, der totalt manglede kommunens – København igen, naturligvis – tilstedeværelse i forebyggelsen af sønnens umiddelbart forestående optagelse i AK 81. Jeg har påpeget det ofte nok, og vi ser det gentaget gang på gang: Københavns Kommune kender godt problemerne, men indsatsen virker ikke. Her blot et af talrige eksempler.

Prøv at omregne 9000 børn der årligt bliver ramt af vold – heraf nogen flere gange. Prøv at betænk, hvad det gør ved børn. Prøv at betænk, hvilke følelser det vækker. Og spørg så, hvorfor mon det åbenbart går stadig lettere for bander at rekruttere og bliver stadig sværere for familie og myndigheder at forhindre det. Nej – naturligvis er det her ikke kun en kamp om økonomi. Selvfølgeligt ikke.

Og så længe man kun vil se det her som en økonomisk kamp vil det eskalere. Selvtægten i gaderne er nu tydelig. Der er vagtkorps omkring blågårds plads, der visiterer mennesker på gaden – og politiet fortæller os, vi skal efterkomme dem! Der er vagtkorps i Tuborg havn. Vi er forbi den tid, hvor det kun var en økonomisk kamp. Desværre. På grund af en absurd manglende forebyggelse først og fremmest i Københavns Kommune, men også en lang række andre steder. Og fordi politiets indsats for at standse den forøgede kriminalitet blandt de ovennævnte grupperinger inden for indvandrermiljøet har slået fuldstændig fejl. Og fordi vi som fællesskab i almindelighed og politiet i særdeleshed ikke evnede at gribe ind overfor en stadig eskalerende voldskultur blandt unge, repræsenteret med samme klare overvægt som i dommervagten, må man formode. Der var jo meget andet, der skulle passes…

Så non – rien de rien. Det er muligt, at folk hellere vil forarges over hvilke navne man tager forfængeligt end virkeligheden på gaden. Det synes jeg vi har set rigeligt af. Lad os nu i stedet få gjort noget der virker. Og lad mig afslutte polemisk: Folkens – hvis I tror, det er vejen frem at styrke S og SF ved kommunevalget i landets største kommune til november, så held og lykke. Man høster som bekendt som man sår. Som sidst med Ritt…

UPDATE: Tja… se http://www.fyens.dk/article/1283397:Odense–Motorcyklist-bevidst-koert-ned-af-udlaendinge

113 kommentarer RSS

  1. Af john petersen

    -

    Søren Pind har ganske ret i , at det ikke kun er en kamp om penge, det hat stille og roligt udviklet sig til en kamp om bydele i København om man så kan lide det eller ej.
    Så det er lidt trist at læse debatten, for i stedet for at forholde sig til problemet, bruger man en masse tid og energi på, at diskutere hvem der har skylden, det kommer man ikke videre af.

    Men Søren Pind, du må jo vide, hvem der traf beslutningen om at lukke hashsalget på Christiania, var det en politisk beslutning eller var det Politiet i København, uanset hvem der traf beslutningen, så var det en fatal brøler. Christiania var og er ikke, det største problem vi har i Danmark, ja okay der sælges hash, men man kan købe hash i selv den mindste landsby i Danmark, og vi kan jo trods alt ikke lukke hele landet.
    Det tåbelige ved beslutningen var, at mens politiet brugte masser af penge og mandskab på Christiania, lod man banderne på Nørrebro i fred,så de kunne opbygge et lukrativt hashmarked, gruppere sig i forskellige bander og stort set kunne overtage bydelen uden nogen form for modstand.
    Så der Søren Pind er jeg helt overbevist om, at hvis man havde brugt det samme antal af politifolk og penge samt krydret med et par socialrådgivere på Nørrebro, så kunne en hel del af den kamp vi ser nu været undgået, men det ville man jo åbentbart ikke.

    Set i det lange perspektiv, er det rigtigt at hvis vi vil gøre noget ved integrationsproblemerne, så skal vi starte når børn er små, stort set når de starter i vuggestuen. Men igen der glemmer vi ofte, at det der har udviklet Danmark til et homogent samfund er, at vi alle mødes på et eller andet tidspunkt i skolesystemet rig som fattig, men vi lærer alle de fælles spilleregler.
    Det er helt enkelt det mønster der er brudt igennem de sidste mange år, og så længe vi bliver ved, at sige til nye borgere her i landet, når de starter i børnehaven, i er ikke som os, derfor skal i have særbehandling, halal mad o.s.v., så vil det altid være dem og os, og så kan vi droppe alt om integration.

    Men alt det løser ikke de nuværende problemer, der vil blive ved med at være kamp om områder, og for at vende tilbage til Søren Pind’s pointe
    om, at det ikke kun drejer sig om penge, vil der bl.a på Amager ny Strandpark komme til en magtkamp om området mellem HA og indvandrebanderne, og det har intet med penge at gøre.

  2. Af JM Hansen

    -

    @ Morten Dreyer

    Æresbegreber og ritualer findes også blandt den sicilianske La Cosa Nostra. De indeholder blandt andre optagelsesritualet med kommende medlems blod og billedet af den afbrændte Madonna, omerta og vendetta.

    Æresbegreber er ikke nogen specielt muslimsk.

  3. Af Bo Strandqvist

    -

    @john petersen. Nu var det Søren Pind selv der startede med at give Ritt skylden, men never mind. Jeg tror ikke på at et par betjente og socialrådgivere kunne ændre meget på situationen på Nørrebro, men det var da et forsøg værd. I gamle dage var Sjælland delt op i to/tre områder: Nord og sydsjælland tilhørte Bandidos og København tilhørte HA. Man kom kun i hinandens områder hvis det var clearet først. Det var en del af “fredsaftalen”. Nu er der en ny situation, men det handler stadig om penge. Det er en ekstraordinær situation, som kræver ekstraordinære løsninger. Det er det vi efterlyser hos Pind og hans regeringsvenner.

  4. Af Kristian Andersen

    -

    Som alle levebrøds-Politikere har Pind det hele i munden. Når det kommer til stykket er hans Agenda, at fiske stemmer. Ikke at handle!

  5. Af Knud Damgaard Christensen

    -

    Så længe balladen sker i København så er jeg bedøvende ligeglad.

  6. Af Morten Dreyer

    -

    @ JM Hansen

    19. juli 2009 kl. 11:40
    @ Morten Dreyer

    Æresbegreber og ritualer findes også blandt den sicilianske La Cosa Nostra. De indeholder blandt andre optagelsesritualet med kommende medlems blod og billedet af den afbrændte Madonna, omerta og vendetta.

    Æresbegreber er ikke nogen specielt muslimsk.

    Det har du ret i – men der er tale om voksne mennesker på Sicilien.

    SHARAF gælder i dag i Danmark.

    Hvor knægte føler at deres kvindelige skolelærer korrekser dem – en kvinde ?
    Er de ældre og deres sagsbehandler – statisisk set en kvinde – ikke giver dem hvad de ønsker er der tale om et knæk i deres stolthed.

    Stoltheden kan hæves igen ved umotimeret af overfalde en dhimmi.

  7. Af Henrik Jørgensen

    -

    Søren, jeg forstår simpelthen ikke dit ærinde.

    Nu har vi over de sidte par dage set de “danske” kriminelle i aktion. Hvorfor føler du, at det er nødvendigt at tage parti i en konflikt, hvor begge parter er kriminelle, organiseret i bander og til lige stor gene for samfundet?

    Det er da fint nok, at du har fundet nogle dagligdagshistorier med folk, der er blevet generet af sjakaler, men hvis du ledte efter historier med folk, der var blevet generet af rockere eller AK81, ville du sikkert også kunne finde det.

    Hvis din mission alene er at påpege, at vi har problemer med visse mennesker af anden etnisk herkomst end dansk (som de retteligt udtrykker det på tv2 news), så bør du undlade at blande sjakalmanifestet ind i det, idet det jo helt åbenlyst er et partsindlæg, ligesom det er et cover for hvad virkelig drejer sig, nemlig kampen om narkomarkedet, og endelig forfattet af mennesker, som vi som samfund har lige så store problemer med, og som er helt igennem lige så usympatiske og kriminelle som de sjakaler, som de beskriver.

  8. Af Bo Strandqvist

    -

    P.S Det går vel ikke så skidt for integrationen når en muslimsk kvinde med tørklæde har formastet sig til at være med i Hjemmeværnet med camuflage-tørklæde…? Eller hun er måske placeret som forpost af de onde imamer? DF er allerede helt oppe i det blodrøde felt. Ti hi. Undskyld sidespringet.

  9. Af JM Hansen

    -

    @ Bo Strandqvist

    I det tilfælde der for alvor blev krig i Danmark, ville du så stole på en hijab-bærende muslimsk kvinde med en M16 i hånden som ville “forsvare” landet? Jeg ville ikke.

    Er det mening vi skal indrette os efter fingerpegende skabsmuslimer og journalister?

  10. Af Bo Strandqvist

    -

    @JM Hansen. Venstres forsvarsordfører Carsten Nonbo mener ikke det er noget problem, så jeg føler mig rimelig tryg;-) Hvad der tilgengæld er et problem, er at to små grupperinger render rundt og skyder vildt og uhæmmet i vores gader.

  11. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    Psssst… Søren Pind:

    “Kampen handler ikke om race, siger to HA-medlemmer”
    politiken.dk/indland/article754758.ece

  12. Af Niels Jørgensen

    -

    @ Bo Strandquist, Henrik Jørgensen m.fl.
    Bo Stranquist’ indlæg kommer til at give Søren Pind ret når man læser hvad den stakkels Maria Mawla, i den normale offerrolle, har sagt (Fra Sapphos hjemmeside):
    “Nu i denne tid oplever jeg en krise, som er fysisk såvel som psykisk. Muslimer verden over er vrede og fornærmede over tegningerne, der afbilder vores elskede profet Muhammed – må fred være med Ham – i association med undertrykkelse, terrorisme, sorg og død. Alt det, som netop vores Profet kæmpede imod og til sidst døde for.
    Men folk er ligeglade, de gider ikke engang bruge et enkelt minut på at forstå vores frustration – vi er ikke et minut værd.
    Denne konflikt handler ikke om ytringsfrihed eller demokrati, som den store Naser Khader og hans elskede Demokratiske Danmark gør det til. Den handler om respekt og accept!”

    Og videre: “Kald mig fundamentalist, men jeg sætter islam højere end mit eget liv og det såkaldte demokrati, vi i Danmark praktiserer. Jeg nægter at blive “demokratiseret”, hvis demokrati indebærer forfølgelse og undertrykkelse af mennesker med en bestemt trosretning.”

    Tørklædet er således ikke blot et stykke stof. Det er en islamisk manifestation. Hvis ikke, hvorfor så bære det? Danskere render vel heller ikke rundt med klaphatte hvis de flytter til at andet land?

    Så netop Søren Pind i TV-nyhederne. Blive ved med at kæmpe Søren Pind; men tal også med Venstres forsvarordfører, som vist ikke helt har forstået kulturkampen.

  13. Af Henrik Jørgensen

    -

    Kære Søren

    Som Østerbroborger vil jeg lige sige tak til dig og tv2 for at sikre, at HA nu, grundet politisk legitimering og deraf følgende medlemsstorm, kan åbne et klubhus i området.

    @Niels Jørgensen
    Denne debat har INTET med Maria Mawla-sagen at gøre. Men din sammenligning af klaphatte og tørklæder viser, hvor lidt du har fattet. Jeg beklager på dine vegne.

Kommentarer er lukket.