Alternativet til “eliten” har vist sig at være kaos og mørke

Af Søren Pind 7

Vi er ved at få syn for sagn. For ikke længe siden peb politiske kræfter over, at demokratiet, måden vi styrede på, var elitært. Der var ikke mulighed for mennesker med en anden holdning end den på bjerget at trænge igennem. Demokratiet var ikke et folkestyre, men et elitært elfenbenstårn, hvorudfra eliten gennemførte sit – måtte man forstå – hemmelige, ondsindede, multikulturelle og -radikale projekt med vanvittige menneskerettigheder og internationale politikere, pengemænd og kvinder, der styrede alt over hele verden. Og i processen havde glemt alt om Gud, Konge og Fædreland.

Så fik vi Brexit. En premierminister der faldt. En ny, der knapt sidder. Vi fik Trump, der væltede ind på den ovenstående stemning og påstand. Og vi ser, at drømmen om den stærke mand også hyldes så forskellige steder som Ungarn, Tyrkiet og Rusland.

Vi er ved at få syn for sagn om, hvad alternativet er til en international retsorden, hvor et lille lands stemme høres så meget som et stort. Hvor mennesket ses som et menneske, uanset afstamning. Hvor der er regler. Aftaler. Retsorden. Det er, hvad vi er begyndt at se.

Og svaret er, at alternativet er kaos. Uro. Rod. Mørke. Og stærke mænd. Det er, hvad dem, der ønskede at styrte “det elitære projekt”, er endt med at vise os.

Det bedste ved det er, at hovedudsagnet, nemlig at demokratiet blot var en elitær konstruktion, viste sig at være løgn. Hvis man virkelig vil, kan man anvende demokratiet til hvad som helst. Man kan sagtens have demokratisk diktatur. Eller demokratisk pøbelvælde. Folkets vilje…

Men se, hvad der sker, når et – elitært – menneske står op mod denne mørke bevægelse, og insisterer på – på demokratiets grund – at Europa og EU er vigtige størrelser, og at vi skal reformere, ikke omstyrte. Som insisterer på, at retsordenen er det afgørende – at vi faktisk har et udspring i menneskerettighederne, tilkæmpet med blod, sved og tårer, i form af den amerikanske og franske revolution. At det giver os et grundlag, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske, ikke i en masse eller en social konstruktion. Tager et egentligt lederskab på sig, og vil rense ud i Augias´ stald. Jeg taler naturligvis om Emanuel Macron.

Det viser sig, at folket længes efter denne orden. Denne vision. Dette fundament.

Når man spørger, hvor mange, der i dansk sammenhæng egentligt er glade for, hvad der er sket i Amerika, i Storbritannien, i Rusland kender jeg ikke mange, der glædes over det. Uanset hvor jeg spørger. Uagtet om spørgsmålet stilles til høj som lav.

Der er en dyb bekymring over den amerikanske isolationisme og populisme, over Storbritanniens farvel til det europæiske fællesskab og over Putins rovdyrlignende adfærd overfor stater og mennesker, der er svagere end ham.

Det kommer blandt andet til udtryk i, at den danske støtte til vores medlemskab af EU nu er rekordhøj. Og det kommer til udtryk i en politisk søgen; det er som om, der er et vendepunkt derude. At man tænker, at der så rigeligt er eksperimenteret, at vi har set ned i det mørke, den alternative fortælling repræsenterede. At vi sagtens kunne lave demokratiet om, hvis det var det man ville. Men at det i virkeligheden ikke viser sig at være en god ide.

Det betyder ikke, at reformen af, hvordan vi skal indrette os bedst med hinanden skal høre op. Tværtimod. Det er jo netop det, en bevægelse som EnMarche og Macron er udtryk for. Men det betyder, at reformen skal ske på folkestyrets faste grund. At vi skal reformere Europa, så det afspejler vores histories udgangspunkt, der tager afsæt i det enkelte menneske. At drømmen om de fri grænser skal sikres af en ydre skal, der giver sikkerhed for, at den fri bevægelighed kan ske under trygge rammer.

Kræver det noget af politikerne? De “gamle” politikere? Ja. At man opererer redeligt og ordentligt og svarer på de spørgsmål, man får. At man tør stå ved, hvad ens livssyn er. At man står på retsstaten. Også at man forstår, at samtalen skal næres og ophøjes til at være en af folkestyrets vigtigste forudsætninger – sammen med nysgerrigheden. Det er, hvad det kræver.

Og det kræver, at man gør op med den nye forståelse af folkestyre, der sine steder har slået rod: At politikerne er ansat af “folket” og skal gøre, hvad “folket” siger og kræver. Lad mig sige det rent ud: Det synspunkt lægger grobunden for pøbelvælde og det mørke, vi ser. At politikere render efter folkestemningen, der er svær at definere og flygtig som vinden, er også, hvad vi har set alt for meget af. Nej. Politikere skal være folkets tillidsmænd. Ikke folkets ansatte. Som H. C. Hansen, der foran 100.000 protesterende afviste dem med de berømte og ganske bramfri ord: “mig skal de ikke pisse på”. Netop. Er folk utilfredse, må de selv tage en tørn. Ingen har krav på, at andre gennemfører lige præcis det, man selv – selv selv selv – ønsker. Politikerne er og bør kun være ledet af deres samvittighed. Og ikke, som det så rigtigt fremgår af vores bemærkelsesværdige Grundlov, ved nogen forskrift fra vælgerne. Det er kernen i det repræsentative demokrati. Ikke flygtighed, mørke og vilkårlighed – men den enkelte samvittighed som vælgerne så kan vurdere, når valget udskrives.

Nej. Demokratiet var ikke en elitær monolit. Demokratiet og den internationale retsorden har vist sig antastelige. Det kunne ændres. Hvis man ville. Det gode er, at alt peger på, at folket – nu det har fået syn for sagn – betakker sig. Hellere tilregnelighed. Sikre rammer. Internationalt samarbejde og retsorden. Folkestyre. Fremfor vilkårlighed. Usikkerhed. Den stærkes ret. Og stærke mænd.

Der er masser, der skal gøres. Men vi skal bygge oven på. Ikke styrte om. Det tjener Kongen og Fædelandet. Vor Herre derimod er et anliggende for hin enkelte.

God sommer.

7 kommentarer RSS

  1. Af J Nielsen

    -

    Pludselig er der én der tænker med hovedet, i stedet for – hvad der bliver mere og mere almindeligt – med maven. Tak for det.

  2. Af l sørensen

    -

    Venstre er naturligvis EU positiv..Enhedslistens superbe EU negativitet har værdi, Uden EU ville vi kunne opnå langt mere socialisme og anstændighed i Danmark som ville gavne -90% stærkt..

    Hvor har vi Venstre i denne debat? Dybt i lommerne på plutokratiet, som elsker EU, DA det er nemmere for dem at snyde med penge mv. Derfor ønsker de også Euro mv.

    EU skal reformeres totalt..Venstres opbakning til de åbne grænser, og de andre borgerlige partier ,har været en katastrofe for Danmark.

    200.ooo er nu ankommet til DK de sidste to år af udenlandske registreret borgere i DK, 16o.ooo Faktisk, dertil lægges de uregistreret..Ny rekord..Under VKO mere end fordoblet i indvandrerantallet til DK over lo år end lo året før. Schluter startede hele derouten..

    Den borgerlige lempelige indvandrer-løndumper-velfærdseroderende politik, har været katastrofal her..Enten bliver der ryddet op i EU, eller vi må ud..Også samme mht. pengefinanskriminaliteten, som fx i Irland..Fælles topskatter-høje-virksomhedsskatter-ditto-eller ud af EU…Og det skal gå stærkt, ellers stemmer jeg Ud…

  3. Af J. Hans en

    -

    Alternativet til “eliten” har vist sig at være kaos og mørke
    Skriver Pind.

    Ja. Helt enig.
    Vi har en regering, hvor alt er kaos, mørke, ulovligheder, magtfuldkommenhed og magtmisbrug.

    Pind skriver også:
    “Putins rovdyrslignede adfærd overfor stater og mennesker, der er svagere end ham.”

    De er jo præcis den adfærd som USA og bl.a. Danmark udviser i lande som Afghanistan, Iraq, Libyen, Yemen og Syrien.

  4. Af Orla Guude

    -

    Citat: “Alternativet til “eliten” har vist sig at være kaos og mørke”

    Ja – det skal Eliten nok sørge for.
    Bare sæt plebejerne i Danmark op mod de af Eliten importerede plebejere.
    Det holder dem beskæftiget med andet end at forfølge os i Eliten, der altid har ret – det sørger Eliten nemlig altid for at få.

  5. Af Peter Nielsen

    -

    Faktorernes orden er ikke ligegyldig. Det, der pt. udfolder sig, er ikke alternativet til “eliten” men derimod resultatet af “elitens” gerninger.

    Hvad Macron angår, kan jeg ikke forestille mig andet, end at han kun er en parentes i fransk politik. Den, der gerne vil hoppe, er let at lokke. Men jeg har nu heller aldrig sværmet for dyrkelsen af den påståede fransk gloire eller i det hele taget det svulstige.

  6. Af Lars Svendsen

    -

    Tak…nej…1000 TAK for en forstandig analyse, Søren Pind.

  7. Af Jørgen F.

    -

    Der er ingen tvivl om at Frankrig har brug for mange af de løsninger som Macron gerne vil levere.

    Der er desværre heller ikke tvivl om at Frankrig har behov for mange af de løsninger som Marine Le Pen stod for. Samt at både løsningerne Macron og Le Pen ville søge skulle leveres af nationalstaten – eller republikken.

    Men præcis som i USA er udfordringerne så mange at ikke en politiker favner alle problemer. Især Sanders stod som en troværdig modpol til Trump – men hans problemanalyse var ikke Trumps overlegen – den var bare komplementær.

    Problemet for Macron er allermest at han er alene. Han har ikke en politisk ideologi bag sig (endnu). Han har ingen naturlig aftager – han er ene mand mod systemet.

    De klassiske ideologier – De Konservative , liberale og socialisterne – samt den stærke mand – har altid en aftager klar -er klar til et nederlag og en ny runde.

    Det har Macron ikke – og hans evt. manglende succes bliver et endegyldigt farvel til visionen.

    Mange vil derfor modarbejde ham – og han bliver let at vælte.

Kommentarer er lukket.