Romalove?

Af Søren Pind 19

Frank Jensen rejser nu kravet om handling ift. den såkaldte “romaproblematik”: Regeringen skal handle.

Helt ærligt: I min tid som justitsminister søgte jeg at gennemføre lovgivning, der gav 14 dages ubetinget fængsel for betleri. Det skete netop for at forhindre, at det vi har set i andre europæiske lande også skulle tage til i Danmark. Så i stedet for hele tiden at skyde skylden på EU, så skulle vi gøre, hvad der gøres kunne i Danmark og ikke mindst i min valgkreds, København. Og helt ærligt: Mener man virkelig, at den form for tiggeri, utryghedsskabende adfærd, lediggang og betleri er noget, der skulle være nødvendigt i en velfærdsstat som den danske?

Sagen var den enkle, at jeg dengang kunne få støtte fra Dansk Folkeparti men ikke fra Frank Jensens parti, Socialdemokraterne. Som Peter Kofoed (DF) bemærkede, så var det et forslag “vi vil støtte, og nu har vi ventet meget længst”. Den daværende S-ordfører Dan Jørgensen afviste det blankt.

Derfor ser vi nu betleri brede sig i de københavnske gader. Fordi man romantiserer det, der med den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsens ord er mennesker, der skaber “utryghed, problemer og slår sig ned i lejre”.

Hvad jeg er noget forbløffet over er, at jeg i en diskussion i dag mellem jeg selv og bemeldte ordfører får modspørgsmålet om jeg er uenig i, at “vi skal ramme de udlændinge, der skaber utryghed, problemer og slår sig ned i lejre”.

Nej. Det var derfor jeg stillede forslaget, mens jeg var justitsminister. Jeg mener, vi skal gribe ind overfor utryghed, problemer og folk, der slår sig ned i lejre.

Men er det, den pågældende ordfører siger virkelig, at vi skal gennemføre særlige Roma-love? Skal man forstå det sådan, at mens udlændinge ikke må skabe utryghed, problemer og slå sig ned i lejre, så skal vi tillade, at danske statsborgere kan skabe utryghed, problemer og slå sig ned i lejre?

Det siger sig selv, at selvfølgelig kan man ikke gennemføre sådan lovgivning. Udtrykket Roma-lovgivning resonerer dybt i Europæisk historie og har en klang, vi ikke engang skal nærme os. Loven er farveblind. Det er et godt princip.

Og som dansk lovgiver skylder vi at gribe ind overfor mennesker, der skaber “utryghed, problemer og slår sig ned i lejre”. Ikke bestemte racer, religioner eller kulturer.

Jeg håber, Socialdemokraterne vil ændre holdning. Både til spørgsmålet om, hvordan man lovgiver. Og til spørgsmålet om at gribe ind overfor det betleri, tiggeri og utryghedsskabende adfærd, vi ser i København. I stedet for udenomssnak.

19 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Mener man virkelig, at den form for tiggeri, utryghedsskabende adfærd, lediggang og betleri er noget, der skulle være nødvendigt i en velfærdsstat som den danske?”

    Ssørgeligt at man skal belære en justitsminister om danske forhold anno 2017…Men romaer fra Østeuropa får altså ikke kontanthjælp når de ankommer her..
    Og kun ændringer af EU regler betyder at tyveknægte kan udvises permanent og ikke blot genindrejse dagen efter..Muligvis kun helt ud af EU..

    Vi må også se på den islandske immigration hertil og resten af Skandinavien.. Ihvertfald mht. Uddannelsespladser hvor vi uddanner halvdelen af Island årligt på de højere uddannelser især. Uholdbart at de frasortere en dansker her..Også fordi Sverige nu har taget en million muslimske indvandrer som i længden får adgang til Danmark og arbejdsmarkedet, og de højere lønninger, mv. Her..

  2. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Skal man forstå det sådan, at mens udlændinge ikke må skabe utryghed, problemer og slå sig ned i lejre, så skal vi tillade, at danske statsborgere kan skabe utryghed, problemer og slå sig ned i lejre?”

    En sørgelige venstre politik, når i mener at danskere skal være hjemløse og kunne bo i Lejre. Hvis i ikke kan sørge bedre for dem i jeres elitærpolitik må de naturligvis gerne bo i Lejre.. sammenligningen er uanstændig over for danskere..

    Danmark er kun så stor som vores mindste danske medborger..

    Det ville være rart hvis venstre kunne lære fra socialdemokratiets finere meninger om danskere..således at de som under venstre regeringer, ikke må bo på gaden og i Lejre..

    Forslaget er hermed sendt videre til Pind og co..

  3. Af Jakob S. Rasmussen

    -

    Ting tager den tid, de tager.

    Det er ikke mere end 5-600 år siden, at sintierne kom til Europa fra Sindhdalen i Pakistan, så de har simpelthen ikke haft tid til, at integrere sig. Det er ikke viljen, der mangler.

    Spøg til side; udlændinge, der opholder sig i Danmark, uden at søge arbejde, og uden reel mulighed for, at få et arbejde, de kan leve af, skal selvfølgelig sendes hjem efter max. et halvt års tid.

  4. Af Diana Bennedbæk

    -

    Jeg skulle mener, der er muligheder nok til at stoppe det uvæsen, der foregår i Københavns gader via
    “Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger”.

    For mig at se, er det alene politiets manglende indsats, der her gør sig gældende.

  5. Af M Jørgensen

    -

    Uanset hvor meget Hr Pind spræller i sit skjulte forsvar for EU- så er det en kendsgerning at det er de åbne grænser EU landene imellem der er med til at øge problemet med de tilrejsende Romaer.
    Iøvrigt undrer det mig at Pind ikke fik gennemført forslaget da han var justitsminister der var jo et borgerligt flertal bag regeringen- hvad mente LA og K om forslaget ?

  6. Af Jesper Lund

    -

    Anvend paragraf 197.

  7. Af Jesper Lund

    -

    Paragraf 197 forbyder betleri.

  8. Af J. Hans en

    -

    Betleri.
    Pittelkow og konen bedriver betleri på deres alt for lange avis.
    Bur dem inde.

  9. Af Maria Due

    -

    Fredeligt men bedrøvet indlæg i filteret.

  10. Af Krister Meyersahm

    -

    Nu er det heldigvis således, at vi på et juridisk uangribeligt grundlag, kan udvise alle fremmede statsborgere, der er en trussel mod den offentlige tryghed, sikkerhed, orden, sundhed og sædelighed. Endvidere for at beskytte andres rettigheder og friheder. Menneskerettighederne er naturligvis ikke så vidtgående, at staten er helt ubeskyttet mod fremmede landes borgere, der forsømmer sig mod ovennævnte regler.

    Lovgrundlaget er; lov nr. 39 1992-04-L.285 som også er en del af Menneskerettighedskonventionen. Der er således legale grænser for hvad vi behøver at finde os i og vil vore lovgivere ikke tage ansvar, så lad os befri dem for deres mandat ved næste valg.

  11. Af Bent Warburg

    -

    Udvis alle der skider på gulvet. Eller gaden. Eller gården. I det hele taget – udvis alle, også dem der ikke gør det. Også dig og mig. Så er man på den sikre side!

  12. Af Frank Wulff

    -

    Problemet er ikke manglende lovgivning på området.
    Problemet er den manglende håndhævelse af lovgivningen.

    Manglende håndhævelse skyldes så et ressourceproblem inden for politi og domstole.

    Løsning: Flere ressourcer og/eller nedprioritere andre områder.

    Det gælder om at få kørt et par prøvesager hos domstolene, således at der skabes præcendens for udvisning.

  13. Af Roma ntikken er væk

    -

    Straksopbremsning nu – sagde sheriffen….

  14. Af Henning Svendsen

    -

    En halv million venter i lejre og snart skal de deles ud til Danmark og andre lande
    Og vil vi se en Pind der fremsætter Afrikalove??næppe;her tør han ikke og lege sherif
    Men Romaer her kan man vise handlekraft !-at sparke nedad det er altid befriende .

  15. Af P Christensen

    -

    EU er problemernes frie bevægelighed.

    Til aften kunne man se en Venstrekvinde dels hælde vand ud ad ørerne
    og dels hælde ansvaret over på Københavns kommune for at de har
    sigøjnere langvejs fra rendende rundt og skabe problemer i byen.

    Helt symptomatisk for et Venstre der er ganske ukritisk overfor et EU,
    der på den ene side har skabt store problemer for Danmark og på
    den anden side tørrer dem af på os.

    Og nej det hjælper ikke at give sigøjnerne en bøde.
    Dels er de nok ligeglade, dels har Venstre kørt den offentlige fordringsinddrivelse
    i havnen.
    Hvor bliver jeres hyppige “centraliserings-tanker” iøvrigt af her?

  16. Af Lars Petersen

    -

    @ SØREN PIND.

    UNDSKYLD… MEN HVOR MANGE TROR DU KAN SE LOGIKKEN I FØLGENDE SETUP ?.

    Først lukker i amatører op for alverdens ret og kravl, med henvisningen til arbejdskraftens fri
    bevægelighed, vel at mærke uden nagelfast korrektion af antal, samt kvalifikationer mv., for
    derpå at lade stå til, imens alt fra jobpladser optages, samt diverse analfabeter sejler rundt i
    gaderne, såvel vi skal huske at tillægge jeres migrant tsunami, med hvad dertil høre af disses
    førtidspensioner. (atter uden korrektion), i optjening, moral, samt forretningssammenhæng.

    Om ikke andet skal du, og ikke mindst øvrige legmænds amatører X179, skønt 39 stk. er nok,
    have den ubetingede ros, at i fremmer jeres egen død, i form af senere kommende krav om
    en helt anden professionaliseret, og ikke mindst moralsk sammenhængende styreform. 🙂

    PS. Når i skrider.. så ta´ venligst jeres system-købte “såkaldte” journalist-affald med jer… TAK.

  17. Af Steen Grønlund

    -

    Den forhenværende sherif fik slet ikke buret nok mennesker inde, da han havde stjernen på, men naturligvis var det ikke hans skyld, men de bløde og slatne socialdemokraters.

    Den forhenværende sherif og nuværende minister for afvikling af ulandsbistand ser helst, at vi burer en stor del af befolkningen inde, ligesom de gør hans elskede USA. Desværre har vi ikke nok sorte og indvandrere til formålet, og derfor er romaer ikke at foragte.

    ‘Mener man virkelig, at den form for tiggeri, utryghedsskabende adfærd, lediggang og betleri er noget, der skulle være nødvendigt i en velfærdsstat som den danske?’, spørger den forhenværende retorisk. Romaerne har ikke adgang til den danske velfærdsstat, som Venstre med stor ildhu afskaffer stykke efter stykke. De tiggende romaer kan derfor hurtigt få selskab af fattige danskere, og de kan bekvemt smides i det samme fængsel, når Statsministeren har fået gennemført sit forslag om at straffe tiggeri med 14 dages ubetinget fængsel.

    Den forhenværende sherif vinder altid til sidst!

  18. Af Henrik lindh

    -

    nu vil københavnerne så sende romaer tilbage til undertrykkelse fattigdom og sult i deres hjemland Rumænien, u-uddannede lavtstående ondskabsfulde fattige udkantsdanmarks racister som de er. Heldigvis sætter EU reglerne en stopper for denne inhumanitet -med andre ord det er umuligt at sende romaer ud af Danmark -de er EU medborgere. Tager københavnerne skade af at tørre lidt fækalier op – ikke det der ligner! langt værre er det at vide at medmennesker plages i Rumænien.

  19. Af I. Hansen

    -

    STOP Shengen !!!!

    Hvorfor den dumstædighed fra politisk hold (incl fra eu) om illusionen ???

    SÅ mange problemstikker er “vokset” ud af den umulige illusion….og netop pga af denne, er det nu en umulighed at gøre noget som helst når problematikkerne opstår !

    Hvorfor gør det så ondt at indrømme at tiderne har ændret sig – og at man er NØDT til at annullere drømmen?
    Selv eu-fans Må indrømme at netop Shengen er enormt undergravende for eu’s eksistens.
    Borgerne i eu (de nogenlunde velfungerende lande) tager mere og mere og mere afstand fra eu pga især den fri bevægelighed, de åbne grænser, absurde regler om ikke at må hjemsende kriminelle, pengefiduser mellem landene, skattely for hinanden, ..listen er lang, men meget hæfter sig til Shengen og til menneskerettighedernes tåbelige formuleringer.

Kommentarer er lukket.