Kvalitet skal der til

Af Søren Pind 18

Jeg præsenterer i dag et forslag til, hvordan vi kan omlægge den bevidstløse produktion af kandidater mm fra vores uddannelsesinstitutioner. Sigtet har været at ændre tilskyndelserne for institutionerne, således at uddannelse der fører til job og kvalitet belønnes.

Hidtil er langt den største del af vores investeringer i uddannelse gået til produktion. Nu nuancerer vi dette billede. Institutionerne – universiteter, erhvervsakademier, professionshøjskoler mm – får nu et stort grundtilskud på 20 pct. Det skal sikre arbejdsro. Tilskuddet gives for 4 år ad gangen, og institutionerne sikres dermed en tidshorisont, hvorindenfor de kan planlægge. Denne fireårs periode  knyttes op på nye rammekontrakter, vi etablerer for de enkelte institutioner, hvor vi fremadrettet fastlægger fælles mål for, hvad der skal opnås. I denne periode kommer til at indgå et objektivt kvalitetsparameter, der vil få betydning for det efterfølgende grundtilskud de næste fire år. Der skal altså være ting, der leveres på ift. kvalitet og det får virkning fra dag 1. Dette parameter skal udarbejdes frem til  lovforslagets vedtagelse, således at institutionerne er bekendte med, hvad kriteriet er.

Vi opretter samtidig et tilskud på 10 pct. der ligeligt tildeles efter evnen til at færdiggøre de studerende og om de efterfølgende kommer i job. Dermed gøres der op med jobløs uddannelse. Det sidste mener jeg også er en form for kvalitet – skønt ikke så rafineret som jeg kunne ønske mig det. Til gengæld kaster dette ydermere en pulje af sig på ca 200 mio. kr årligt, som jeg agter at bruge til at styrke kvaliteten rundt om på institutionerne. Det kan være særlige uddannelser, der har behov for flere timer. Det kan være særlige eliteklasser. Det kan være teknologiske spring. Også der søger vi kvaliteten.

Og så nedsættes det kendte taxameter (tilskud til produktion af studerende) til 70 pct.

Jeg har tænkt mig at indkalde alle partierne til sættemøde den 10 maj, og så må vi se, hvor langt vi kan nå.

Hensigten fra min side har været at sikre bedre kvalitet, ansporing til uddannelser der ikke er brødløse, at sikre åndsfriheden ved hjælp af et solidt grundtilskud uafhængigt af produktion og samtidig stadig sikre et stærkt incitatement til en solid grundproduktion.

Vi har samtidig sikret i en overgangsperiode på 3 år, at ingen institution bliver ramt negativt mere end højst 1 pct for at sikre en ordentlig overgang til de nye regler.

Alt i alt glæder jeg mig nu til diskussionen. Forhåbentligt kommer der bidrag, der er konstrtruktive.

 

18 kommentarer RSS

  1. Af J. Hanse n

    -

    Pind.
    Hvor mange af jer politikere har gennemført helt overflødige uddannelser.
    Som aldrig er blevet brugt til noget fornuftigt.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Hvordan passer i øvrigt muslimsk uniformering af kvinder ind i – Kvalitet skal der til? Uanset uddannelse er der mange virksomheder – der forlods må takke nej tak til muslimske kvinder i hjemme uniform. Hvordan vil ministeren tackle det problem ?.

  3. Af J F

    -

    Ave Caesar, morituri te salutant.

    Musik, Filosofi, Historie … …

  4. Af SIDSTE: Nyt råt bevillingssystem | FORSKERforum

    -

    […] Råheden i modellen – og den bagvedliggende økonomiske tænkning – fremgår af minister Pinds spin om den for sine kernevælgere i BERLINGSKE. Her taler han negativt om visse uddannelser: ”Der skal gøres op med jobløs uddannelse’.  Der skal laves om omstilling via incitamenter. Pind afslører, at der de næste år skal overføres 200 mio. fra de jobløse, og det er så en pulje Regeringen vil omfordele til det, de synes om, fx eliteuddannelser og teknologisk omstilling. (SE BERLINGSKE d.d.) […]

  5. Af Svend Jensen

    -

    Hvis nogen trænger til en kærlig og fast hånd, er det folketinget. Vi burde indføre en ’smiley ordning’ for folketinget.
    Giv hver borger 12 muligheder for at stemme på en karakter til folketinget elektronisk; én pr. måned.
    Det kan sagtens ordnes med IT, da intet skal vedtages eller forkastes. Folketinget kunne have god brug for at kende ‘folkets’ mening om kvaliteten i tingets arbejde – selv om lige netop ‘folkets’ mening, er det mest frygtede emne på Christiansborg.
    Hvorfor foretager folketinget ellers alle mulige krumspring for at skjule sin gøren og laden. De må jo have noget at skjule – fordækte planer og bagtanker.
    Alle mulige institutioner og offentlige organisationer skal konstant måles og vejes af Folketinget for at sikre bedst mulig kvalitet. Kun ikke folketinget selv, som helst vil sove i fred 4 år ad gangen, helst uden at nogen stiller spørgsmål til tingets luxusbevillinger til sig selv.

  6. Af Uffe Staulund

    -

    Det begyndte at gå galt, da folketinget fandt ud af, at vi manglede akademikere i Danmark.
    Det begyndte at gå galt da Fagbevægelsen forlangte mesterlæren nedlagt.
    Det begyndte at gå galt, da den akademiske pølsemaskine blev ved med at producere studenter.
    Det begyndte at gå galt, da der skulle være et universitet i hver landsby.
    Det begyndte at gå galt, da man opfandt studier, så der kunne produceres fler akademikere.
    Det begyndte at gå galt, da SU blev er tagselvbord.
    Det begyndte at gå galt, da man begyndte at uddanne akademikere på Danskernes regning til andre lande.
    Listen kan sikkert blive længere., men der er sikkert Blog-læsere som kan bidrage.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    J.J., det store problem er, at når du regulerer adgangen til sådanne uddannelser og indfører alle mulige restriktioner, således at du kun har en chance for at blive optaget, hvis du har en usandsynlig høj studentereksamen, ja, så er det lige derhen de dygtigste søger. Det er en eller anden naturregel.

    Pind skulle også lige tage det parameter med ind i sine overvejelser.

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    UFFE STAULUND, gik det egentlig ikke først helt galt, da du lærte at skrive?

  9. Af Uffe Staulund

    -

    @ Niels Peter Lemche
    Jeg har brugt de sidste 18 mdr. på at blive genoptrænet.
    Hjerneblødninger forsvinder ikke så hurtigt, og så har jeg skiftet min gamle PC ud med en Mac, det udfordrer også.
    Så slipper jeg for at gå til Bridge

  10. Af Maria Due

    -

    Der har altid været modefag, som skiftede med tidsånden. I starten kunne IBM i Danmark håndplukke de bedste hoveder lige fra eksamensbordet på DTH, men da 68’erne som et af de sidste steder vandt frem også der, måtte de multinationale selskaber opgive at skumme fløden, for multinational var det værste af det værste.

    For få år siden fulgte jeg nogle forelæsninger i et humanistisk fag (det var ikke kunsthistorie) og spurgte, hvorfor der næsten kun var kvindelige studerende, hvorefter hele flokken begyndte at grine og oplyste mig om, at der var meget dårlige udsigter for at komme i arbejde. Det var en af de lejligheder, hvor jeg helt tabte mælet, for det var ikke et svar, jeg forventede fra moderne unge kvinder. At studere er jo ikke en kuvøse tilstand, hvor man fester og er på udkik efter partnere. Det er slemt nok, at gymnasiet opfattes som sådan.

    Da der allerede klages over, at alt for mange gymnasielever får alt for høje karakterer og ikke er universitetsegnede, er det udmærket, at politikere og andre overvejer at tage nogle forholdsregler, men jeg synes, at det er ubehageligt, hvis det skal foregå i en regn af pengegaver. Det er der for meget af den flade og golde nyrig- liberalisme over, og der må være andre muligheder.

  11. Af Maria Due

    -

    Kære Uffe Staulund, held og lykke med optræningen. Som du sikkert ved, er der særlige programmer, som man har udmærkede resultater med. Mvh.

  12. Af J. Hanse n

    -

    AF UFFE STAULUND – 4. MAJ 2017 16:58

    God bedring.
    Jeg har godt lagt mærke til, at du ikke har indsat så mange indlæg i længere tid.

  13. Af Niels Larsen

    -

    Der er noget helt galt med systemet, når det tilsyneladende kun drejer sig om 2 ting: at få flest muligt gennem en højere uddannelse og at de får et job.

    Så mange akademikere er der ikke brug for – og der anvendes alt, alt for mange i det offentlige, hvor de 1) fordyrer administrationen, 2) indfører kontrolforanstaltninger, som stjæler de varme hænders tid og 3) “rationaliserer”, så der fjernes varme hænder.

    Fyr det halve af djøf’erne. Ingen vil savne dem, men der vil bliver sparet milliarder.

    I øvrigt enig med Uffe Staulund og Maria Due.

  14. Af Uffe Staulund

    -

    Det er med DJØF’er, som med indvandere, som er blevet tilkendt Dansk Statsborgerskab, at de skal være omstillingsparate, som det så smukt kaldes.
    Hvis man er en uheldig akademiker, som ikke kan få et akademisk job, så find et ikke akademisk job, og kil på.
    Hvis den uheldige har gode evner, samt talent og en passende social tilpasningsevne, så er der store muligheder.
    Netflix har vist en film om en Wall Street mægler, som pludselig står på gaden. Han søger job i den lokale pizzacafe til hans faders og svigerfaders store utilfredhed. Han er vedholdende og arbejdsom, så pludselig er han leder af cafeen, og kan se muligheder for at købe sig ind, og dermed tjene godt, ikke som på Wall Street, men så godt at han kan tilbyde sin familie tryghed.
    Det hedder betale for college for børnene og have en god sygeforsikring.
    Mange indvandere er igang med et godt og lovligt job, og flere burde følge.
    Normalfordelingen for intelligens gælder for alle.

  15. Af Anders Højgaard

    -

    Vi lever i en maskine der på grund af det vi ved, det vi kan, og de måder vi kommunikerer på bliver mere og mere kompleks i et rasende tempo. Det kommer ikke til at ændre sig med mindre vi kollapser, så vi må bare tilpasse os. Det betyder at der skal bruges flere og dygtigere folk til at passe og smøre maskinen. Det er altid opgaver der defineres og forstås lidt for sent. Altid på bagkant. Når der så samtidigt er en gruppe der forstår mindre og mindre hvordan maskinen egentlig virker, bliver der virkeligt grobund for frustrationer. Det er “dem nede fra EU”, “de fremmede”, “DJØF’erne” osv. der udpeges som målskiver. I virkeligheden er det bare eksponentiel udvikling vi oplever, og det er vi ikke biologisk indrettede til. De humanistiske redskaber vi har til vores rådighed, er heller ikke ret anvendelige i den sammenhæng, og kommer derfor til at virke lidt fjollede som løsningsforslag. Men gad vide om der ikke et eller andet sted inden i vores fælles rodekasse (humaniora), ligger nogen stumper vi kan bruge til at komme videre. Hvis vi smider hele kassen ud, er vi ihvertfald dømt til at ende som robotter.

  16. Af erik andersen, jord og beton arbejder

    -

    Søren Pind….årrhhhhggggg..jeg blir sgu så ufattelig træt af de selvfede velbjærgede hjernedøde politikere….hvad med om vi fik nogle almindelige menensker fra den virkelige verden ind i det folketing! Pind, du er sgu lige til at skide i !

  17. Af P Christensen

    -

    At høre Venstre tale om kvalitet er en selvmodsigelse.
    De har lavet så mange reformer som reelt er “deformer”.
    Senest har de kørt SKAT ud over kanten så området
    reelt er det vilde westen: i restancer har man skyllet
    tilgodehavender modsvarende nutidsværdien af
    3 Storebæltsbroer direkte ud i lokummet.
    Den fremadrettede signalværdi kan vise sig katastrofal for landet.

  18. Af Svend Jensen

    -

    @UFFE STAULUND – 4. MAJ 2017 18:52
    “Normalfordelingen for intelligens gælder for alle”

    Gælder Normalfordelingen også for de talrige fætter-kusine børn i 5 generationer fra visse religioner?
    Den gælder ikke for jordkloden som helhed. Undersøgelser har påvist signifikante forskelle fra region til region. Den politisk korrektheds mundkurv forbyder at beskrive hvilke religioner, der ligger lavest i intelligens; ellers får man Stampe, Nielsen og Trads på nakken.
    NordEuropa og Nordkorea ligger vistnok øverst.

Kommentarer er lukket.