Myndigheden og magten

Af Søren Pind 30

I denne tid tales der meget om myndighedernes magt. For eksempel i forbindelse med overvågning. Det sker på et særligt tidspunkt. Et tidspunkt, hvor vreden og mistilliden mod myndigheden og myndighedspersoner er høj, mens demagoger og nemme løsninger spredes, og mange på de sociale medier skriver “hvorfor gør I ikke bare…”

Jeg har tænkt meget over det spørgsmål: Myndighedernes magt.

Når man læser mediernes beskrivelse af – eller rettere sagt kampagne mod – offentlighedsloven, er der to ting der slår mig: Ikke mange stiller spørgsmålstegn ved den komplet uobjektive journalistik, der bedrives i denne sammenhæng. Og alle synes at købe den præmis, at myndighederne er de stærkeste og er stærkere end nogensinde.

Det er interessant. På blot de fire år, jeg har været borte fra regeringsmagten, føles det ikke sådan. Og slet ikke hvis jeg sammenligner med 90erne, i hvis slutning jeg var borgmester i København.

Tag spørgsmålet om offentlighed. Er der nogen, der i dag seriøst vil påstå, at hemmelighedskræmmeriet og tillukketheden var mindre dengang end nu? I dag, hvor hver mand har sin mobiltelefon og enhver der synes nogen andet end det, den myndighed man måtte være ansat i synes, kan udbrede sit budskab uden reelle konsekvenser for hele verden i skjul af det verdensomspændende informationsnet? Hvor en – alt andet lige – landsforræder kan søge ly i et autoritært land og derfra udspy sin galde og selvvalgte stjålne dokumenter mod verdens ældste demokrati, og sine steder blive betragtet som en folkehelt?

Er der virkelig nogen, der forestiller sig, at man i dag kunne holde en aftale med amerikanerne skjult om atomvåben på Grønland? Lyve sig fra sagens rette sammenhæng? Really?

Kunne der være en sammenhæng mellem denne svækkelse af autoritet og myndigheder – og folks vrede? Kunne det være, vi i virkeligheden har brug for at tage myndighederne så alvorligt, så vi ikke passivt ser til, at dem, der skal hævde myndigheden, svækkes og virker afmægtige overfor de udfordringer, det 21 århundrede byder på?

Jeg har længe grublet over det, og stødte så ind i en tidligere kollega, Moises Naim, i skikkelse af denne bog The end of power – why being in power isn’t what it used to be. I et overbevisende sprog og rationale beskriver den tidligere direktør i verdensbanken, hvordan magt(en) ikke bare ændrer sig – men forvitrer. Han tegner et billede af, hvis denne udvikling fortsætter, et sammenbrud af demokratiet og i realiteten starten på et anarki, hvor den stærkes ret hersker. Fordi institutioner undergraves og tilsidesættes af mennesker, der mener sig berettiget til at tage sig selv til rette.

Gennemsigtigheden overfor myndighederne er ikke blevet mindre. Heller ikke i Danmark, skønt man skulle tro det, når man følger debatten om den forkætrede offentlighedslov. I dag udstilles myndigheders fejl mere skånselsløst end nogensinde før i nyere tid. Sekundtyranniet og øjebliksregnskabsaflæggelsen i moderne medier tyranniserer myndighedsudøveren og hindrer ham i at passe det egentlige nødvendige: Myndighedsudøvelsen, ikke skuespillet i det moderne realityshow, bedst beskrevet af Henrik Qvortrup selv:

I 2008 gav Henrik Qvortrup et interview til bladet Ud og Se, hvor han sagde følgende:

»Jeg har jo aldrig interesseret mig for substansen i politik. Tanken om at beskrive en arbejdsmarkedsreform, studere detaljerne i et forlig eller at læse en finanslov gør mig træt. […] Jeg mener, at journalistikken afspejler en virkelighed, hvor der ikke er uenighed om ret meget. Det er jo ikke sådan, at hvis vi har den ene statsminister, så går vi som samfund den ene vej, og hvis vi har den anden, så går vi en anden vej. Det er vi ude over. Politik er staffage, udenomsværker, taktik. Jeg interesserer mig for skæbnerne, menneskene, dramaerne, spillet, alt det ikke-kedelige.«

Udviklingen siden dengang er kun blevet værre. Selv på Berlingske Tidende – i umindelige år den eneste avis jeg har holdt i mit hjem for sin seriøsitet – der iværksatte en skamløs klapjagt på borgerlig pengeindsamling i verdens mindst korrupte land, der resulterede i en overvældende økonomisk overvægt til Socialdemokraterne ved det nylige folketingsvalg og som forleden kaldte en direktør i en af landets største kreditforeninger for “Boss”. På sin forside. En betegnelse, der normalt er forbeholdt Ekstra-Bladet og som tydeligt indikerer et gangstertilhørsforhold.

Jeg er overvejende enig i, at den politiske elite – som jeg for øvrigt anser for at være svagere end i hele min levetid – har fjernet sig fra folket. Men folket har også fjernet sig fra politik og politikerne og er fragmenteret og optaget af andre ting. F.eks. at skælde ud uden at ville påtage sig ansvaret – på den måde ligner folket regeringens opposition… Der var ved regeringsdannelsen kun tre partier, der ville påtage sig ansvaret for myndighedsudøvelsen. En katastrofe.

I dag angribes myndigheder skånselsløst. Vi er nået dertil, hvor man som borger nøje bør overveje, hvad alternativet egentlig er. Påstanden om manglende gennemsigtighed og hele den patetiske diskussion om offentlighedsloven tjener til eksempel. Det var løgn, at moderne dagspresse ville bryde sammen og ude af stand til at beskrive, hvad der foregik. Det er løgn, at gennemsigtigheden er blevet mindre. Tværtimod synes alt stadig mere gennemsigtigt. Og det åbenlyse spørgsmål er, hvem det egentlig har gjort gladere og lykkeligere? Hvem har total nøgenhed egentlig nogensinde tjent? Hvordan skal man varetage legitime funktioner, hvis det eneste man tænker på er sin blufærdighed og at der ingen arbejdsro er?

Det er tid at standse op og nære eftertanken: Er det sandt, at myndighederne skånselsløst skal forfølges, at vinklen partout skal være kritisk, at politikere skal tiltales værre end den værste voldtægtsforbryder?

I det samfund hvor intet er helligt, råder Dæmoniet. Mørket. Demokratiet og dets institutioner trænger i dag til at blive refunderet – institutionerne til at blive styrket.

Er det ikke paradoksalt, at i de lande hvor demokratiske ledere har gjort sig til stærke mænd – Ungarn som det ledende eksempel – nyder den pågældende enorm opbakning, mens i de lande hvor der er gennemsigtighed og åbenhed og direkte adgang hersker vrede og raseri? Er det virkelig den vej vi skal gå? Eller kan vi gå en vej, hvor tillid og folkestyre følges ad – og hvor vi genfinder den måske vigtigste dyd af alle – barmhjertigheden overfor fejl? Hvor magtens tredeling respekteres – og ud af den respekt følger også en respekt for institutionerne der skal garantere denne tredeling?

Medier, folk og folkets repræsentanter bør udvise omtanke de næste år. I modsat fald risikerer vi, at alt det vi kender og holder af forandres til ukendelighed. Dette er et emne, jeg vil vende tilbage til med yderligere konkrete eksempler. For mig fremstår alternativerne til folkestyre ikke attråværdige. Heller ikke nedbrydelsen af den europæiske union, som jeg er vokset op med, og som siden den 2. verdenskrig har sørge for fred i Europa. Det er ingen naturtilstand. Det er det danske folkestyre heller ikke.

30 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen F.

    -

    Vi bor i en af verdens dyreste byer – klemt inde mellem vækstlande – og vores ledere brokker sig over den manglende vækst her i landet.

    Brokker sig, alt imens vi fastholder fastkursen over for D-marken…

    Alene fordi nogle nationalbankdirektører i lige linie har ment at danskerne skal lære nej’et til Euroen udenad.

    Bare et dogme – der driver væksten ned.

    Indvandringen, et andet dogme, der nu tager ‘råderummet’.

    Udenrigspolitikken fyldt med ‘paradokser’ – realpolitik – folket bare skal forstå.

    Så respekten for magten skal reetableres – og folket skal allignes med magten?

    Nej, vi vil ej!

  2. Af Jan Petersen

    -

    Hvis landets justitsminister virkelig er stor tilhænger af åbenhed og gennemsigtighed. Hvorfor vil han da ikke offentliggøre dokumenterne fra Irak- og Afghanistan-kommissionen?

    Hvis du svarer Pind, undlad da venligst det politiske “gulvviolinspil” – af hensyn til statens sikkerhed og hensynet til Danmarks forhold til andre lande.

    Den forklaring betyder alt andet lige – ja, der foregik et fordækt spil, som danskerne vil rase over, hvis de fik kendskab til den virkelige historie!

  3. Af Maria Due

    -

    Hvis politikerne skal opnå mere respekt, er de nødt til at begynde at opføre sig på en måde, der afkræver mere respekt, og det vil blandt andet sige, at de ikke kaster sig selv i grams ved hver en lejlighed. Kvit facebook, sig i en periode nej til at optræde for Clement og Deadline. Lad være med at sidde og taste på jeres elektronik i folketingssalen. Træk jer kort sagt mere tilbage fra offentlighedens konstante krav om optræden, selv om de fleste af jer vist desværre elsker at optræde. Brug i stedet tiden på jeres arbejde i stedet for at reagere, som om I befinder jer i show business.

    Hvis det fortsætter på den nuværende måde, hvor I reagerer på facebooks shitstorme, går det galt. Lad dem skrige og skabe sig, det er hovedsageligt gadens parlament. Vi har nået et lavpunkt, når den slags diskuteres seriøst og analyseres af de journalister, der går på skærmene og interviewer hinanden.

    Desværre tror jeg ikke, at så meget selvdisciplin kan mønstres, at skuden kan vendes, og derfor går vi med stor sandsynlighed mod tider, hvor der vil opstå . krav om enøjede stærke ledere, som magter at handle. En af de meget, meget svage sider ved EU står i disse måneder tindrende klar for europæerne. Vore ledere skubber deres ansvar mod Bruxelles, hvor de tidligere havde været nødt til at bære det selv og vokse med opgaven.

    Min tillid til udenrigspolitikken styrtdykkede med angrebet på Libyen og forsvandt efter Benghazi. Det var nærmest med sorg, at jeg for nylig så den tv-udsendelse, hvor de tidligere borgerlige ministre fortalte om optakten til denne krig. Jeg mener, at det væsentlige blev fortiet og fordrejet, og at udsendelsen dermed kom til at virke løgnagtig som helhed. Som man hurtigt kan konstatere ved at læse gamle aviser, var det påstanden om et massemord, der allerede var udført, som blev brugt til at sælge krigen i Danmark. Men for os, der havde sat os bare lidt ind i Libyens historie og forhold, var det soleklart, at Benghazi er en rotterede, og at Det muslimske broderskab stod stærkt i det østlige Libyen. Vi troede ikke på det massemord, og da krigen først var et faktum, hørte vi heller ikke mere om det. Min sidste tiltro til amerikanernes efterretninger forsvandt, da den amerikanske ambassadør opførte sig uansvarligt naivt og blev myrdet.

    Nu gruer jeg mig over, at vi skal have soldater til Irak. Min samvittighed tåler det dårligt, for der er jo andre måder at dæmme op for flygtninge- og migrantstrømmen, og det ved vi alle. Folk kommer til Europa, fordi der er noget at komme efter, og fordi mange politikere spiller dumme eller er det. Den amerikanske valgkamp er skræmmende.

  4. Af Uffe Staulund

    -

    Min utilfredhed går på, at Christiansborg laver regler og forordninger med en kolossal hastighed, så borgeren ikke kan følge med. Livet bliver mere og mere kompliceret for meningmand.

    Slagsmålet som Venstre lige har haft med det konservative parti, burde have ført til et valg.
    Danmark trænger til at have tilstande, som de har haft i Italien.

    Det giver en masse bøvl, men skaber kunstige arbejdspladser (vi kan ikke desværre ikke eksportere bøvl). På et eller andet tidspunkt forstår Christiansborg, at der er andet for befolkningen, end at være EU’s duks med miljøpolitik og lade landet diktere derfra.

    Den manglende respekt som befolkningen udviser over for myndighederne, skyldes at Christiansborg har i sin spareiver fortyndet myndighederne. Det har så medført at man vil udflytte nogle institutioner til provinsen, men det er kommet alt for sent.

    Vi skal have to partier, det er sådan det fungere i dag, uanset om Christiansborg kan lide det eller ej.

    Befolkningen vil ikke enes om noget som helst, det er derfor vi har en overflod af overflødige partier.

    I medens græsset gror, dør horsemor, hendes føl ender som islamister elle kommunister.

    @ Jan Petersen,
    En Afganistan kommision er spil af penge. Nævne lige hvilken kommision som har givet befolkningen penge tilbage-

  5. Af Jan Petersen

    -

    Da kommissionen omkring Irak-Afghanistan blev nedlagt, havde kommissionen indsamlet over 70.000 dokumenter. Det vil da være meget rart at se, hvad skatteydernes penge er brugt på? Hvis der intet er at skjule, er det bare at give fri adgang til materialet!

    Eller svarer denne kommission til forveksling til bevidst hemmeligstempling af 28 sider af den officielle 9/11 report? 28 sider der formentlig forklarer, hvem de egentlige ansvarlige til stunt 9/11 var, og efterfølgende overfald på Afghanistan og Irak!

  6. Af Peter Sørensen

    -

    Lad os gøre Pind til diktator, så bliver han populær ligesom Orban….. endelig!

  7. Af Morten Andersen

    -

    Ja det ville jo være et glimrende indlæg, hvis ikke det var kommet fra én, der med vrængen og arrogance af historiske dimensioner har stukket en uhæderlig kæp i hjulet for at få belyst noget så vigtigt som Danmarks deltagelse i en krig, der har kostet så meget.

    Det smager af usselt hykleri. Hvis du havde format – ægte format – ville du lægge dokumenterne frem i stedet for at skabe dig. Men den form for statsmandskab kommer du aldrig til at repræsentere, selvom du tror det.

  8. Af Flemming Jay

    -

    Kære Justitsminister Søren Pind,
    Synes du ikke at du glemmer “noget” i din Snowden-fortælling om “verdens ældste demokrati”; at manden afslørede forfatningsmæssige ulovligheder i en endeløs strøm foretaget i et land der har oprettet Guantanamo? – og må jeg så bede dig kommentere et af mine yndlingscitater; “Vi er på vej mod den demokratiske totalstat, hvor der føres kontrol med alt, hvor det enkelte menneskes suverænitet konstant krænkes, og hvor man kriminaliserer en masse, som ikke er kriminelle”? Citatet er fra Berlingske år tilbage, af Søren Pind!

  9. Af georg christensen

    -

    Det giver ingen mening, når politikernes myndigheder kun styres af valgte “enev ældigheder” og udelukker grundprincipperne i “folketingets” styreform , “grundlovssikret demokrati”, når folketinget´s “enkelt individer”, (ligegyltig hvilken parti konstellation), med maffiøs vold og magt får begrænset deres egen indflydelse i forhold til deres parti. Hvis dette udsagn i dagens Danmark er virkeligheden, så befinder også Danmark sig i et Diktatur.

    .

  10. Af Henrik Krogh

    -

    Aldrig har jeg læst noget som bekræfter min foragt for den nutidige politiske “kaste”.

    Kære Søren Pind.

    Du er valgt, du er udnævnt. Brug magten! udøv magt. Lad være med at gemme dig.

    Offentlighedslov, At være, “accountable” handler ikke om at være svag, ikke at turde træffe beslutning – vi ønsker at I regerer! – nej det handler om at vi – borgerne – kan vide om og kende magtudøvelsen, at vi er informeret om magten,
    Staten, den danske stat, er ikke et serviceorgan, den er ikke at sammenligne med en “kommunal-skraldespandsordning”, Nej Staten er magt, og magt er noget man tager og udøver – ellers er det ikke magt .

    Og det betyder at vi forventer at I, folkets mænd, I politikere, regerer, at I bruger magten, at I tager magten!

    Det evner I, vores nutidige politkerer ikke, måske derfor piver I – I ønsker, som kvinder, at holde jeres magtudøvelse skjult bag offentlighedslove og embedsmandsværker. Men det vil vi borgere ikke have, vi vil kende jer, så vi kan vælge, så vi kan fra-vælge jer.

    Men vi ønsker at I hersker, I er trods alt folkets repræsentanter.

  11. Af Mathias Najbjerg Hansen

    -

    Jeg synes det er skræmmende at Hr. Pind kalder Snowdens lækager af hemmelige dokumenter for landsforræderi. Der var trods alt tale om betydelige brud på forfatningen.

    Hvis han behandler den danske grundlov med samme respekt – eller mangel på samme. Er det svært at have nogen form respekt for ham, isært når han er justistminister. Dette gør også at det er svært på nogle måde at tage dette indlæg seriøst. Det kan kun kaldes for violinspil i højeste grad.

    Tag dig sammen Hr. Pind, du er forhåbentligt bedre end dette. Du sætter udelukkende dig selv og dit parti i dårligt lys.

  12. Af Arvid Holm

    -

    Nato og især den overvældende militærmagt USA har ikke tilladt andet end fred i Europa siden den 2. verdenskrig.

    Man mister derfor enhver troværdighed, når man som Søren Pind skriver: Den europæiske union har siden 2. verdenskrig sørget for fred i Europa.

    Det er en myte, der som sådan fremføres af mytomaner eller deres ukritiske ofre.

  13. Af georg christensen

    -

    Myndigheden styres af den tilfældig valgte regering, det er også i orden. Men “Magten” ligger fuldstændig og alene hos “folketinget” og det´s medlemmer,, Her ligger den virkelige “Magt”. Folkets “demokrati” forståelse desværre stadig gemt og glemt i “enevældet´s selvforståelse.

    Vi Danskere bør finde tilbage til “forketingets” flertals afgørelser, uanset parti diktature og uanset sort betalings værdiløshed.

    I samlet flok, kommer vi kun videre som danskere.

    I samlet flok , er vi i stand til at bekæmpe kapitalismen, ( neo kapitalismens vildskud)..

    I sær de “enevældige ( neo kapitalistiske tankegange), alle de som på “børsen” spekulerer for egen vindings skyld , bevist på andres bekostning, har jeg kun “foragt overfor”., Et “ORD” blot, et ord som burde give genlyd i hele Europa unionen.

    NB: Vi “FOLKET”, har ikke brug for “magtbegærdets finansielle børsnoterings” modeller, vi folket kan let leve sammen med “privatismen” , vi folket ønsker ikke at leve sammen med , vores samfunds fjentligheder. Finansindustriens globaliserings proces beskrivelser . Frit valg på alle hylder , når “guldbaren”, er tilstede, Når så pludselig også “LIVET” tør vise sit ansigt frem, så sættes der øjeblikkelig pigtråds hegn op.

    Nej tak til det nuværende Europa, nej tak til europæiske kuk kuks klan og nazi bevægelser.

    Ja tak til tyskernes “Angela Merkel.”, solodanserinden og ballerinaen i samme tagt.

    NB: Til Angela, tak for din standhaftighed i den nuværende “folkevandrings proces”.
    Når så udmærkelser gives, er der altid en bagsmæk som åbnes og lortet smides ud. , hånteringen af “finanskrisen”, som stadig overskygger alt i det såkaldte Europæiske rige., er og var primitiv.

  14. Af Poul Linstow

    -

    Søren Pind rører ved et stort og farligt problem i vores demokrati. Både journalistik og vælgere må tage sig sammen! Det er også for mig en gåde, at demokratisk valgte politikere ustandselig skal svines til i medierne. Skal vi som vælgere finde os i den slags journalistik?

  15. Af Niels Larsen

    -

    Hvordan skulle vi kunne have respekt for et parti/en regering hvis leder før valget lover en straksopbremsning i antallet af tilløbende udlændinge og efter at være kommet til magten absolut intet gør for at opfylde løftet, men tværtimod lader endnu flere vælte fuldstændig ukontrollerede ind over grænsen og vade gennem landet?

    En leder med integriteten i orden og landets ve og vel på sinde ville have smækket porten i omgående og have henholdt sig til, at de tilvandrende kom fra et sikkert land – Tyskland – og at vi med fuld ret kunne afvise dem.

    I stedet fedter og slesker han uhæmmet for den største forræder, dette kontinent har set i dette årtusind, ja siden 2. Verdenskrig: Merkel. Et kvindemenneske, som i farlighed tåler sammenligning med Hitler.

    Ingen har den fjerneste anelse om, hvorvidt det er lykkedes IS at smugle terrorister med folkevandrerne ind i Europa, men risikoen er helt reel. Alligevel lader det forbandede kvindemenneske over 1 million kulturfjender invadere Vesteuropa.

    Og at de er (kultur)fjender, har TV2 vist til overmål bevist på det seneste.

    Respekt for de folkevalgte?

    Absolut nej! Ikke sådan som de misforvalter deres ansvar!

    I kunne begynde med at svare på de spørgsmål, journalisterne stiller jer i stedet for at bræge udenom.

    Befolkningen har krav på klare svar!

    På den anden side skal I holde jer til seriøse journalister – og det udelukker folk som eksempelvis Clement.

    Pind: “Men folket har også fjernet sig fra politik og politikerne og er fragmenteret og optaget af andre ting. F.eks. at skælde ud uden at ville påtage sig ansvaret”

    Og lige hvordan havde du tænkt dig, at vi skal tage mere ansvar? I politikere er jo hundeangste for at overlade ansvaret til vælgerne i form af afstemninger.

    Går du ind for

    – folkeafstemning om EU-medlemskabet
    – folkeafstemning om indvandring
    – folkeafstemning om asylpolitikken
    – folkeafstemning om hjemsendelser
    – folkeafstemning om konventionerne?

    I modsat fald er du jo ikke demokrat, vel? :-(

    Jeg er helt enig med Maria Due, Jørgen F., Marianne Andersen, Den bekymrede/skrækslagne, Henrik Krogh og Arvid Holm.

  16. Af Finn Larsen

    -

    Det er rigtigt at respekten for Jer er meget begrænset. Først og fremmest er det proffesionaliseringen af politergerningen, der er gået amok. De fleste af Jer kunne uden problemer skifte købmandsbutik og blive kommis hos konkurrenten. I kalder Jer Danmarks Liberale Parti. Det er en dårlig joke. I er marionetter for en samling socialdemokrater årgang 1950 og som tak for det får I lov til at blive ministre. Det er gået op for os vælgere at Venstrefolk mener at de med en ministerpost kan føre en masse ud i livet uden at folketinget opdager det. Det går jo galt. Det virker ikke mere. Jo I fik gavnet en 5-600 jordbesiddere med Jeres pakke, men det blev opdaget og regn ikke ved næste valg med vælgeropbakning af stort flere end dem og deres nærmeste, for deres østeuropæiske medarbejdere har ikke stemmeret.
    En respekterbar politiker er ham/hende, der skaffer sig magten, gennemfører sine reformer, tager sine tæsk og går tilbage til arbejdsmarkedet. De findes, men hverken “fastliggerne” eller deres heppekor at nuværende eller tidligere kommunikationsmedarbejdere synes om dem. I har fået et par få folk i Venstre der lever op til denne definition. Ret skal være ret.

  17. Af Maria Due

    -

    Kristian Jensen har hverken intellekt, uddannelse eller karisma til at blive ny formand for Venstre endsige statsminister. Siden han blev udenrigsminister, har han strålet som et syvårs barn, der netop har fået sit første elektriske tog juleaften, og nu er det da helt gået ham til hovedet. Småborgerligheden fra det radikale mikrohusmandsbrug i Bøvling fornægter sig ikke, og det kunne der siges mange vandede vittigheder om.

    Kristian Jensens sidste udtalelser er intet mindre end en kniv i ryggen på Lars Løkke Rasmussen og dem, der forsøger at holde regeringen ved magten, som den har haft i mindre end et år. Føj, føj, føj! Hvad med Marcus Knuth, ham er der mere hartkorn bag? Er han ikke en mand, som kan vokse med store opgaver?

    I øvrigt tusind tak til Søren Pind for at tage stalking alvorligt og beskæftige sig med lovgivningen.

  18. Af poul boie pedersen

    -

    Det er med noget blandede følelser, at man ser den fremmeste repræsentant for magten, eksponenten for lov og orden, i Danmark, nemlig justitsministeren, sidde og argumentere for, at man skal omgærde magten med beskyttende rammer imod indblik udefra, fordi han ikke føler, at magten er tilstrækkelig:
    “Og alle synes at købe den præmis, at myndighederne er de stærkeste og er stærkere end nogensinde.”
    Baggrunder er offentlighedsloven, og dens stramning, og hans argument for større lukkethed ser således ud:
    “Kunne det være, vi i virkeligheden har brug for at tage myndighederne så alvorligt, så vi ikke passivt ser til, at dem, der skal hævde myndigheden, svækkes og virker afmægtige overfor de udfordringer, det 21 århundrede byder på?”
    Og hans inspiration til dette indlæg i debatten, om den “skrækkelige” kritik af gummiparagraf 24 kommer herfra:
    Moises Naim, i skikkelse af denne bog The end of power – why being in power isn’t what it used to be. MN er tidligere direktør i verdensbanken, og altså en bureaukrat, det på et lidet demokratisk grundlag har udøvet sin magt i fra denne stol, som jo gennem årene har tilført en i demokratisk forstand yderst tvivlsom gældsætning af en række U-lande, og dermed skabt deres fatale afhængighed, der har været benyttet til at diktere landene handelsvilkår.

    Men skal vi lede efter det virkelige grundlag for demokratiet styrke, ser verden ganske anderledes ud. Det kommer f.eks. til udtryk i Karl Poppers The Open Society and its Enemies, en slags demokratiets bibel, der er fra perioden lige op til 2. verdenskrig og skrevet i skyggen af totalitære strømninger, der bestemt ikke mente at magten skulle kritiseres.
    Den centrale betragtning her kunne være:
    “Det vigtigste er, at vi er beredt til at lytte til informeret kritik, og vi er glade, hvis vi møder fornuftige forslag til forbedring af disse samfund. For vore samfund er ikke blot åbne for kritik – men de er ivrige efter at reformere sig selv.”
    For Popper var kritik grundlaget for evne til at rette ind, at rette fejl inden de førte til vedvarende og stadigt selvforøgende bekostelige fejl, og åbenheden grundlaget for, at demokratiet kan fungere med velinformerede vælgere, der kan smide magten på porten.
    Alt det Pind i sin kval sidder og brokker sig over, er altså i al beskedenhed selve grundlaget for, at det åbne samfund og demokratiet i praksis er det klart overlegne system, og det bedste samfundssystem, historien hidtil har set.
    Vi ser i denne tid overalt tendenser til et pres imod demokratiet. Vi ser putinister med Putin i Rusland, med Erdogan i Tyrkiet, Orban i Ungarn, Beata Szydlo i Polen, med Trump i USA, og med rabiate kapitalister, der gennem Bush æraen brutalt har knægtet en række af vore borgerlige frihedsrettigheder, voldsom overvågning og en kanal for kapitalen til frit at kunne påvirke den demokratiske proces. Alle steder handler retningen om øget totalitarisme, og begrænsning af borgernes frihedsrettigheder, og om alvorlige angreb på den frie presse.

    Jeg tror slet ikke at Pind på denne måde nærer ønsker om en retning for samfundet af denne kaliber, men desværre er konsekvensen af hans udtalelser, bevidst eller ubevidst, at der skubbes til presset væk fra de helt centrale fundamentsblokke, der bærer demokratiets sande styrke.
    Vi har i den boldgade set en nedlagt Irak kommission, svindel med beviser i jægerbogssagen, magtmisbrug, da oplysninger om Thornings private forhold blev lækket, og senest en nærmest karikeret dokumentation for, at man gerne bruger metoder “next to” svindel, når man med lynets hast og ultrakorte høringsfrister søger at gennemføre landbrugsreformen med bedrageriske tal.

    Popper mente, at demokratiet havde sejret i den kolde krig, fordi demokrati er den eneste styreform med en indebygget evne til forandring og kritik af den styrende magt.

    I det lys skulle man nok snarer øge indsatsen for at pressen og opinionen optræder kvalificeret, end man prøver at reducere de muligheder, der er for indsigt og fri debat.

  19. Af Maria Due

    -

    “I det lys skulle man nok snarer øge indsatsen for at pressen og opinionen optræder kvalificeret, end man prøver at reducere de muligheder, der er for indsigt og fri debat.”

    Ja, men med internettet er der kommet mange flere spillere på banen, og de er ustyrllige. Det er bl.a derfor, at jeg mener, at politikerne bør sløjfe facebook og twitter. På det seneste er Venstres interne problemer desuden vokset med Kristian Jensens hensynsløse optræden. Som om regeringens problemer i forvejen ikke var store nok. Han ser endda ud, som om han nyder det, eller også er han røget i en journalist-fælde med begge ben, fordi han ikke er klog nok. Forrygende illoyalt er det i alle tilfælde.

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    Et af de store problemer for demokratiet er at finde i Nixons berømte udtalelse om ‘det tavse flertal’. Det har altid og altid være sådan, at nogle få fører an, mens hovedparten egentlig mest er interesseret i søndagens fodboldskamp, det næste realityshow i TV, kaffe på altanen om eftermiddagen, bankospil i foreningen om lørdagen. Og det er der overhovedet ikke noget galt i. Der, hvor det går galt, er når politikere, der er valgt til at styre dette tavse flertal, misfortolker deres opgave og tror, at folket er til for deres skyld og ikke lige omvendt. Så forvandles det tavse flertal til en desperat folkemængde, hvor al ræson efterhånden går tabt, og de blindt følger den mest høstråbende folkeforfører som rotter rottefængeren.

    Enhver ved (eller gør de?), at demokratiet blev opfundet i Grækenland i den 5. årh. f.Kr. Navnet Perikles står frem. Men efter Perikles død kom en ny generation af politikere til, demagogerne–folke(for)førerne–og demokratiet blev en parodi på sig selv. Denne lære er snart ‘historie’, når den antikke verden helt glemmes bort, selv om vi har vore rødder i den; men den viser, hvad det betyder, når politikerne arbejder for sig selv og ikke længere for deres vælgere. Det værste eksempel i Danmark er nok DF, der vandt en kæmpe valgsejr, men ikke skulle have noget af at få snavsede fingre som del af en ny regering. Her har vi en samling politikere, der fuldstændig kynisk arbejder for sig selv og blæser på, at deres utallige vælgere faktisk vil se dem blive en del af den regering, som skal styre landet.

    Folkestyrets forudsætning var, at rigets bedste mænd, og siden også kvinder, skulle sidde på tinge til vor alles bedste. Er det virkelig dem, vi ser på Christiansborg?

  21. Af Niels Peter Lemche

    -

    Og der er det stadig ….

  22. Af Maria Due

    -

    2 i filteret men forstår godt, hvis der er krisestemning. På den anden side er det jo blevet normen,

  23. Af Niels Larsen

    -

    Nå. Så faldt man for skarpretterens økse…

  24. Af Maria Due

    -

    Niels Peter Lemche skrev:

    “Det værste eksempel i Danmark er nok DF, der vandt en kæmpe valgsejr, men ikke skulle have noget af at få snavsede fingre som del af en ny regering. Her har vi en samling politikere, der fuldstændig kynisk arbejder for sig selv og blæser på, at deres utallige vælgere faktisk vil se dem blive en del af den regering, som skal styre landet.”

    Jeg kunne ikke være mere enig, og selv om det ikke ses i meningsmålingerne, tror jeg, at mange af DF’s vælgere godt kan se, hvem der opfører sig som mandfolk og gæve kvindfolk. Netdebatten viser ingen begejstring for DF’s handlemåde. De konservative har jeg helt opgivet efter justitsmordet på Eva Kjer Hansen.

    “Folkestyrets forudsætning var, at rigets bedste mænd, og siden også kvinder, skulle sidde på tinge til vor alles bedste. Er det virkelig dem, vi ser på Christiansborg?”

    Nej. Du har dine yndlingsemner, Lemche, og jeg har mine. Hjertebarnet er de sidste 25 år af 1700-tallets amerikanske historie, hvor amerikanerne var så heldige at have nogle højt, højt begavede founding fathers. Alexander Hamilton er min yndling, Jefferson var det, men han vinder ikke ved nærmere bekendtskab, han kunne være meget intrigant og skubbede andre foran sig, så at de tog de fleste tæsk, mens han selv fik migræne og i lange perioder isolerede sig i sit hjem. Men visionær, det var han. På det tidspunkt anså man et demokrati som vores som en vulgær styreform. Man ville have politikere, der i forvejen havde vist, at de duede til noget, de skulle have erfaringer og have demonstreret fremdrift og evne til at styre egne anliggender.

  25. Af Maria Due

    -

    Filteret elsker mig.

  26. Af georg christensen

    -

    Myndighed og magten?., Et dejligt problem , at skulle tage stilling til.

    Den gamle “enevældige tosse”, forlanger , at det såkaldte demokratis udviklings mulighed stadig styres fra ” enevældens tosse anstalt”. , ( forbrydere af alle arter “terroiserede” i deres “magtbegærlighed”) samfundene og skabte enevældens principgrundlag.

    NB: Kort og klart, hvis “demokrati forståelsen” fortsat “kun” bygges på fortidens enevælde gør “ordet” sig selv værdiløs.
    Et udsagn, som både fortidens herreindivider som slaven, kun kan give mig ret i, hvis ikke satans/gudens løgne manifistationer i magtens begær sendes på banen, kommer vi alle til skade.

    Hvad så?. Magten tilhører demokratiet, folket i sin enhedsfornemmelse, og gerne sammen med andre, som i foreningen vil være med,.

    NB: Problemet i dagens danmark, er bare at “ordet” demokrati, bare bruges af “fjolser”, som stadig ikke er kommet ud af “enevældens” klæder.

    .

  27. Af georg christensen

    -

    Hvem er myndigheden og hvem er magten, som styrer myndigheden?.

    At det er magten, som styrer myndigheden er ALLE bekendt med, har også alle forstået,

    Problemet er bare,: Hvem er, eller har “MAGTEN”, er det: Livs polititiske, eller livs døds religiøst system beskrivelse?..

    NB: Hvorfor bruger samfundene overalt milliarder af gældsbeviser ( danske kroner og ører, det gælder for alle overalt “arbejdsydelsens bevis”) i kaffe og te eller vodka pauser på deres samfunds bekostning.

    Når magtbegærets “LOV og RETS” bestemmelser ikke overholdes overfor “LIVET”, mister “magtbegæret” sin egen indflydelse..

  28. Af poul boie pedersen

    -

    Nå – så kom i statsministerens spørgetime baggrunden for Pinds indlæg. Det kunne jo ellers bare være udtryk for en øjeblikkets frustration som et medlem af den udøvende magt bare sådan havde.

    Men nej, også det er selvfølgelig en del af en taktisk plan, som den hårdt klemte regering i øjeblikket nærmest i desperation har udarbejdet, efter at malfunktionen i regeringens parlamentariske grundlag gennem landbrugs-pakke-fadæsen er åbenbaret for Gud og hvermand, og efter at Kristian Jensen nu taler om at overtage formandsposten i Venstre.
    Der er opskriften i Venstres pressetjeneste – skift emne for fanden.

    Løkke vil nu ikke bare udfordre de konventioner, som er rygraden i den svage internationale konsensus omkring hvor ringe man må behandle individer, men også grundlovens bestemmelser, for at kunne please en udbredt trang til, hos en bred kreds af vælgere, at sparke røv i Grumhøj måskeen , fordi dens aktører kun “måske” lever i det nuværende århundrede på 54′ breddegrad i Europa.
    Det er nemlig behov for, at statsministeren foretager sig noget populært, og handler på en sag, der som sædvanlig opstår ved, at i øvrigt kendt materiale offentliggøres i en TV udsendelse, og derfor skaber enorm (berettiget) forargelse. Her i TV reform alderen, hvor det er dovne Robert og fattig Carina, der sætter dagsordenen, skaber det den rus, hvori vi alle gerne ofrer arvesølvet, de personlige frihedsrettigheder, forsamlingsfrihed, velfærdssamfundet osv. for at regeringen an fremstå som handlekraftige og regeringsduelige og please os i et temporært raseri.
    Lad det være sagt straks. Der er ingen tvivl om, at nogle elementer her kunne trænge til en røvfuld. Men den slags skal i et demokratisk samfund ordnes ved debat og latterliggørelse.
    Og det har en dybt seriøs årsag.
    Hvis ikke vi får de kredse, der lytter til den reaktionære kerne, til at fravige deres synspunkter ud fra meningsdannelse og fravalg, udvikles der en subkultur, der sagtens kan forvandles til en i deres egen opfattelse undertryktes klub, en subkultur, hvorfra vejen til et voldeligt udtryk bliver noget kortere.
    Og det jo netop derfor ikke en statsministers opgave at rende at uddele røvfulde til højre og venstre, men bevare både det kølige og det strategiske overblik, der samler os alle og bevarer de centrale værdier der kendetegner vores samfund.
    Der er i dansk politik, siden terrorlovene blev gennemført, udbredt en stribe foranstaltninger, der har svækket individets stilling i forhold til den udøvende magt. Alle disse foranstaltninger er indført under indtryk af en omfattende markedsføring af terrortrusselen, men hver gang har det vist sig, at samme foranstaltninger er blevet praksis også på alle mulige andre områder, fordi politikerne har en voldsom trang til at sparke røv, frem for at fremme de fundamentale grundpiller i samfundets funktion.
    Jeg skal derfor bede, ikke alarmisterne uden for fornuftens rolig platform, men politikerne, om ikke at tabe snøvsen, ved at reagere strategisk også på den nuværende situation.

  29. Af Peder Pedersen

    -

    Kristian Jensen som formand og statsministerkandidat! Han må jo være helt fra snøvsen.

    At sagen kommer op nu kan være et praj om, at Jensen ikke klarer sig godt på udebanen og er blevet alt for selvovervurderende. Enig med foregående.. Stakkels Venstre, som om der ikke var nok at tage sig af i forvejen. Jensen har opført sig hensynsløst, og fortsætter sine pralerier på twitter.

  30. Af poul boie pedersen

    -

    Der er en type kommunikation der er ringere end tovejskommunikation, det er envejskommunikation, og så der er der én type kommunikation værre end envejskommunikation, det er kommunikation som man ikke gider modtage, og som lander i et skab i kælderen, formentlig fordi blogholderen ikke orker at passe sin blog.
    I hvert fald et mit sidste indlæg (for to dage siden) grebet af §24 i offentlighedsloven og bortcensureret, en omstændighed der bliver til et næsten symbolsk apropos til Hr. Pinds forsvar for lukketheden i forvaltningen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info