“Debatten” er demokratiets nyeste fjende

Af Søren Pind 179

Der er noget bemærkelsesværdigt ved de to mennesker, der herhjemme vel har tændt flest håb og skabt mest opmærksomhed i den standende samfundsdebat. Jeg tænker på Ahmed Akkari og Yahya Hassan.

Begge har, under vidt forskellige omstændigheder, læst og fordybet sig i bøger. Akkari i Grundtvig, Kierkegaard – værker, der omhandler Danmark og de særlige grundtvigske frihedstraditioner. I de lange mørke nætter har han siddet og funderet og tilegnet sig viden, der kunne svare på de fundamentale spørgsmål, han i så mange år undgik at stille sig selv.

Yahya Hassan har altid læst. Ved siden af kriminaliteten, tæskene, balladen – altid var der en eller flere bøger i gang. Så meget at lærere, journalister og forfattere, der gengiver disse ting, omkring f.eks. nordisk litteratur kunne gengive, at manden havde læst “alt”.

Det nytter ikke at lægge skjul på, vi lever i en overfladisk tid. Tidsånden dikterer, at vi kan få det hele for det halve på den kvarte tid. Mængden af ubegribelig dumhed vi ser udstillet mellem os, ikke kun i mediernes latterligt selvoptagne og nærmest satanisk skaberagtige realityprogrammer og -“stjerner” men også i den helt almindelige diskurs og debat, er kvalmende.

Historien forvitrer for os i disse år. Fortidige skikkelse måles på nutidige alen, handlinger drøftes ude af kontekst, viden latterliggøres – for i disse tider, vi lever i, ved vi hvad det rigtige og det forkerte er – og vi følges gerne ad i kor i fordømmelsen af den formastelige, der vover, med basis i viden og dannelse, at stille spørgsmålstegn ved vores sikre overbevisning. Vores empati forsvinder samtidig – tag Syrien, hvor vi koldt betragter de største menneskelige lidelser, vi har set i min generation. Snart 140.000 er dræbt, over 9 millioner er på flugt. Alene i Aleppo i julen blev over 500 dræbt, heraf næsten 150 små børn. Lige på grænsen til Europa. Atter og atter messer den offentlige oppinion, at der jo ikke er noget at gøre. Skønt det ikke er handlemuligheder, der mangler men vilje. Vi overbeviser samtidig os selv om, at den største humanitære katastrofe i årtier ingen indvirkning har på os. Hvorved vi ikke – ubevidst – føler os forpligtet på at bidrage. I hvert fald kan nødhjælpsorganisationerne melde om et meget lavt niveau i bidrag.

Der er så meget håb i fordybelse. Og viden. Forståelse. Empati. Medier, den politiske debat, facebook, twitter – alle har travlt med at tilbyde os hurtige svar på det hele. Latterliggør det, der insisterer på fakta og historik. Bloguniversernes vulgære debatter, hvor intet standpunkt lades ledigt med så godt som ingen faktuelle grundlag. Alle disse forehold er med til at dræbe en intellektuel vigtig politisk diskurs.
 
En diskurs, hvor demokratiet trues på grund af populisme og dumhed. Simpel dorsk uvidenhed og grovkornethed. Den såkaldt “frie debat” er blevet en mudderpøl, der er god grund til at nære dyb bekymring for. Meget lidt vigtigt kan rejses her.

Den såkaldte “debat” er ikke demokratiets ven. Den er demokratiets nyeste fjende. Det samme mediernes krav om at være overalt altid hele tiden, jf. f.eks. debatten om offentlighedsloven. Lur mig om ikke en del af forklaringen på det hav af fejl i statsadministrationen vi har set, skyldes mediepres og nyfigenhed frem for et ønske om at lyve for Folketinget og antidemokratiske tankegang.
 
Derimod er fordybelsen, nysgerrigheden og vidensindhentelse det demokratiske frihedsorienterede samfunds ven. Det vidner Akkari og Hassans skriverier om. Akkaris omvendelse og Hassans bekendelse er af sjældent set opmuntrende karakter, og viser, at der ved siden af den rædselsfulde offentlige diskurs, vi ser, er håb. At lyset også er til stede i en tid, hvor mørket ellers har fyldt.

De to søger, trods verbale og fysiske overfald, hadefulde indlæg og i øvrigt til indledning massiv mistænksomhed rettet mod dem af offentligheden, at fremme en kvalificeret debat og diskussion. Modstiller man medierne og de to herrers bidrag er der ingen tvivl om, at mens medierne set under et har skadet demokratiet i 2013, har de to herrer styrket det. Lad os håbe, det virker som inspiration i 2014. Ikke mindst for mediernes og debattørernes arbejdsfacon.

I bogens vidensophobning og fordybelse ligger friheden og fremtiden for demokratiet. Det har hverken nye medier eller ny teknologi ændret på. De har tværtimod vist faren ved en debat og diskurs, hvor alle synspunkter er lige. Gode. Vil jeg røre ved ytringsfriheden? Ingenlunde: Men jeg vil have lov til at stemple en samfundsundergravende underlødig stupid og uvidende debat fyldt med tåbeligheder som netop det… Ytringsfriheden gælder heldigvis også mig. Vi har i disse år mere end nogensinde brug for klassisk dannelse og formidling. Indbydende begavede skabte fællesskaber med fælles forståelsesrammer. Deri består en stor politisk svigtet opgave. Godt nytår 2014.

179 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Nej, ikke helt, men det ville have været mere konstruktiv og tættere på sandheden at skrive, at det er blevet meget vanskeligere at være politiker.

    Om vi stadig lever i et demokratisk land, kan efter min mening diskuteres. Dels har vi uden at vide det via politikerne og ikke mindst vores partiske justitsministerium afgivet så meget suverænitet, at det er vanskeligt at få øje på mere. Og dels er vi så forsvindende små i den store europæiske helhed, at det er temmelig ligegyldigt, at vi “sidder med ved bordet”, vi har alligevel intet at sige, hvis stormagterne ønsker noget andet.

    Mod det argument, kan man fremføre, at vi altid har været i stormagternes vold, men det var trods alt på en anden måde, og personligt synes jeg, at det er en skamplet på Venstre, at man sørgede for at få Morten Løkkegaard placeret i EU-parlamentet. Hans forretningsmetoder med det ene øjeblik at skrive tvetydige hyldester til Anders Fogh Rasmussen og det næste at udråbe George Bush jr. og CIA til at være ansvarlige for 11. september burde have udelukket ham fra det “pæne” selskab. Hvordan kunne Fogh dog finde på, at udpege Løkkegaard?

    Troede Fogh, at en moderne habitjakke toppet af gelé i håret og et kendt tv-ansigt ville lokke flere kvinder til at stemme på Venstre, når han selv nærmest skød kvinderne bort, er forklaringen så primitiv? I så fald tog han fejl, men nogen anden forklaring kan jeg ikke finde på, og den er ikke flatterende for kvindekønnet men vidner om, at det skal være endog meget ringe for at være for ringe.

    Med Internettet kom vi tættere på de tanker, der lå bag det antikke demokrati, hvor alle i princippet kunne deltage i diskussionerne om Athens styre, men bare ikke gjorde det, fordi det udviklede sig til endeløs kværnen, og folk var nødt til at passe deres arbejde og derfor udeblev og håbede på at være repræsenteret af andre.

    I dag kan man deltage i debatten uden at være fysisk til stede og forsømme sit arbejde, og dermed fremstår demokratiets svage sider mere tydeligt, end det tidligere har gjort.

  2. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Et skibskor, en skibsklokke og alsang holder troldtøj fra skib, sogn og skole. Drenge i Thorsminde og Hvide Sande lærer at svømme, ro, sejle en båd, bygge en piratjolle og røgte garn, før de går i skole, men fiskere i Thyborøn og toldkontrolløren i Agger stopper piratfiskeri efter sild ved Aggersborg og ål i Aalborg.

  3. Af Axel Eriksen

    -

    @ Maria Due!

    Alt kan diskuteres og debatteres – som ovenfor skrevet – men vedkommende skribent må også stå på mål for sine tilkendegivelser og i yderste konsekvens træffe sit personlige valg !

    Personligt syntes jeg, at det var mange gange værre, da Klaus Riskjær blev valgt til Europaparlamentet som V-medlem! Og jeg meldte mig ud af partiet i den periode, hvor han “præsiderere” der!

  4. Af Maria Due

    -

    Axel Eriksen, jeg har aldrig været medlem af Venstre, men jeg er en trofast vælger, og når jeg nævner Morten Løkkegaard frem for floppet Riskjær, skyldes det, at Løkkegaard er højaktuel, fordi han har Barrosos bevågenhed og er årsag til, at kommissionen igen har smidt en formue efter en dødssejler. Jeg tænker på Løkkegaards forslag om at om skrive fortællingen om Europa om. I den forbindelse nævnes han som hørende til cremen af den europæiske intelligentsia. Det er muligt, at det står så galt til i EU-kommissionen.

    Efter min mening har Riskjær ødelagt sit liv, og han ser ud, som om han er på vej til at forstå sin tragedie.

  5. Af Hans Nielsen Nielsen

    -

    Kære Søren Pind.

    Du vil gerne fremstå som en liberal og frihedselskende politiker.

    For nogle år siden hyldede du frihedskæmperne for Deres heroiske kamp for Danmarks selvstændighed under besættelsen.

    Tror du virkelig, at frihedskæmperne ofrede Deres liv for at du, Søren Pind, vil overgive mere magt til EU der allerede i dag bestemmer ca. 70% af lovgivningen herhjemme??

    Du er efterhånden ligeså EU-liderlig og islamleflende som Uffe Ellemann.

    I dag kan man så læse, at flygtningeadvokat Kåre Trabjerg Schmidt stiller op for Venstre, hvad er det der sker med partiet? Kåre Trabjerg Schmidt er endnu værre end Bjørn Elmqvist, og burde være henvist til det Radikale Venstre!!

    Nå, jeg kan sgu også være ligeglad, jeg tror jeg napper Tulle næste gang.

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Maria Due – 5. januar

    Joh, hun har i hv f følt sig ramt – men jeg ref til det af dig citerede af hende, hvor jeg ikke er enige og i øvrigt ikke kender spor til hende, udover, at hun er Manu Sareens søster, hvilket jeg erfarede, at de skulle interview’es i det samme program – mere så jeg ikke af dette – og er lidt ligeglad her.

    Det kan selvfølgelig godt opfattes som tågesnak, det gjorde jeg så ikke – men det er jo individuelt, hvordan man vil tage dette udtryk og mening til sig, dette med også grenen, der kan knække. Og – ligedan hvem det i højere grad en andre el andet er møntet på. Dronningen kunne selvfølgelig nævne ét eller to problematikker i samfundet – men så havde hun blandet sig politisk formentlig el kunne blive opfattet som sådan, så udmærket at hver i sær kan vi få et og andet t se til, hvis vi føler os truffet. Jeg er bange for, at listen over ‘emner’ vil være ret så lang. Og hendes personlige forhold nævner hun sjældent – kun har jeg hørt det i interview med vistnok Ulla Therkelsen, og at der også er regnvejr engang imellem.

    Apropos Anne Sophia Hermansen, så takker hun ovenikøbet for at have måttet kritisere kongehuset ( Dronningen har hun vist ikke så meget imod), fordi hun er republikaner og ikke bryder sig om kronprinsen mm. Jeg finder, at det er problematisk – ikke at kritisere; men måden, det blev gjort på med et efterfølgende oplæg, som bødede lidt på udfaldet, for mig at se – men vel bedt om af Berlingske.

    Du har ret mht. indvandringen – vi er nok ikke det mest oplagte indvandrerland af flere grunde – og kulturerne er for forskellige på visse punkter, og det er betænkeligt, når en indvandring bliver så stor igen.

    Det med det smålige kan gå på mange forhold, så blot sådanne tendenser mindskes over én kam mere el mindre, så vil der kunne ske bedringer el fremskridt i et samfund, inden for de helt snævre rammer som familien som i de ydre og ofte også større forhold.

    Aksel Eriksen

    Det generede mig ikke, da jeg ikke følte mig truffet personligt – men da godt kan se, hvad Dronningen mente med ’smålighed’. Det skal alle til alle tider da helst være på vagt overfor.

  7. Af Henrik Knage

    -

    Bemærkelsesværdig konklusion “Debatten” er demokratiets nyeste fjende.

    Jeg har selv studeret, de til tider fantasifulde kommentarer på div. blogge, på div. blogejere, og må sige, at det der svirer rundt på skrift, i form af kommentarer på bloggene, er kun toppen af isbjerget.
    Hvor tror du Søren Pind de andre 90% kommentarer (dem der ikke skriver) befinder sig?

    Skulle du ikke søge kvalificeret hjælp, mens tid er?
    Det jeg ikke bryder mig om ved dig er, at du på samtlige indlæg gør opmærksom på, at du er troende.

    Så kan kommentatorerne vælge, enten at tage hensynet, og skrue ned for blusset, da du er troende, eller skrue op, fordi du er provokerende.

    Til forskel fra dig, er de fleste kommentatorer ikke folkevalgte – det burde du skrive dig bag øret.
    Du ligner lidt en der har fundet den forkerte plads her i tilværelsen, for enten er du præst, eller politiker.

    Noget i retning af : Det er jo det glade vanvid, at blive stilladsarbejder, hvis man lider af højdeskræk!

    Samtidig det glade vanvid at vælge en politisk karriere, hvis man lider af forfølgelsesvanvid.

    Jeg kan forsikre dig for Pind : “Debatten” er meget mere levende “Uden For Murene”, især de 90% du aldrig hører….

    Lilleør kan godt finde ud af, at blande tro med politik, og slippe godt afsted med det. Du blander tingene sammen, blander tro med politik – prøv det anderledes – undlad troen.

  8. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Der er ingen bussemænd i Jydens Land, vest for Himmelbjerget er chauffører turistguider i busser, rutebiler og taxi.

  9. Af Tomas Bjørn Pedersen

    -

    Hej Søren!

    Fint indlæg, men hvorfor fremførte du ikke dine synspunkter under lærerkonflikten?

    Det var et eksempel på at erfaring (lærerne) og viden (forskning på undervisningsområdet) blev tilsidesat for en overfladisk diskussion i medierne og på nettet. (Man har ikke en særlig forudsætning for at kunne udtale sig om undervisning – hverken som elev eller som forældre til en elev). Naturligvis skal man lyttes til som skatteyder og som bruger af de offentlige institutioner, men det var gadens parlament, dvs. uvidenhed, der herskede i debatten. Ved siden af den økonomiske agenda.

    Under lærerkonflikten stod det enhver person frit for at udtale sig om et emne. Men emnet har en grundlæggende vidensmæssig og erfaringsmæssig forudsætning, man som meningsdanner nødvendigvis bør tage bestik af. Det skete bare ikke.

    Hvorfor kommenterede du ikke det forhold? Var det fordi, at du kun så en fagforenings forsøg på at bevare sin magt?
    For det handlede konflikten nemlig kun om på overfladen, hvis du spørger en gymnasielærer med 11 års erfaring.

    vh. Tomas Bjørn Pedersen
    Gym.lærer, Aarhus

  10. Af Axel Eriksen

    -

    @ Maria Due!

    Nåh, vil han det! Det plejer at gå helt galt, hvis “historien skal skrives om”!

    Det gjorde det senest i 1900-tallet, da både nazismen, kommunismen og andre totalitære regimer ville gøre det samme!

    – Enkelte kan narres hele tiden!
    – Alle en enkelt gang!
    – Men ikke alle kan narres hele tiden!

    Der kan altid føjes nye synsvinkler, facetter m.v. til “Historien” – og det er godt – men en grundlæggende omvendt opfattelse af de sidste årtusinders europæiske historie – det er en umulighed!
    Gentagne krige, besættelser, terror mod andre såkaldte “naboer eller genboere” kan ikke udviskes med et EU-direktiv – dikteret af Barroso og Løkkegaard – selv om det det med den nuværende regering såmænd nok vil blive implementeret i de “historiebøger”, der skal være gældende i såvel folkeskolen, gymnasiet eller sågar på universiteterne!*

    Måske vil perspektivet rette sig mod: “Det almindlige menneske , almuen og de, der ikke direkte tog del i vanviddet”!*

    Men næsten enhver generation i Europa har på et eller tidspunkt fået del i krig, vold, terror, voldtægt, ødelæggelse/ inddragelse af afgrøder, nedbrænding af deres hjem o.s.v, o.s.v.!

    EU – oprindeligt EF – havde som et af sine hovedformål ved stiftelsen, at undgå fremtidedige nationale/regionale krige/konflikter i Europa!

    Mon ikke Kommission og Parlament skulle fokuseres noget mere på det – end at skrive “Historien om” ! Det kan alligevel ikke gøres! Blod er noget af det vanskeligste at vaske af!

  11. Af Axel Eriksen

    -

    Og i øvrigt lade være med at fremkomme med alle de “detail.-direktiver”, der gør selv oprindelige tilhængere af “projektet” mere og mere skeptiske som årene går!

  12. Af Maria Due

    -

    .jyllands-posten.dk/protected/premium/kultur/ECE6336104/skal-for-europa/

    Man kan grine eller græde over denne artikel, men en ting står fast: Det må formodes, at EU-kommissionens formand José Manuelo Barroso snorksov, da han var i La Scala og overværede “La Traviata”,. Medmindre han virkelig mener, at Europa kan lignes med en afdanket prostitueret, og at dette er en prisværdig tilstand.

  13. Af Henrik Knage

    -

    Jeg mener, de fleste politikere burde holde sig væk fra politik…

  14. Af georg christensen

    -

    “Debatten” , og kun debatten er demokratiet´s bedste ven. Stedet hvor alle ” meninger” brydes, for i grunden at forenes.

    Debatten, tilgængelig for “ALLE”, og ikke længere, kun en flok selvvalgte “værdiløsheder”.

    NB: Til Søren Pind: Vi befinder os ikke længere i oldtidens Grækenland, hvor kun de udvalgte debaterede. I et moderne oplyst “demokrati”, får “alle” muligheden og retten til at deltage , takket være “internettet”, også med det´s ofte uforståelige meningsudfoldelser.
    Alligevel bør “debatten” om “ALT” forstærkes, og ikke på nogen måde indskrænkes..

  15. Af Kim Johansen

    -

    ATT: Søren Pind.

    1. Du taler om fordybelse og mangel på samme.. Undskyld, men såfremt de egentlige sammenhængende konsekvenser blev
    VEDHOLDENDE konfronteret af din og venners, egen finanslovs-overførte presses ansatte, jamen så tror jeg godt du er bevidst
    om, at du allerede havde været en saga blot i nu mange år; og var i øvrigt aldrig kommet i nærheden af din kostelige skattegage.

    2. Hvad offentlighedsloven angår, bliver du igen morsomt selvmodsigende, da du og forenings-venner, bl.a. har sørget for, at
    jeres helt egen systembevarende promotor kanaler: DR og TV-2, henholdsvis direkte og indirekte, stopfodres med stjålne midler
    fra befolkningen, (herunder 17.500 kr. brutto månedslønninger), som betaler til forenings-oppumpede 50- 75.000 presse medarb.

    Endvidere har du, og øvrige pris-ødelæggende foreningsvenner, sørget for at tvangs-betalerne af især DR og TV-2 medie-showet,
    netop IKKE kan benytte sig af offentlighedsloven til at få indsigt i griseriet med deres penge i DR og TV-2, da du og venner, ganske
    enkelt har sørget for at holde jeres systembevarende, og deraf genvalgs promoverings-kanaler helt uden for offentlighedens loven.

    KONKLUSION: Du taler om fordybelse, imens du i realtime format, kollidere med din egen kritik, da du jo afslørende åbenlyst, netop
    ikke er i stand til at afkode helhedens konsekvenser; herunder din egen voldsomme anpart i overprisen Danmark – (heraf pressen),

    PS. Må næsten ha´ dit tragikomiske udtryk med: ”Demokratiet”.. da dette udtryk atter bevidner om, hvordan du til egen (uimodsagte)
    fordel, tror at 179 foreningsmedlemmers forrådnede misbrug med midlerne, heriblandt nævnte opkøb af mikrofonerne for andres midler,
    med deraf verdens største centraladministrerende beslag på individets, og virksomhedernes ageren, er lig med demokrati.. Jeeeeesus.

    Nej.. lav du hellere endnu en, (af dig og venner) tvangsbetalt DR jeg-laver-ikke-en-skid-men-koster-kassen-USA rejsen rundt uds. Tak.

  16. Af Kim Johansen

    -

    ATT: Søren Pind.

    1. Du taler om fordybelse og mangel på samme.. Undskyld, men såfremt de egentlige sam
    -menhængende konsekvenser blev VEDHOLDENDE konfronteret af din og venners, egen
    finanslovs-overførte presse, jamen så havde du stensikkert været en saga blot i mange år,
    og var i øvrigt aldrig kommet i nærheden af din kostelige skattegage som du bekoster os.

    2. Hvad offentlighedsloven angår, bliver du igen tragikomisk selvmodsigende, da du, samt
    øvrige forenings-venner, (som simpelthen sidder på alt i dette land), bl.a. har sørget for, at
    jeres (helt egne) systembevarende promotor kanaler: DR og TV-2, henholdsvis direkte og
    indirekte, stopfodres med stjålne midler fra befolkningen, (heraf fra: 17.500 kr. lønninger),
    som tvinges til at betale oppumpede 50- 75.000 kr. månedslønninger til pressens folk : -(

    Hvad offentlighedsloven angår, har du og øvrige foreningsvenner, ligeså sørget for, at holde
    jeres DR og TV-2 medie-show uden for netop offentlighedsloven, hvorpå tvangsbetalerne
    netop IKKE kan benytte sig af offentlighedsloven til at få indsigt i griseriet med deres penge.

    Og hvorfor så det ?.. Jaa.. ser du, fodres pressens ansatte med andre penge, via systemet,
    elsket pressen systemet, og hvilket system du kunstfærdig vælges/genvælges på i et væk.

    KONKLUSION: Du taler om fordybelse, imens du i realtime format, kollidere med din egen
    kritik, da du jo afslørende åbenlyst, netop ikke er i stand til at afkode konsekvenserne af
    dit eget setup, herunder din egen voldsomme anpart i overprisen DK, for genvalgets skyld.

    PS. må næsten ha´ dit tragikomiske udtryk med, mht. ”Demokratiet”.. da dette udtryk atter
    bevidner om, hvordan du til egen (presse uimodsagte) fordel, tror at skallede 179 amatørers
    forrådnede misbrug med midlerne, heraf nævnte opkøb af pressen, er = demokrati.. Åh gud.

    Lav du hellere endnu en, (af dig og venner) tvangs overbetalt DR udsendelse, omhandlende:
    Søren-pind-laver-ikke-en-skid-men-koster-kassen-imens-hand-funcker-rundt-i-USA.. Jeeesus

  17. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Kommunale institutioner uden morgensang er åndsforladte, men KFUM er et sømandshjem for hjemløse, Kirkens Korshær har til huse i sognehuse med en avisstue og et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger; gamle til råd og unge til hjælp, en hobbyforening har medlemmer som hjemmehjælpere hos æresmedlemmer, der har et hjemløst medlem som logerende.

  18. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Uden morgensang ingen folkeskole.

  19. Af Maria Due

    -

    Til Axel Eriksen og andre, undskyld mit mangelfulde link ovenfor, der kun kan benyttes, hvis man har et JP-abonnement. Det er Jette Elbæk Maressas ”Skål for Europa”, der er egnet som inspiration til en crazy satire i en sommerrevy. En mio. euro koster den forestilling, men om det inkluderer de eksklusive engagementer og traktementer, ved jeg ikke. Et står dog fast, det er “højrepopulismen”, der er Europas fjende. Interesserede vil nemt kunne finde tilsvarende artikler.

    ,JP’s hushystade er blandt de 20 udvalgte, der skal skal skrive fortællingen om Europa, og i betragtning af hans ensidighed og mange misvisende historie klummer, er han nærmest en garant for, hvad vi har i vente. I dag anmelder han i JP tre bøger om årsagerne til udbruddet af Første Verdenskrig i artiklen “Den europæiske ormegård”, som han afslutter med denne melodramatiske salve:

    “EU er et forsøg på at klinke skårene. Vil det lykkes? Nogle er blinde, andre tunghøre, atter andre råber op, som de har forstand. Står vi ved afgrundens rand? Ingen troede det i 1914. Ingen tror det i dag.”

    Ellers vil jeg endnu engang rose Søren Pind for et udspil, denne gang om de alt for dårligere politikere, der underminerer embedsmandsfunktionen og bl.a. fører til valg af ministre ud fra en slags kønskvotering.

    Jeg deler ikke Jespersens, Pittelkows og andres mening om, at vi skal skifte embedsmændene ud, når vi skifter regeringen ud. Dette er en stor luksus, som koster det hvide ud af øjnene, og vi er kun en lille befolkning, der i forvejen er verdens højest beskattede og med den relativt største offentlige sektor. Desuden har vi jo EU til at diktere det meste af det, som vi har at rette os efter.

  20. Af Hans Nielsen

    -

    @ Arne Rud kl. 13:23

    “Uden morgensang ingen folkeskole.”

    Ja, og uden muslimer ingen heldagsskole.

  21. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Sognehold med elever fra samme sogn er nemmest og bedst at undervise, de kender hinanden og snakker godt sammen, før, under og efter en undervisning, så hukommelsen er altid god i undervisningen hos sognehold hos Folkekirkens Oplysningsforbund.

  22. Af Henrik Knage

    -

    Nu har Søren Pind aldrig været indbegrebet, af demokrati, li´som Jehovas Vidner ikke er indbegrebet af tro. Hvorledes kan man forestille sig det nøgne menneske – med lange proptrækkerkrøller – stående oppe på en bakketop, gående rundt blandt vilde dyr, tigre, elefanter, gnuer og giraffer, samtidig klø en MK. Løve på ryggen, og samtidig påberåbe sig en demokratisk ret til livet?
    Som om at gå over for grønt lys i et fodgængerfelt, selv om man kan se en idiotbillist overhale indenom.
    Politisk idioti en nøddeskal!

  23. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Uden morgensang ingen folkeskole, Grundtvig skrev 1600 sange og salmer, Danmarks Historie og Bibelhistorie på vers, Danmarksbilleder, så folkeskolen er en historisk forening med tegning i faglokaler, en tegning siger jo mere end tusind ord; og formningslokalet er malerværksted for amatørmalere efter almindelig skoletid. En pedel er en skole- og sognebetjent med en cykeltræningsbane på kirkens parkeringsplads. En skolereform kommer højest på en racercykel med en cykeltaske, så værksteds- og faglærere får som barfodslærere et stedtillæg for at bo i skoledistriktet og lokale hobbyforeninger har lørdagsskole i skolens faglokaler.

  24. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Håndbold har et dommerforbund, og et demokratisk samfund et ordstyrerforbund af dommere, der leder opstilling og valg af kandidater til bestyrelser. Et sognehus har en avisstue, et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger og Folkekirkens Oplysningsforbund(FO) har kurser i foreningsregi, for undervisning bygger altid på motivation, som kun medlemmer af en hobbyforening har.

    Smilets By havde Marselisborglejre med Kong Frederik som dirigent og et Universitet bygget på teologi som fundament for seminarier og Unge Hjems Højskole med cand. mag.´er som journalister og ledere af fagudvalg, læseforeninger og studiekredse, men Stygge Thor fra Troldhøj oprettede en husmorafløserskole ved siden af Rådhustårnet, Universitetet blev et bogtårn som Idehistorisk Institut og Den gamle Bispegård blev højskole for lærerforeningen med kurser, der kun havde én lærer fra hvert fagudvalg fra hver skole, det flyttede samarbejdet fra folkeskolen til Lærerstandens Brandforsikring, der blev et kontor for ejendomshandel. Overskuddet fra pølsevogne i Smilets By gik til feriekolonier hos Børnenes Kontor, så medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring deltager gerne i feriekolonier som grønne koncerter med Kim Larsen som forsanger og det er nyt.

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Hans Engell meldte på TV forleden, at både folketingsmedlemmer og embedsmænd i dag kan ses at være ganske unge og politikerne ofte uden egtl uddannelse, hvor erfaringen også dermed mangler, og også det forhold, at et job som departementschef ikke i dag er en slutstilling for de involverede – men hvor der gås videre til fx direktørstillinger i erhvervslivet, hvor han nævnte enkelte af disse – bla Dongs tidl direktør og tidl teaterchef Michael Christiansen.

    De to første forhold har jo også været debatteret på diverse blogge på Berlingske.

  26. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Jætter og trolde lever af pærevælling, tidsler, skvalderkål, skoleradio og udu, men en basun lyder bedst fra Trøjborg.

    Vest for Himmelbjerget måler enkeltgravsfolket landet op fra sine egne høje, mens den lyse nat blunder, som de gamles højskole. Unge hjems Højskole er sognehuset med en avisstue og et hobbybibliotek sammensat af bogudvalg i lokale foreninger med lektiecafé, Skolebibliotekaren Karen og gamle til råd og unge til hjælp.

    Vest for Andelsbjergene er Postmand Per vicevært og landbetjent med spejdere som avisbude, Sognebetjent Søren er pedel og skolebetjent med en cykeltræningsbane på kirkens parkeringsplads og Socialrådgiver Svend vejleder i en sparekasse om e-post og indernet.

  27. Af hr j christensen

    -

    Man kan undre sig over hvor få der registrere at samfundet i al hast ændre sig til et jødisk samfund som det man havde i sovjet.
    Vandt vesten forgæves anden verdenskrig? Eller er danskerne bare for dumme til at indse det?

    Eller er det bare blevet komplet umoderne at arbejde på hæderlig vis for at forsørge sig selv og en familie?

    Hæderligheden er blevet en mangelvare. I det hele taget bliver samfundet mere og mere usselt, nederdrægtigt på samme måde som den jødiske samfundsmodel vi kender så godt. Regeringen satser mere og mere på det cooperative/kollektive og forsøger at skade det selvstændige erhvervsliv og slevstændigt tænkende mennesker.

    På venstrefløjen siger de at socialismen er en (jødisk)fortælling. Sovjet var i så fald en ond fortælling. Med morderen stalin som aktør.

  28. Af hr j christensen

    -

    OK! Så overser man at bødskov og socialdemokratiet i virkeligheden ville forhindre Pia Kjærsgaard at få en ny sikker triumpf på christiania. Med masiv vælgerflugt fra den samlede venstrefløj til følge.

  29. Af Jørn D.

    -

    Måske er det “Debatten” om demokratiets nyeste fjende,
    der redder demokratiet fra demokratiets ældste fjende !
    bedst beskrevet ved:
    “Ved at indføre Demokrati på “tosse anstalten”, ville
    de 2 overlæger jo hurtigt komme i mindretal” !

    ironi.mus

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info