Evner, ikke venner – om københavnsk korruption

Af Søren Pind 59

Vi danske er verdens mest tillidsfulde folk. Vi behøver ikke så meget kontrol, bureaukrati og papirarbejde som andre. Tingene glider lettere (er man i tvivl, så prøv engang den amerikanske offentlige sektor…).
Det gør os lykkelige. At ting kan fungere sådan, skaber lykke, og skaber endnu mere tillid.

Så meget desto mere katastrofal er det venstreorienterede flertal i Københavns absurde tiltag om ikke længere at ansætte den bedst kvalificerede, men den der har ventet længst, som langtidsledig.

Vores tillid er baseret på den komplicerede sociale mekanisme, at der er en grundlæggende fairness i vores udvælgelsesprocedurer til stillinger, ikke mindst i den offentlige sektor. At vi tager den bedste.

Derfor vækker sagen, hvor personlige vennetjeneste eller nepotisme indgår, altid berettiget opsigt. Fordi det truer det – liberale – fundament, vores samfund bygger på. At det er evnerne, der afgør om man bestrider en bestemt position. Ikke vennerne…

Det Københavnske bystyre har over årene udviklet sig til en katastrofe for byen. Integrationsproblemer ligger uløste. Bandeproblemerne eskalerer. De københavnske forældre flygter, med god grund, fra folkeskolen. Og f.eks. har jødiske forældre og børn problemer med at kunne vælge den til. Man skulle tro, der var nok at tage fat på. At man samtidig nu skal kaste et skær over den københavnske offentlige sektor, at man er blevet placeret der, fordi man ikke duede til andet, og fik præferencestatus, er en beslutning, der truer vores gensidige forståelse med hinanden.

Det er tegn på moralsk korruption, når det ikke er den bedst kvalificerede, der vælges, men simpel politisk opportunisme, der dikterer valget. Og egentlig: Er det overhovedet lovligt at administrere skattepenge på den måde? Forhåbentlig får nogen fra det københavnske bystyres opposition den tanke at gå til de kommunale tilsynsmyndigheder. Hvis altså kommunen ikke selv kan komme til fornuft.

Tankgegangen illustrerer alt for godt, hvad politisk forskelle betyder. Den nuværende regering og dens fæller i Københavns Kommune begriber ikke essensen af det dybt kompliceret kulturelle bånd, der sørger for, vores humlebi kan flyve, på trods af for høj skat og for stor offentlig sektor. Det er tilliden, der gør det. Undergraver man den, undergraver man fællesskabet. Et lille stykke hver dag.

Indtil det en dag ikke er der længere.

59 kommentarer RSS

  1. Af Ole Skovgaard

    -

    Altså med andre ord helt “Down to Earth” Hvorfor f….. spørger du ? Når du selv har svaret. Det er da spild af tid.

  2. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Tænk hvis vi – borgerne – havde mulighed for at “ansætte” de bedste politikere.
    Den mulighed har vi ikke ikke. Muligheden er ikke-eksisterende.

    Som det er i dagens Danmark:

    Vælgerforeningerne opstiller dem, der – efter deres opfattelse – har størst gennemslagskraft, gør sig godt i det offentlige rum.

    Sammenholdt med antallet af valgplakater vedkommende har hjulpet vælgerforeningen med at hænge op og vedkommendes foregående foreningsarbejde iøvrigt.

    Kommunalbestyrelser og Folketinget har mange eksempler på, at det ikke er “den bedste”, der er valgt.

  3. Af Jørgen Christensen

    -

    Hasse Gårde-Askmose, som den tidligere præsident Ronald Reagan sagde: ‘The best minds are not in government. If any were, business would steal them away’.

  4. Af Ole Chemnitz Larsen

    -

    Påstanden om korruption i Skatte- og Justitsministeriet holder desværre vand Finn Jensen.

    Forholdene, der som udgangspunkt er korruption, fremgår af de ansvarlige myndighedspersoners egne dokumenter og kernen af gældende ret, der er enkel.

    Fakta slår fantasien – desværre.

  5. Af Jan Aage Jeppesen

    -

    Hasse Gårde-Askmose skriver (20:46):

    ”Tænk hvis vi – borgerne – havde mulighed for at “ansætte” de bedste politikere.
    Den mulighed har vi ikke ikke. Muligheden er ikke-eksisterende.”

    Der findes ikke og kan ikke findes noget alment accepteret rationelt kriterium på hvad en god politiker er. Den eneste kvalifikation en politisk kandidat skal opfylde er en evne til at overbevise tilstrækkeligt mange vælgere om at stemme på ham. Så længe hans agitation foregår inden for grundlovens og straffelovens rammer så er han en god politiker hvis han vælges.

    Om ”den bedste politiker” er en der vil afskaffe det kapitalistiske samfund til fordel for proletariatets diktatur eller en der vil sætte friheden over ligheden og således øge ulighederne i samfundet afhænger jo af hvilke ideologiske grundholdninger den enkelte vælger har eller kan overtales til at indtage i den politiske proces.

    Man kan sige at politikere ”ansættes på prøve” fordi vælgerne kan slippe af med dem igen qua de periodiske valg hvis de ikke indfrier de forventninger de har stillet vælgerne i udsigt.

    En ”god politiker” kan således siges at være en der får gennemført så meget af den politik han har lovet vælgerne eller har arbejdet så ihærdigt som muligt på at få den gennemført og derfor genvælges. Andre kriterier findes der ikke på ”en god politiker”.

    Stauning var en god politiker fordi han fik gennemført størsteparten af den sociale reformpolitik han havde lovet vælgerne.

    Anders Fogh Rasmussen var en god politiker fordi han opfyldte sin kontraktpolitik – det han lovede før valget blev også gennemført efter valget.

    Helle Thorning Schmidt er en ringe politiker fordi meget lidt af det Socialdemokratiet lovede vælgerne før valget i 2011 ikke er blevet gennemført, men opgivet til fordel for en reformpolitik der langt hen af vejen er sammenfaldende med de borgerlige partiers politik. ”Løftebrudsregeringen” er en af de betegnelser S-SF-R regeringen har fået påhæftet og vælgerne er i hobetal flygtet fra S og SF.

    Vælgerne er ustadige, troløse og ikke særligt rationelle. Intet selskab ville kunne fungere effektivt hvis dets bestyrelse og direktion selv blev ansat og ansætte medarbejdere på de betingelser og efter de kriterier vælgerne ”ansætter” politikere på: Fire års kontrakter med mulighed for afskedigelse på et hvilket som helst tidspunkt uden nogen som helst anden grund end at formanden for bestyrelsen eller en majoritet af aktionærer krævede det.

    I et demokrati indsætter vælgerne de politikere de har tillid til og de er således per definition de bedste, da vælgerne har den suveræne og ultimative magt i demokratiet. Der findes ingen højere instans end vælgerne til at afgøre om de valgte politikere er gode eller slette.

    Endvidere:

    ”Kommunalbestyrelser og Folketinget har mange eksempler på, at det ikke er “den bedste”, der er valgt.”

    De eneste eksempler er sådanne hvor en politiker begår noget kriminelt og kendes uværdig til en plads i den politiske forsamling.

    Måske burde debattøren gennemtænke tingene endnu en gang?

  6. Af Niels Juul Hansen

    -

    @JAJ

    godt at se dine debatindlæg igen – selv om jeg ikke altid er enig med dig.

  7. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Jan Aage Jeppesen:
    Måske burde du (også?) have kommenteret fgl.:
    “Som det er i dagens Danmark:

    Vælgerforeningerne opstiller dem, der – efter deres opfattelse – har størst gennemslagskraft, gør sig godt i det offentlige rum.

    Sammenholdt med antallet af valgplakater vedkommende har hjulpet vælgerforeningen med at hænge op og vedkommendes foregående foreningsarbejde iøvrigt.”

  8. Af Katja Petersen

    -

    Ja, det er lovligt at administrere skatteborgernes penge på denne måde.

    Hvad dit indlæg angår… tjae, det er faktisk tættere på at være ulovligt.

    Lad mig lige opsummere.

    - langtidsledige er ikke kvalificeret til det arbejde, de søger, og måske får.

    - Insinueringer om nepotisme i Københavns Kommune.

    - Ansvarsforflygtigelse… kun venstreorienterede har ansvar i Københavns Kommune.

    - Ledere i Københavns Kommune kan ikke finde ud af at ansætte folk… Dette må i øvrigt betyde, at alle ledere i KBH. Kommune er venstreorienterede.

    Det er for billigt Søren.

  9. Af A. Østergaard

    -

    “…Københavns Kommune begriber ikke essensen af det dybt kompliceret kulturelle bånd…”

    Ja, båndene er KOMPLICEREDE. Ligesom sproget.
    Og danskerne bør hverken skele til kommune eller “borg”, i søgen efter visdom.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info