Europa

Af Søren Pind 214

Jeg tror, første gang noget begyndte at nage, var, da jeg stod i lufthavnskøen i Heathrow. Den mindede mig om det, der altid var min største irritation ved Amerika. Lang kø. Langsom gennemstrømning. Utallige spørgsmål. Helt ind i intimsfæren. Skønt, da passet blev klappet op, og han så, det var rødt, og der stod dansk minister i, kom den huldsalige hyggelige britiske tilgang pludseligt tilbage.

Det var en irritation. En eksklusion. Dette at vente. På at komme ind i et, efter min opfattelse, europæisk land.

Der havde ganske vist været en følelse før. Det var mest af forbløffelse. En ferie i Schweiz. Et forsøg på at give kassedamen mit visakort. “Non monsieur – on n’est pas dans L’Europe”. Som om et visakort var udtryk for det at være med. Hun sagde det høfligt, og sært længselsfuldt. Der oppe i bjergene. Som om Europa stod for det moderne. Jeg forstod hende ikke, der midt i paradiset. Men ikke at kunne bruge kreditkort…

Sådan satte tankerne sig gang efter gang. Køerne. Kreditkortet. Den nemmere omgang med hinanden, der har kendetegnet Europa gennem de sidste 25 år.

Tag vores forhold til tyskerne og svenskerne. Jeg kan huske barndommen på Bornholm og holdningen til tyskerne. Så langt borte var 2. verdenskrig heller ikke. Og man så først og fremmest et fremmed folk, man kunne tjene penge på. Og drog så et lettelsens suk når sommeren var ovre. Jeg kan mærke, at den relation er en anden i dag. Der er i højere grad en sammenhæng end før. En venlighed og umiddelbarhed, der ikke fandtes dengang.

Eller tag svenskerne. Da jeg kom til København for at studere i slutningen af 80erne, foragtede man svenskerne. Deres tossede alkoholpolitik. Deres frelsthed. Hykleriet, når de kom og brækkede sig i Københavns gader. I dag er svenskerne en uundværlig del af København, som arbejdskraft. Som daglig begivenhed i forretningerne, i Københavns Lufthavn, i Fields, i de kulturelle tilbud. Mange danske er flyttet til Malmø, har købt ødegård eller sommerhus – integrationen er på et helt andet niveau. Og den gensidige respekt og tilknytning er meget tættere end dengang. Vi kan stadig ryste på hovedet af den svenske – ja – naivitet i udlændingespørgsmål. Men selv på det felt er svenskerne ved at – ja – integrere sig…

I sin tid, da jeg var med i Venstres Ungdom, var Uffe Ellemann kongen af Venstre. Kronet og tiljublet. Med blå sokker med gule stjerner og “bussiness-class”, som Nyrup sagde. Han iklædte sig de europæiske gevandter og talte tårevæddet om den forandring, Europa havde gennemgået. For nogen af os var det en anelse tilbageskuende. Vi kunne, i ungdommeligt overmod, ikke helt sanse det historiske i, at de tyske sønderbombede og smadrede byer havde rejst sig. Vi kendte ikke den sødlige lugt fra Dresden eller Hamborg. Eller den forfærdelige tilstand over hele det europæiske kontinent, hvor hungersnød, småbørnsdødelighed og sygdomme gav minder om et afrikansk udviklingsland. VU var meget tæt på, dengang, at anbefale et nej til Maastrichttraktaten, hvilket havde været… ja. Uhørt.

Det historiske perspektiv kan man først sanse senere. Når man selv har børn. Når man forstår, at fred ikke blot er en naturlighed. At under civilisationen lurer barbariet, sjældent langt væk. Og hvor enestående en bedrift det egentlig er, at det europæiske kontinent, efter at have revet sig selv i stykker i næsten 1000 år, nu har haft en – med forbehold for Balkan – fredelig periode på over et halvt århundrede.

Men, så nødvendig den fortælling end er, er der er nyere grund til at pakke brokkeriet sammen og se det større billede:

Tag det England, hvor jeg stod i kø. Inden længe holder David Cameron en tale, hvor han efter alt at dømme stiller briterne en folkeafstemning i udsigt. Om EU-medlemsskabet. Afstemningen vil komme bl.a. fordi det konservative parti er presset af et britiske anti-eu parti, der for nærværende trækker over 15 pct. i meningsmålingerne, så godt som alle vælgere, der har forladt Camerons konservative parti. I virkeligheden er det simpel politisk opportunisme, der kaster Cameron ud i det mest ekstreme politiske eksperiment i nyere tid i Europa. For det vil kun medføre en ting: Nemlig at Storbritannien træder ud, og inden for 20 år vil anmode om at træde ind igen. Realiteten er den, at briterne ikke har råd til at træde ud. De betalinger, man vil skulle yde for at få en status som medlem af det indre marked, men ikke være med i unionen, er af en sådan karakter, at det nærmest opvejer handelsindtægterne. Med andre ord vil man enten miste eksporten til EU, eller også vil man skulle betale en sum, der i høj grad modsvarer indtægterne og samtidig stå helt uden for den politiske indflydelse på de regelsæt, man alligevel skal underkaste sig… Ikke ligefrem statsmandspolitik på sit lands vegne. Men det må briterne sådan set selv om. Skotterne vil stå i den situation, at det i højere grad vil appellere til dem om uafhængighed, så de fuldt og helt kan deltage i den europæiske union. Så står englænderne der. Et Skotland, der bryder ud af den britiske union, og for at gøre ting værre, søger ind i den europæiske.

Cut off from the continent. “Non, on n’est pas dans L’Europe”…

Er det den vej, Danmark skal? Skal den udvikling, vi – på grund af den europæiske union – har gennemgået med vore nærmeste naboer, Sverige og Tyskland, rulles tilbage til noget, vi kun alt for godt husker? Lange køer ved grænserne. Ekstra toldindbetalinger for varer indført (slut med grænseturene….). Men mest af alt -ønsker vi  den sociale og kulturelle  integration, som har skabt vores positive forholdt til f.eks. Tyskland og Sverige besværliggjort og i nogle sammenhænge rullet tilbage?

Kort og godt vil vi miste vores forbindelse til det moderne Europa. Der, hvor hundrede tusinder af danske har deres daglige gang og virke. Jeg har svært ved at se, at det syn hænger sammen med en positiv udvikling for Danmark, for fremtidens udvikling af arbejdspladser, kultur og økonomi.

Vi hører til i Europa. Der var en grund til, vi valgte Napoleon frem for Briterne, der både øvede et terrorbombardement mod København og stjal vores flåde. Det var, fordi vi måtte sande, at vi hørte til på det europæiske kontinent. Al sympati for briternes behjertede kamp under 2. verdenskrig. Deres enestående mod og rygrad. Men selv Churchill talte om en europæisk union. Tilmed om en sammenslutning af Frankrig og Storbritannien. Fordi, som kendere af historien også vil vide, at disse to nationer på godt og ondt, siden 1066, hvis ikke før, hører sammen. Som vi også gør det i Europa.

Det småbrokkeri, der har kendetegnet den danske Europadebat de sidste 25 år, har indtil nu været gratis. Jeg har selv på bedste beskub deltaget i den. For også jeg har syntes, at nogle af de reguleringer Bruxelles indførte var tåbelige. Når en verdensfjern EU-komissær i samdrægtighed med den danske jusititsminister undergraver den danske udlændingelovgivning og dens indsats mod udenlandske kriminelle. Der er ikke få eksempler.

Men realiteten er, at det er en del af den politiske kamp, som vi må sørge for at kæmpe de rigtige steder. F.eks. fjerne den regering i Danmark, der ikke tør stå op for, at den form for regulering er vi nu engang altså selv herre over.

Brokkeriet i det skjulte, og den manglende politiske kamp er nu blevet farligere end det var. Storbritannien vil for nogen inspirere til, at Danmark skal gå samme vej. Der vil blive en kamp om sjælene. Der skal vi, der går rundt og gnaver så blot vide, at på et tidspunkt kan det utænkelige ske. At Danmark skal tage stilling til at være sig selv nok og isolere sig i Europa. Et kontinent, som vi kulturelt og økonomisk hænger sammen med. Tiden er kommet til at betone netop det. Og sige fra over for brokkeriet. Det tærer. Som det ville gøre i et ægteskab. Men nok er nok.

Ole Birk Olesen anklager mig i sin blog for at være ”jubeleuropæer”. Næh. Men Europæer. Ja. Helt bestemt. Også.

 

214 kommentarer RSS

  1. Af Maria Due

    -

    Kim Olsen, du skrev:

    “Det er naturligvis helt legitimt, at mene vi ikke skal bekæmpe islamismen hvor den manifesterer sig.

    Gidseltagningen af nordmænd i Algeriet viser vel netop, at selvom et land ikke aktivt deltager i kampen mod islamisme, er landet alligevel mål for terroristerne.”

    Såvel Norge som Algeriet deltager i bekæmpelsen af islamismen. Norge har i de senere år været i både Afghanistan og Libyen, og Algeriet har altid islamismen som medspiller.

    Jeg har ikke tiltro vil vore politikeres evne til at bekæmpe islamismen. Alt flopper ud, fordi man i bund og grund nægter at forstå, hvad man er oppe i mod. Bare vent og se, hvad der sker i Afghanistan, når de selv overtager.

    Og så har jeg denne gang ikke skrevet et ord om, hvor superbe muligheder islamisterne har her i Danmark. De bliver jo båret på hænder. Om få år vil ingen kunne forstå, hvordan det kunne lade sig gøre.

  2. Af Kim olsen

    -

    Jo Maria, men al-Qaida har udsendt en pressemeddelelse hvor de kæder kidnapningerne sammen med situationen i Mali.

    Hvad foreslår du vi gør for at komme islamismen til livs?

    Enig: Afghanistan er tabt! Eller rettere: kunne aldrig vindes.

  3. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    @Kim olsen og andre
    Danmark trækker sig omsider ud af Afghanistan og efterlader et land i endnu større vanskeligheder og endnu mere forarmet, end da de kom. Hvordan blev vi inddraget i dumhederne?

    Med vores kanoniserede aktivistiske udenrigspolitik in mente er forsvarsministeren formentlig henrykt over, at vi kan flytte aktiviteterne til Mali, nu hvor det ser ud til at trække ud med Iran, der ellers var næste bombemål. CIA har endnu ikke få rigtig gang i oprøret.

    Tanken om at få en flok traumatiserede, psykisk uligevægtige hellige krigere hjem til Danmark må give vore politikere kuldegysninger og, hvad værre er, skræmme vælgerne væk fra de krigsliderlige medlemmer af folketinget.

    Baroso er kun administrator ikke diktator og gør, hvad han får ordre til af de europæiske regeringer, så det er tåbeligt at give ham og EU skylden for noget som helst. Det er kun infantile politikere, der bruger EU til at fralægge sig ansvar, de ikke er kvalificerede til.

    Så længe de enkelte EU medlemmer opererer selvstændigt kan man ikke laste EU. Kun et Europa med en stemme vil kunne fremme aktiviteter til fordel for EU og verden i det hele taget, herunder bekæmpe nationalismen og de nationalt sindedes andedamsmentalitet – vor tids alvorligste handicap.

    Det er den virkelige virkelighed, som nogen benægter.

  4. Af j b

    -

    “Brokkeriet i det skjulte, og den manglende politiske kamp er nu blevet farligere end det var. Storbritannien vil for nogen inspirere til, at Danmark skal gå samme vej. Der vil blive en kamp om sjælene. Der skal vi, der går rundt og gnaver så blot vide, at på et tidspunkt kan det utænkelige ske. At Danmark skal tage stilling til at være sig selv nok og isolere sig i Europa. Et kontinent, som vi kulturelt og økonomisk hænger sammen med. Tiden er kommet til at betone netop det. Og sige fra over for brokkeriet. Det tærer. Som det ville gøre i et ægteskab. Men nok er nok.”

    Something about England.

    Winston Churchill’s Zurich speech in 1946 urged France and Germany to forge a United States of Europe – although Britain would naturally not be part of it. Margaret Thatcher proclaimed in her 1988 Bruges speech her opposition to a European “superstate”, although her hardline admirers often overlook another passage: “Britain does not dream of some cosy, isolated existence on the fringes of the European Community. Our destiny is in Europe, as part of the community.”

    So what do the eurosceptics want then?

    Well in short repatriate regional aid, Britain to set their own employment laws, against common fisheries and common justice and policing.

  5. Af Katja Mortensen

    -

    B-R-E-A-K-I-N-G

    35 gidsler og 15 gidselstagere er blevet dræbt, da Algerisk militær amatøragtigt angreb gas-anlægget. Uden tvivl ægget af Frankrig.

    ———————

    Baggrund: Såkaldt AQ i Magreb (AQIM) er blevet styrket efter at Gaddafi er væk. Dokumentation:

    aftenposten.no/nyheter/uriks/Veteran-kan-sta-bak-angrepet-7093757.html

    Gasanlægget blev besat i protest mod Frankrig og bl.a Danmarks indblanding i Mali. Danmarks uansvarlige og overilede indblanding på den tidligere kolonimagts side kan dermed have kostet kostet norske broder-liv.

    **************

  6. Af kim olsen

    -

    Katja,

    Forkert!

    En flok evnesvage religiøse vaneforbryderes perverterede had til vesten har kostet liv.

    Hvis du har sympati for dem, så sig det dog ligeud!

  7. Af Seker Gün

    -

    Maria Due@
    Tilgiv at jeg udelod dit fornavn. Det var ikke respektløst ment.
    Tak for din beskrivelse af mit levnedsforøb. Et par detaljer er upræcise men det skal være dig undskyldt. Det er jo ikke alt du kan forventes at vide om mennesker der er din klasse så fjern.
    Det siger sig selv vi er uenige, men i min optik er min fars rejse også en dannelsesrejse af de store. Fra bondeknold i nærmest feudal landsby på Sortehavs kysten, til faglært integreret samfundsborger i Danmark, stolt far til 2 børn, der i al beskedenhed i den grad er mønsterbrydere.
    At rejse ud for at lære, danne sig nye indtryk, og for manges vedkommende bosætte sig i andre lande, er ikke bare forbeholdt de priviligerede, med skræddersyede garderober og tungt ansvar hjemme, men kan sagtens tage sit udgangspunkt i nød og arbejdsløshed. Du nævner selv de mange der immigrerede til USA, hvor mange jo netop, i lighed med min far, søgte en bedre tilværelse.
    Jeg skal ikke kunne sige hvordan dannelsesrejser nutildags foregår i dine luftlag, men jeg vil tillade mig at håbe for jer at din intelligente søn ikke forelsker sig der ude hvor han lufter sine priviligerede jakkesæt. Det blive vanskelligt for ham at vende hjem med sin brud, også selv om han ikke tilhører den almue du så hårdt foragter.
    Hvor typisk muslimsk af mig at nævne det. Ikke sandt? ;-)

  8. Af Eva Madsen

    -

    Er det en tilfældighed at stærk dubiøse EU – glødende fanatikere pludselig får kolde fødder – og trækker sig fra sine bengnavende poster. ???

    Her tænkes naturligvis på den EU – fanatiske tilhænger – der elsker netop det – at rynke panden, og sammentrække sine små griseøjne i forbavelse over andres udsagn / tilkendegivelser – ja rigtigt gættet — Dan Jørgensen !!!!

    Han har nyeligt trukket sig som FORMAND for en bestyrelse i selskabet Waterfront – dem der manipulerer med DSB kritikere og folketingspolitikere – inden han fik smudset sig for meget til – iflg. tv2.dk.

    Dvs. at befolkningen skal tage sig agt, specielt for politikere der er glødende EU – tilhængere, disse politikere kunne måske få et skær ( anstrøg ) af en løgnagtig manipulerende politik. ???

    Hvornår hører vi om det negative ,fra bl.a. Søren Pind og Dan Jørgensen ,om det at være medlem af EU. ???
    Opvejer det negative ikke efterhånden det positive – ved vores medlemskab ???.

  9. Af Erik Larsen

    -

    Og lille “Katja Mortensen” eller hvem du er – de sindssyge terrorister sagde kun een ting til gidslerne: “ER DU MUSLIM GØR VI INTET SLEMT MOD DIG”!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
    Kan du/I dog ikke forstå , at det eneste islamisterne vil – og vi siger det igen og igen – de siger det selv – er at dræbe de kristne, jøderne og de “vantro” – præcis som Hitler ville udrydde jøderne!!! Islamisterne er = nazisterne idag -bare med yderligere en religiøs vinkel.

  10. Af Jan Andersen

    -

    Hvorfor skulle det være en katastorfe ikke at være med i EU ?

    Norge, USA, Japan, Kina, Sydafrika …. er ikke med i EU, det går da fint.

    Problemet er man har satset alt på at fusionere Europa til én nation, uden at indse at lande som Polen, England, Spanien, Italien, og sikkert også Frankrig, aldrig vil afgive deres suverænitet. Man har gjor regning uden vært.

    Derfor står man midt i åen, med mudder i støvlerne og med stigende vandstand – projektet kan bare ikke gennemføres, eller føres videre, disse lande vil bare ikke længere ind i en union.

    Katastrofalt, idet man har satset alt på “das muss sein”…. “Aber das can nicht sein, das ist unmüglish”.

    Før man indser det, gir det ingen mening at diskutere eller blogge.

  11. Af Maria Due

    -

    “Hvor typisk muslimsk af mig at nævne det. Ikke sandt?”

    Næh, min første tanke var, at det lignede det, som DF’ere fylder debatten med hver eneste dag.

    Min næste tanke var, at jeg har ret i, at Janteloven ikke er en speciel dansk foreteelse, eller at den lynhurtigt overtages af en bestemt type indvandrere. Yildiz Akdogan er en af dem.

    Den tredje tanke var, at det fortsat er et tabu at skrive om forhold som min families. Vi skal helst være usynlige eller undskylde vor eksistens og finde os i, at vi omtales af andre som “de rige svin”, skønt vi sikkert har været hårdere arbejdende end de fleste og underholder en luddoven hær af Robert’er.

    Noget helt andet er, at I, der er de gode, ædle og rigtige mennesker nok må se i øjnene, at ikke alene de danske arbejdspladser forsvinder til udlandet, men at det samme vil ske med langt flere af de danske formuer og gode hoveder. Som allerede nævnt, kan det være svært at argumentere for, at de skal blive i landet, hvor de er så lidt værdsatte og af de rigtige mennesker kun tåles som beskatningsobjekter.

  12. Af S. Gün

    -

    Enkefru Maria Høgh Due@
    Du har helt ret i at Janteloven ikke er en dansk opfindelse. Den er ganske universel.
    Yildiz Akdogan er socialdemokrat og så er der vist sagt nok om hende.
    Jeg vil tillade mig selv et lille fnis over hvor øm din egen banehalvdel tilsyneladende er.

  13. Af Maria Due

    -

    “Seker Gün”, dansksproget tyrkisk officer med skolegang i Hellerup, dvs. en underlig identitet. Jeg skriver i modsætning til de fleste under mit eget navn fra dåbsattesten udstedt af en dansk sømandspræst, og jeg er ikke enke.

    Jeg tror ikke, at Søren Pind har forstået dybden i JP’s leder den 15. ds. “DI’s opsang”, og hvad jeg har skrevet ovenfor var for at forsøge at forklare, hvor dumt det er at kræve yderligere globalisering af et folk, der længe har været meget udadvendt og er verdens hårdest beskattede med den største offentlige sektor. Samtidig inviterer Venstre hele verden til at dele vore få kvadratkilometer og til at blive forsørget, når de ikke finder arbejde. Jeg har faktisk svært ved at se, hvorfor jeg skulle ulejlige mig til stemmeurnerne ved næste valg, og hvorfor det ikke er en god idé at flytte teltpælene.

  14. Af Bør Danmark følge Storbritanniens vej ud af EU? — Kulturkamp

    -

    [...] som Søren Pind, der engang var en god EU-kritiker, har sat sin saglighed over styr, når han mener, at EU skaber et mageløst fremskridt, fordi man ikke behøver at vente tyve minutter for at [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info