Kronprinsessen

I en uelskværdig tid er det godt at mindes, at elskværdighed findes.
I en tid, hvor det blandt intellektuelt begavede mennesker er blevet moderne atter at stille spørgsmålstegn ved alting, tro, håb, kærlighed og kongehus, er det godt at vide, at nogle mennesker fylder deres rolle ud. At der findes et begreb som Danmark. Og at der findes mennesker, der personificerer og repræsenterer vores land.
I disse dage dvæler tankerne naturligt ved vores kronprinsesse, vores næste Dronning må man tro, der fylder rundt.
Moderen, forstår man på artiklerne. Kronprinsens livsledsager. Symbolet.
Det er et særegent godt valg, kronprinsen har foretaget. Når en del af eliten har travlt med at fnise over hans taler, og gøre nar ad hans arbejdsindsats – som om en kommende Konge arbejder, nej, han virker. Det er hvad han gør – kunne man i en mere elskværdig tid hæfte sig ved de kloge valg, vores kronprins har truffet med tiden. Ikke mindst her.
Jeg har oplevet kronprinsessen i en række sammenhænge, det ikke er mange forundt. Hendes indleven i den danske indsats for verdens svageste i skikkelse af udviklingsbistanden. Hendes nære berøring med de kvinder, der har været udsat for den forfærdelige sygdom fistula, oplevede jeg på nærmeste hold, da hun –  i sin egenskab af protektor for et FN-program - og jeg mødte kvinder, ramt og helbredt, der fortalte deres rystende historier, om alt fra voldtægterne, til fødslen af barnet, over udstødelsen fra familie og landsby på grund af stanken hvor kvinderne ikke kunne holde på afføringen, ensomheden i vandringen som moderne spedalsk og håbet… Håbet der tændtes ved fortællingen om de vestligt betalte hospitaler, der kan foretage den komplicerede operation. Den lange rejse til fods. Forløsningen. Og genkomsten tilbage til livet blandt familie og venner… Mens jeg sad helt tilbage på kanten af sædet, tog hun dem ind. Talte med dem. Trøstede dem. Rørte dem. Bragte dem kaffe. Magi…

Da valget blev udskrevet sad jeg på vej til Afrikas Horn og skulle forsøge at sætte fokus på sultkatastrofen der. Jeg havde inviteret Kronprinsessen med, og dagen efter ankomsten var planen at jeg skulle deltage live fra Adis Abbaba i det store indsamlingsshow for at fremme sagen.

Vi mellemlandede i Amsterdam, og fik der besked på at valget var udskrevet. Der var tvivl om rejsen kunne fortsætte, en opringning til statsministeriet godtgjorde at det kunne vi, men med en minister, der nu ikke kunne “fylde så meget”, som det blev udtrykt. Umærkeligt trådte Kronprinsessen et skridt frem, og ministeren et skridt tilbage. Aftenen efter gennemførte hun, til de tilstedværendes jubel, herunder også danske journalister, et lydefrit live interview overfor hele den danske befolkning i stedet for mig, der resulterede i en kolossal opbakning og mange ekstra millioner. Det var det første live interview i kongehusets 1000-årige historie…

Ved rejsen rundt i mødet med mennesker under forfærdende omstændigheder, døende og syge børn, lidende forældre, kom den igen. Magien. Og man kunne kun som politiker betragte det udefra, glæde sig over at Kongehuset traf den beslutning at lade hende træde det ekstra skridt frem, glæde sig over at vide at man aldrig selv kunne have leveret det, glæde sig over at Danmark kunne være stolt over at sende det bedste vi havde.

I tider hvor der kommer de mærkeligste angreb på monarkiet er kun at sige, at intet andet system kan erstatte den tilstedeværelse, samhørighed og elskværdighed, der kommer til udtryk her.

Deres kongelige Højhed: De øver en indsats – virker – der gør et politisk menneske stolt over sit land. De gør, sammen med Deres mand og Deres familie noget, intet andet kunne erstatte. De gør en forskel. For Danmark. Og for de afmægtigste, fattigste og mest undertrykte på kloden. Derfor skylder vi Dem tak. Tillykke med fødselsdagen.

————————————————————————————————————————————————————-OBS: Jeg er oprigtigt træt af vulgariteten i Blogossfæren. Fra nu af redigerer jeg vulgære, irrelevante eller grovkornede indlæg bort, inklusiv brokkeri over censur i det omfang jeg har tid - samt indlæg, hvor folk ikke optræder offentligt med fuldt navn.